Skip to main content

Stranded on Honeymoon Island – Danmark: Her er de medvirkende

22 april 2025

Stranded on Honeymoon Island – Danmark: Her er de medvirkende

I dag kan Warner Bros. Discovery løfte sløret for, hvem de otte singler er, der i programmet Stranded on Honeymoon Island - Danmark siger ja til en total fremmed for derefter at blive efterladt på en tropisk strand uden mulighed for at trække sig. Programmet har premiere på MAX den 1. maj og sendes også på Kanal 5.

I det intense og nyskabende datingprogram Stranded on Honeymoon Island - Danmark bliver otte deltagere matchet efter en kort speeddating i Danmark. Næste gang de mødes bliver foran alteret i Filippinerne – uden at de ved hvem deres partner er. Efter en bryllupsceremoni efterlades parrene på en isoleret strand – langt væk fra deres normale liv og datingmønstre. På strandene skal parrene tilbringe deres bryllupsrejse. Her er der fokus på kommunikation og samarbejde, for der er ingen mulighed for at stemple ud, når tingene bliver vanskelige. Her er der ingen backup buddy, man kan ringe til, hvis kemien mangler, og heller ingen nem vej ud, hvis det hele bliver for intenst eller udfordrer ens grænser. Man er nødt til at blive og konfrontere det, der opstår. Sammen skal de på 14 dage undersøge om kærligheden kan blomstre mellem dem eller drømmen om at finde den eneste ene vil forblive på Honeymoon Island.

De otte medvirkende er:

Emilia Holm er 25 år. Hun bor i København, hvor hun arbejder som pædagogmedhjælper i en børnehave.

“Jeg valgte at deltage i programmet, da mit liv var lidt leverpostej på det tidspunkt. Det ville være sundt for mig at presse nogle grænser og komme ud af min komfortzone. Jeg er en sucker for kærlighed og jeg tænkte, det kun kunne være magisk at date i de omgivelser og forhåbentlig finde mit livs kærlighed på den anden side af jorden”

Niels Erik Sloth er 27 år og flytter i løbet af foråret til Aalborg, hvor han til september starter på kandidatuddannelsen i industrielt design.

“Mit hvorfor for at være med i programmet var at grænseudvide og prøve at møde et menneske på en anden måde end hvad jeg har gjort tidligere. Jeg er efterhånden blevet et meget lystpræget menneske og prøver at orientere mig i retninger, min lyst drager mig. Jeg synes at lære meget af det og blive mere glad. Motivationen for at være med kommer fra at øve sig i at turde, hvilket bærer præg af uvante situationer, hvor det hele bliver lidt anspændt og akavet, men det er også en del af oplevelsen og gør det værd at huske. Det er nok også her, jeg bliver mest sårbar, fordi jeg er villig til at gøre noget, jeg ikke har prøvet før.”

Cecilie Albæk er 28 år, bor i København og arbejder som stylist. 

''Jeg valgte at være med i programmet, fordi jeg længtes efter en mere ægte måde at skabe en romantisk relation på. Jeg har aldrig følt, at jeg passede ind i nutidens datingkultur, hvor alt føles overfladisk. Jeg tror ikke på, at kærlighed handler om hurtige valg og evig søgen efter noget “bedre”. Og jeg vil ikke længere blive valgt fra på baggrund af et billede, når det i virkeligheden er det indre, der tæller. For mig handler kærlighed om at turde åbne hjertet og give hinanden en ærlig chance.''

Pernille Bitsch er 29 år og bor på Amager. Til daglig arbejder Pernille som grafisk designer.

“Jeg har altid været grænsesøgende, og min eventyrlyst har ofte fået mig til at kaste mig ud i nye oplevelser, også når det handler om kærlighed. Jeg tror på, at kærlighed kan opstå, hvis jeg tør åbne mig helt for den. Og det er netop her, jeg ofte snubler. For selvom jeg længes efter kærlighed, er jeg også bange for at blive såret. Mit mønster har desværre været, at jeg er faldet for dem, der ikke har behandlet mig ordentligt eller vist ægte interesse – og når nogen virkelig har været vilde med mig, har jeg hurtigt mistet interessen. Det er et mønster, jeg gerne vil bryde med, og som jeg arbejder aktivt med at ændre. Det er også grunden til, at jeg sagde ja til at være med i programmet. For mig blev eksperimentet en måde at udfordre mig selv på og lære mere om mine egne kærlighedsmønstre.

