Highlights uge 39 - Warner Bros. Discovery
Nyt afsnit: Fanget på Politiets kamera
Tirsdag d. 22. september kl. 20.00 på Kanal 5
Et monowheel påkalder sig opmærksomhed i Esbjerg, hvor føreren kører langt stærkere, end køretøjet burde kunne. Uden for Roskilde spotter videobilen to køretøjer, der kører ræs på en trafikeret landevej. Og så kører en varebil ekstremt hurtigt og laver en hovedløs overhaling inden om på en regnvåd motorvej.
Dansk reportageserie fra 2026.
![]()
Nyt afsnit: Forbrydelser der rystede Danmark
Onsdag d. 23. september kl. 21.00 på Kanal 5
En 89-årig kvinde bliver udsat for et brutalt seksuelt overgreb i sit eget hjem i Randers. Dårligt gående og svagtseende bliver hun offer for en mand, som ikke er fremmed. Han har tidligere stået ved hendes dør som hendes postbud.
Dansk krimidokumentar fra 2026.
![]()
Nyt afsnit: Politijagt
Onsdag d. 23. september kl. 20.00 på Kanal 5
Kenneth og kollegaerne er på lastbilkontrol ved Rødby Havn, og her stopper de en lastbil med flere problemer. Kasper har fat i en fører, der har alt for travlt på vej på arbejde - og det får konsekvenser.
Dansk reportageserie fra 2026.
![]()
Nyt afsnit: Beredskabet
Tirsdag d. 22. september kl. 21.00 på Kanal 5
Rigsfællesskabet er underlagt et massivt amerikansk pres. Med Daneborg på brystet er Beredskabsstyrelsens mandskab i Nuuk for at sikre grønlænderne og kongeriget. I Høng raser en kæmpe brand. Beredskabet må begrænse omfattende ødelæggelser, der vækker minder om Børsen-branden.
Dansk reportageserie fra 2026.
![]()