Sport på Dplay, Kanal 5, 6’eren, Eurosport 1 og Eurosport 2 i uge 4
Meget drejer sig om Caroline Wozniacki, når den danske tennisstjerne tager hul på Australian Open, som er karrierens sidste turnering. Discoverys danske kanaler er eneste mulighed for at følge Woznicaki i årets første Grand Slam. Derudover er der også både snooker, vintersport og masser af fodbold på programmet.
Mandag den 20 til søndag den 26. januar på Dplay, Kanal 5 Eurosport 1 og Eurosport 2
Australian Open
Tennis, mænd og kvinder
Direkte fra Melbourne Park i Australien. Discoverys danske kanaler er eneste mulighed for at følge Caroline Wozniackis sidste turnering som professionel tennisspiller. Danskeren vandt Australian Open i 2018, og det bliver spændende at følge, hvor langt hun kommer i år. Derudover kan man naturligvis også se andre stjerner som Serena Williams, Ashley Bartey, Roger Federer og Novak Djokovic i aktion. Kommentatorer: Michael Mortensen, Anders Haahr Rasmussen, Sisse Folmø, Thomas Skouboe, Ondrej Kralik, Peer Kaae.
Onsdag den 22. til søndag den 26. januar på Dplay, Eurosport 1 og Eurosport 2
European Masters
Snooker
Direkte fra Dornbirn i Østrig. Turneringen af sæsonens niende ranking-event, og som altid er der godt fyldt op med spillere fra verdensranglistens top. De 32 deltagere kæmper om en samlet præmiesum på ikke mindre end 3,5 millioner kroner, hvoraf vinderen kan tage hjem med knap 700.000 kroner.
Kommentator: Henrik Kaj Hansen
Søndag den 26. januar kl. 23.00 på Dplay og Eurosport 1
Vuelta San Juan, 1. etape
Landevejscykling, mænd
Direkte fra de argentinske landeveje. En ny landevejssæson er på vej, og flere af de store World Tour-hold har valgt at starte sæsonen med det argentinske etapeløb Vuelta San Juan. Peter Sagan, Julian Alaphilippe og Fernando Gaviria er blandt de stjerner, som stiller til start i løbet. Særligt franske Alaphilippe, fra Deceuninck - Quick Step-holdet burde være motiveret for yde en stærk indsats. Han blev nemlig nummer to samlet sidste år.
Kommentatorer: Thomas Bay og Brian Holm
Fredag den 24. til søndag den 26. januar på Dplay, Eurosport 1 og Eurosport 2
World Cup
Alpin skisport, mænd og kvinder
Direkte fra Kitzbühel i Østrig og Bansko i Slovenien. Der kommer til at være masser af fart og action fra World Cup-pisterne i de kommende dage. Mændene skal konkurrere i Super G, Styrløb og slalom i østrigske Kitzbühel, mens kvinderne kaster sig ud i styrtløb og Super G i slovenske Bansko.
Kommentator: Flemming Dyrbye
Lørdag den 25. januar kl. 13.30 på Dplay og 6’eren
FA Cup, 4. runde
Brentford – Leicester
Direkte fra Griffin Park i London. Her er der dømt danskeropgør, når Kasper Schmeichel og Leicester gæster Brentford med Thomas Frank som træner og Henrik Dalsgaard, Mikkel Jensen, Christian Nørgaard og mange flere danskere i truppen. Brentford er godt kørende i den næstbedste engelske række og håber naturligvis at kunne bruge den gode form til at levere en pokaloverraskelse topholdet fra Premier League.
Lørdag den 25. januar kl. 15.30 på Dplay og 6’eren
FA Cup, 4. runde
West Ham – West Bromwich
Direkte fra London Stadium. Selvom West Ham er på hjemmebane, så kan London-klubben meget vel få problemer med West Bromwich. Gæsterne topper nemlig The Championship efter den første halvsæson, hvor klubben kun har tabt to kampe. Der er med andre ord lagt op til en lige kamp om at gå videre i den traditionsrige pokalturnering.
Lørdag den 25. januar kl. 18.00 på 6’eren
FA Cup, 4. runde
Hull – Chelsea
Direkte fra KCOM Stadium i Hull. Chelsea bør ikke få problemer med at gå videre til næste runde af FA Cuppen i en kamp, hvor modstanderen er Hull. Hjemmeholdet har tabt de seneste to hjemmekampe The Championship, og det vil helt sikkert for Chelseas unge og talentfulde spillere til at lugte blod.
Søndag den 26. januar kl. 13.55 på 6’eren
FA Cup, 4. runde
Manchester City – Fulham
Direkte fra Etihad Stadium i Manchester. Fulham får nok at se til, når de besøger Manchester City i 4. runde af FA Cuppen. Hjemmeholdet har ikke for vane at lade sig overraske af lavere rangerende hold i pokalturneringen, og man skal være mere end almindelig optimistisk på Fulhams vegne, hvis man tror, at London-klubben går videre i turneringen.