Glenn Vindfeldt er 29 år og kommer oprindelig fra Kolding men bor i dag i København. Glenn arbejder til daglig som eventkoordinator.

“Jeg sagde ja til at deltage, fordi jeg – helt grundlæggende – søger kærligheden. Jeg drømmer om nærhed, tosomhed og en, jeg kan bygge et liv og en familie op med. En, jeg kan vågne op sammen med, dele oplevelser med og være mig selv sammen med. Og når muligheden for at finde netop dét opstod på en øde ø, så sagde jeg selvfølgelig ja – for jeg er ikke typen, der altid tænker tingene til ende. Jeg springer ud i det og ser, hvad der sker. Det her var en chance, jeg ikke kunne lade gå forbi.”

Michelle Dresner er 32 år og bor i en lille by udenfor Hillerød. Til daglig arbejder Michelle som research associate.

"Muligheden for at komme på et spændende datingeventyr i helt ukendt farvand tiltalte mig. Denne form for dating giver en unik mulighed for virkelig at lære sin date at kende mere intenst end de traditionelle måder at date på. Jeg håber at finde den store kærlighed og møde ham, der er lige så klar til et seriøst forhold som jeg. Det føles som den perfekte mulighed for at åbne mit hjerte og skabe forbindelser, der virkelig betyder noget."

Jacob Schiøtt er 32 år og bor i København, hvor han arbejder som elektriker.

“Min motivation var helt klart at få en virkelig magisk oplevelse på en strand med de smukkeste omgivelser, og hvor der selvfølgelig derfor er rigtig gode muligheder for at finde kærligheden. Jeg elsker at være ude i naturen, hvor det hele bliver lidt primitivt - et sted hvor vi begge er ekskluderet fra at date andre og ikke blive forstyrret af den datingkultur, som vi har herhjemme.”

Mark Benjamin er 33 år og bor i Greve. Til daglig arbejder Mark som tøjekspedient.

“Jeg valgte at sige ja til at deltage, fordi jeg har prøvet at være på dating apps, og det var bare en kedelig måde at date på. Jeg synes, at nutidens dating er meget "swipe baseret" - det alt for nemt at "finde noget bedre " eller have "flere muligheder" i stedet for bare at have EN, som man dater. Så da muligheden for at komme ud på en ø bød sig, uden telefoner og uden "distraheringer" fra omverdenen tænkte jeg, at det var en oplagt mulighed. Og så bare dét at prøve noget helt nyt og anderledes!"

Programmet får dansk premiere den 1. maj 2025 på MAX og Kanal 5.

Pressehenvendelser:
Kristina Sindberg, Sindberg Kommunikation
M: 24860184
Email: kristina@sindbergkommunikation.dk


