Tre danskere med i Warner Bros. Discoverys nordiske lederteam
Ledergruppen, der skal lede Warner Bros. Discoverys forretning i Norden, er i dag blevet offentliggjort af Christina Sulebakk, efter at hun i juni blev udnævnt til General Manager. De tre danskere Pil Gundelach Brandstrup, Kasper Kryger og Jesper Steenberg er med i Warner Bros. Discoverys nordiske topledelse.
- Norden er et veludviklet mediemarked, og Warner Bros. Discovery er en af de førende medievirksomheder i regionen, der hver dag når ud til millioner af mennesker med indhold og produkter af høj kvalitet. I de sidste par måneder har jeg arbejdet hårdt på at sammensætte det rigtige team, og jeg har tillid til, at WBD vil vokse til en endnu stærkere virksomhed i de kommende år. Potentialet er rigtig stort, og er jeg glad for i dag at sætte navn på det lederteam, der sammen med mig skal levere fortsat vækst for WBD i Norden, siger Christina Sulebakk, General Manager Nordics, Warner Bros. Discovery.
- Pil Gundelach Brandstrup overtager ansvaret for content og planning på tværs af Norden, samt fortsætter som content lead for Danmark.
- Magnus Vatn, Axel Eriksson og Katja Santala fortsætter som content leads for Norge, Sverige og Finland sammen med Lina Friman, der fortsætter med at stå i spidsen for planning. De rapporterer alle til Pil.
- Kasper Kryger får ansvaret for Ad Sales i regionen.
- Jesper Steenberg får ansvaret for det nye konsoliderede distributionsteam.
- Roni Patel får ansvar for indholdslicensering.
- Tore Fredrik Dreyer skal stå i spidsen for distributionen af biograffilm, games og home entertainment.
- Jessie Ross Skarvad vil være ansvarlig for markedsføring og annoncering for biograffilm, games og home entertainment.
- Rebecca Rørmark har besluttet at udforske nye muligheder, men vil stå i spidsen for markedsføringen af Discovery-kanalporteføljen, trade marketing for HBO Max og PR i en overgangsperiode.
- Francois Simonetta, der rapporterer til Global Brands and Experience, vil fortsætte med ansvaret for forbrugerprodukter i regionen i tæt samarbejde med det nordiske lederteam.
- Morten Johannessen vil fortsat have ansvar for sport på tværs af Norden.
- En chef for økonomi, operations, research og insights udnævnes inden længe.
- Jura, People & Culture samt Corporate Communications vil blive annonceret på et senere tidspunkt.
- Sanny Ekstrand, SVP Operations, forlader virksomheden. Han har været i virksomheden siden 2018 og har de seneste to år spillet en vigtig rolle i opbygningen af den nordiske strategi og drift.
- Johan Mannerhill, GM Nordics for Home Entertainment & Games, forlader også virksomheden. Johan har haft lige så stor indflydelse på væksten for WB-forretningen i Norden i løbet af hans årti lange ansættelse.