KILL JACKIE med Sidse Babett Knudsen får premiere 2. oktober på HBO Max
Thrillerserien KILL JACKIE med danske Sidse Babett Knudsen og den Oscar-, BAFTA- og Tony-prisvindende skuespiller Catherine Zeta-Jones (Chicago, Wednesday) i hovedrollen, får premiere den 2. oktober på HBO Max.
Se traileren HER
Serien på otte episoder er baseret på den anmelderroste roman The Price You Pay af bestsellerforfatteren Nick Harkaway, der skriver under pseudonymet Aidan Truhen.
Jackie Price (Zeta-Jones) har levet et luksuriøst liv de seneste tyve år, hvor hun har rejst verden rundt, solgt eksklusiv kunst og frem for alt forsøgt at holde sig anonym efter at have flygtet fra en farlig fortid som international narkosmugler. Men netop som tilværelsen begynder at føles en smule kedelig, tager den en dødelig drejning, da hun opdager, at "De Syv Dæmoner", en gruppe af verdens mest frygtede lejemordere, er blevet hyret til at slå hende ihjel. Overbevist om, at nogen fra hendes fortid står bag, vækker Jackie sine gamle instinkter til live og kaster sig ud i en vild og livsfarlig plan: Hun vil eliminere De Syv Dæmoner én efter én, før de når hende. Men snart går det op for hende, at hendes egne dæmoner er langt mere skræmmende end de nådesløse mordere, der er i hælene på hende, og de hemmeligheder, hun har begravet, bringer hende tættere på hjemmet med uventede konsekvenser.
På rollelisten sammen med Catherine Zeta-Jones finder man Daniel Ings (The Knight of the Seven Kingdoms, The Gentlemen), Sidse Babett Knudsen (Prime Target, Borgen), Óscar Jaenada (Rambo V, Cantinflas), Hattie Hook (Of An Age, Ten Pound Poms), Darci Shaw (A Thousand Blows, This City Is Ours), Raff Law (Masters of the Air, Triton), Enzo Cilenti (Black Mirror, The Crown), Christine Adams (Hijack, Malice), Julian Rhind-Tutt (Britannia, Napoleon), Karlis Arnolds Avots (Soviet Jeans, Lovable), Set Sjöstrand (The Wheel of Time, Valhalla), Tadashi Ito (Society of the Snow, The Platform 2), Sebastián Armesto (Gangs of London, A Small Light), Julian Barratt (The Mighty Boosh, The Great), Gavin Spokes (House of the Dragon, Slow Horses), Jonathan Cake (And Just Like That, Camping), Bamshad Abedi-Amin (A Town Called Malice, The Last Kingdom), Bill Paterson (Fleabag, Criminal Justice) og Ron Perlman (Hellboy).
Fra de kreative kræfter bag Killing Eve og Gangs of London kommer KILL JACKIE, en serie på otte episoder, co-produceret af Fremantle og Steel Springs Pictures og skabt af Conor Keane, Tom Butterworth (Gangs of London), Peter Lawson (John Wick) og Damon Thomas (Killing Eve). Executive producere er Peter Lawson og Jose Agustin Valdes for Steel Springs Pictures, Tom Butterworth, Damon Thomas, Catherine Zeta-Jones sammen med Rebecca Dundon, Dante Di Loreto og Jeffrey Levine.
KILL JACKIE får premiere den 2. oktober på HBO Max.