Seneste nyheder

06/10/2026

Highlights uge 42 - Warner Bros. Discovery

Premiere: SOS - Danskere i nød Onsdag d. 14. oktober kl. 21.00 på Kanal 5 På Mallorca skal golfturisten Hans flyves hjem med ambulancefly, mens han familie står tilbage i chok. I Østrig er vi med, når ambulanceflyet Knogleekspressen redder uheldige danskere hjem fra skiferien. Og så oplever turisten Ronny et mirakel, da han går til lægen i Grækenland.  Dansk krimidokumentar fra 2026. Nyt afsnit: Beredskabet Tirsdag d. 13. oktober kl. 21.00 på Kanal 5 Nær den dansk-tyske grænse skal der afholdes en hemmelig og omfattende motorvejskontrol. Beredskabet skal facilitere kontorpladser og ophold for de knapt 100 styrelses- og myndighedspersoner, der skal foretage kontrollen. Beredskabet yder førstehjælp på Bornholm til Folkemødets 100.000 besøgende. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Fanget på Politiets kamera Tirsdag d. 13. oktober kl. 20.00 på Kanal 5 På en landevej tæt ved Randers må flere betjente arbejde sammen for at få standset to motorcykler, der kører vanvittigt hurtigt. Videomotorcyklen spotter en Jaguar, som sætter farten op, da motorvejen ophører, og kører over 140 km/t. Og så bliver to betjente i videobilen noget overraskede, da de pludselig møder en spøgelsesbilist på ringvejen i Aarhus. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Politijagt Onsdag d. 14. oktober kl. 20.00 på Kanal 5 Kenneth og hans kollegaer er på målrettet narkoindsats med fokus på stilladsbiler, og her viser der sig at være god grund til at kontrollere. Hos Rasmus fra Københavns Politi er der travlt, når motorcykelsæsonen skydes i gang med åbningen af Dyrehavsbakken. Kasper måler fart i byen og flere bilister kører for stærkt. Og i Virginia rykker Fie ud til et uheld forårsaget af en uopmærksom bilist. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Politijagt - Sverige Søndag d. 18. oktober kl. 19.05 på Kanal 5 Malin og Max stopper en gruppe berusede lommetyve på E4. I Luleå tager Veronica sig af en meget fuld kvinde, der mener, at hun kan køre hjem. Svensk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Grænsevagterne - Sverige Søndag d. 18. oktober kl. 18.15 på Kanal 5 I Landvetter-lufthavnen mistænker toldvæsenet menneskehandel, da de finder kondomer og angststillende midler i en kvindes taske. Anton stopper en overlæsset varevogn. Svensk reportageserie fra 2026.

01/10/2026

Danske stjerner jagter EM-medaljer – se cykel-EM på HBO Max og 6'eren

Efter VM venter det næste store mesterskab for Europas cykelelite. Fra den 2. til 7. oktober afholdes cykel-EM i Ljubljana, Slovenien, og Danmark stiller til start med flere af landets største profiler, heriblandt Mads Pedersen, Kasper Asgreen, Mikkel Bjerg og Cecilie Uttrup Ludwig, som jagter EM-medaljer. Hele mesterskabet kan følges på HBO Max, 6’eren og Eurosport 1. 

30/9/2026

Highlights uge 41 - Warner Bros. Discovery

Sæsonafslutning: Forbrydelser der rystede Danmark Onsdag d. 7. oktober kl. 21.00 på Kanal 5 Mette Herholdt har været væk i to år, før nogen for alvor begynder at lede efter hende. Da politiet finder hende, ligger hun død i et køleskab. Kæresten har udgivet sig for at være Mette og holdt hendes datter i troen på, at moren stadig lever. Dansk krimidokumentar fra 2026. Nyt afsnit: Beredskabet Tirsdag d. 6. oktober kl. 21.00 på Kanal 5 En losseplads brænder i Randers, og i Esbjerg skal et beboelsesområde beskyttes mod et skybruds potentiale ødelæggelser. Herudover hærger fugleinfluenza en stor fjerkræsbesætning. Beredskabsstyrelsens mandskab skal forhindrer smittespredning og med håndkraft indsamle tusindvis af aflivede fjerkræ. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Fanget på Politiets kamera Tirsdag d. 6. oktober kl. 20.00 på Kanal 5 På Køge Bugt Motorvejen kører en varebil opsigtsvækkende langsomt, og da videobilen kontakter føreren, reagerer han ikke umiddelbart. Videobilen spotter en motorcyklist, der kører på en trafikeret vej uden hænderne på styret. Og så må politiet have fat i den samme bilist to gange på blot 20 minutter, da han fortsætter med at overskride færdselsloven. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Politijagt Onsdag d. 7. oktober kl. 20.00 på Kanal 5 Kasper har travlt til torsdagstræf i Roskilde, hvor mange biler larmer og kører for hurtigt. Han stopper blandt andet en bil, der laver ulovlige, høje lyde, og det får alvorlige konsekvenser. Jan rykker ud til et solouheld, hvor en kvinde er kørt ind i et vejtræ. I Nordsjælland er Kenneth på kontrol, da en lastbil fanger hans opmærksomhed. På USA’s østkyst rykker Fie ud til en melding om et barn, der siger, at han er blevet slået af sin mor. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Politijagt - Sverige Søndag d. 11. oktober kl. 19.05 på Kanal 5 Malin bliver overhalet af en bil i ekstrem fart og indleder en jagt på føreren. Angelica har nattevagten og har travlt med fulde folk og slagsmål. Svensk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Grænsevagterne - Sverige Søndag d. 11. oktober kl. 18.15 på Kanal 5 I Trelleborg bliver Stefan trist, da han finder tre hvalpe gemt i et lille bur i lasten på en varevogn. Bella stopper en bil fuld af sprut. Svensk reportageserie fra 2026.

29/9/2026

Nyheder på HBO Max i oktober

Her er de nye serier, film og sportsbegivenheder, der kommer på HBO Max i oktober. Ændringer kan forekomme

29/9/2026

Fra feriedrøm til akut krise: Reportageserien SOS - Danskere i nød får premiere 14. oktober på Kanal 5 og HBO Max

I den nye reportageserie, SOS - Danskere i nød, følger vi redningstjenesten SOS International, når de rykker ud for at hjælpe danskere, der er blevet syge eller kommet alvorligt til skade på rejser i udlandet.  

25/9/2026

Horrorserien Crystal Lake får premiere 15. oktober

CRYSTAL LAKE er forhistorien til gyser-franchisen FREDAG DEN 13. Serien får premiere 15. oktober på HBO Max

22/9/2026 - Sidst opdateret 29 september 2026

Highlights uge 40 - Warner Bros. Discovery

Nyt afsnit: Beredskabet Tirsdag d. 29. september kl. 21.00 på Kanal 5 En ældre borger er forsvundet og efterlyst i Nordjylland. Hvert sekund tæller, mens Beredskabet endevender hver en afkrog for at finde den forsvundne. I Rødbyhavn skal en kuldsejlet båd ophugges og fjernes fra havnebassinet. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Fanget på Politiets kamera Tirsdag d. 29. september kl. 20.00 på Kanal 5 Tæt på Aarhus er videobilen kørt frem til et Striben-arrangement og må stoppe en risikabel manøvre. På en sønderjysk landevej må en betjent springe for livet, da en bil kører direkte mod ham – og den ser ikke ud til at bremse. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Forbrydelser der rystede Danmark Onsdag d. 30. september kl. 21.00 på Kanal 5 En 37-årig mand bliver skudt og dræbt på åben gade midt i København. Gerningsmanden ligner et almindeligt madbud, men bag leveringen gemmer sig en nøje planlagt likvidering. Dansk krimidokumentar fra 2026. Nyt afsnit: Politijagt Onsdag d. 30. september kl. 20.00 på Kanal 5 I Kalundborg er der festival, og Jan og Bahaa har travlt med at sikre ro og orden på festivalpladsen. Kenneth og hans kollegaer stopper en varebil, som slet ikke burde køre på vejene. Dansk reportageserie fra 2026. Tv-premiere: Politijagt - Sverige Søndag d. 4. oktober kl. 19.05 på Kanal 5 Martin får et chok, da han gennemsøger en EPA-traktor og finder nazisymboler og en pistol. Jonna forsøger at stoppe en bil, der nægter at standse. Svensk reportageserie fra 2026. Sæsonpremiere: Grænsevagterne - Sverige Søndag d. 4. oktober kl. 18.15 på Kanal 5 Toldbetjent Stefan røntgenfotograferer en pakke på posthuset og ser noget, der ligner et menneskehoved. Mimmi bliver mistænksom over for en kvinde med en hund. Svensk reportageserie fra 2026.

17/9/2026

Årets sidste turneringer i PGA-touren kan streames på HBO Max

Rasmus Højgaard og Rasmus Neergaard-Petersen jagter vigtige ranking-point for at sikre tourkort til PGA Touren 2027. Al dramatikken fra efterårets slutspurt og årets sidste turneringer i PGA-touren kan streames på HBO Max. 

16/9/2026

Overraskende twist i ny sæson af Jaget Vildt: Kendte seerfavoritter vender tilbage og kommandocentralen får uventet hjælp

I dag starter optagelserne til 8. sæson af Warner Bros. Discoverys underholdningsprogram Jaget Vildt, og denne gang samler programmet nogle af de mest mindeværdige deltagere fra tidligere sæsoner samt to helt særlige assistenter i kommandocentralen. 

16/9/2026

KILL JACKIE med Sidse Babett Knudsen får premiere 2. oktober på HBO Max

Thrillerserien KILL JACKIE med danske Sidse Babett Knudsen og den Oscar-, BAFTA- og Tony-prisvindende skuespiller Catherine Zeta-Jones (Chicago, Wednesday) i hovedrollen, får premiere den 2. oktober på HBO Max.

15/9/2026

HBO afslører nye navne til Harry Potter sæson 2

HBO Original-serien Harry Potter har besat følgende roller til seriens anden sæson: Rafe Spall som “Arthur Weasley”, Molly Hewitt-Richards som “Hulkende Hulda” og Jasper Ambrose som “Colin Creevey”

15/9/2026

Timm Vladimir åbner køleskabet hos en perlerække af kendte danskere i nyt underholdningsprogram på Kanal 5 og HBO Max

Det kendte underholdningsprogram, Vis mig dit køleskab, vender tilbage i en ny version på Kanal 5 og HBO Max med Timm Vladimir som vært. Programmet er netop gået i optagelse og får premiere i starten af 2027. 

15/9/2026

HBO og HBO Max modtager 21 Emmy-priser

“The Pitt” og “DTF St. Louis” løb med aftenens største priser som henholdsvis Bedste dramaserie og Bedste miniserie, mens Jean Smart skrev historie ved at vinde Emmy-prisen for Bedste kvindelige hovedrolle i en komedieserie for samtlige fem sæsoner af "Hacks". 

15/9/2026

Highlights uge 39 - Warner Bros. Discovery

Nyt afsnit: Fanget på Politiets kamera Tirsdag d. 22. september kl. 20.00 på Kanal 5 Et monowheel påkalder sig opmærksomhed i Esbjerg, hvor føreren kører langt stærkere, end køretøjet burde kunne. Uden for Roskilde spotter videobilen to køretøjer, der kører ræs på en trafikeret landevej. Og så kører en varebil ekstremt hurtigt og laver en hovedløs overhaling inden om på en regnvåd motorvej. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Forbrydelser der rystede Danmark Onsdag d. 23. september kl. 21.00 på Kanal 5 En 89-årig kvinde bliver udsat for et brutalt seksuelt overgreb i sit eget hjem i Randers. Dårligt gående og svagtseende bliver hun offer for en mand, som ikke er fremmed. Han har tidligere stået ved hendes dør som hendes postbud. Dansk krimidokumentar fra 2026. Nyt afsnit: Politijagt Onsdag d. 23. september kl. 20.00 på Kanal 5 Kenneth og kollegaerne er på lastbilkontrol ved Rødby Havn, og her stopper de en lastbil med flere problemer. Kasper har fat i en fører, der har alt for travlt på vej på arbejde - og det får konsekvenser. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Beredskabet Tirsdag d. 22. september kl. 21.00 på Kanal 5 Rigsfællesskabet er underlagt et massivt amerikansk pres. Med Daneborg på brystet er Beredskabsstyrelsens mandskab i Nuuk for at sikre grønlænderne og kongeriget. I Høng raser en kæmpe brand. Beredskabet må begrænse omfattende ødelæggelser, der vækker minder om Børsen-branden. Dansk reportageserie fra 2026.

10/9/2026

Se Danmarks største speedway-aften på HBO Max og 6’eren

Lørdag den 12. september samles speedwayfans fra hele landet i Vojens, når næstsidste afdeling af Speedway Grand Prix-sæsonen 2026 køres på dansk grund. Med Leon Madsen, Michael Jepsen Jensen, Frederik Jakobsen og Anders Thomsen i feltet er der lagt op til en intens aften foran et passioneret hjemmepublikum, og hele løbet kan ses på HBO Max og 6’eren.