Skip to main content

Sport på Dplay, Kanal 5, 6’eren, Canal 9 og Eurosport 1+2

2 september 2020

GettyImages-996738524.jpg

Danmark mod England og 3F Superligaen vender tilbage. To store fodboldbegivenheder som vil præge Dplay og Discoverys danske kanaler i den kommende uge. Derudover er der selvfølgelig også masser af Tour de France, Tirreno-Adriatico med Jakob Fuglsang og selvfølgelig US Open i tennis, som skal finde sin afgørelse.

Mandag den 7. til søndag den 13. september på Dplay og Eurosport 2
Landevejscykling, mænd
Tirreno – Adriatico
Direkte fra de italienske landeveje. Det klassiske etapeløb agerer i år optakt til Giro d’Italia, som køres senere på efteråret. Set med danske øjne bliver det spændende at følge Jakob Fuglsang, som skal bruge Tirreno – Adriatico til at pudse formen af, inden han går efter et topresultat i Giroen. Fuglsang kan samtidig se frem til at få modstand fra store kanoner som Mathieu van der Poel, Wilco Kelderman og Vincenzo Nibali.
Kommentatorer: Rene Wenzel og Jesper Mørkøv

Mandag den 7. september kl. 20.30 på Dplay og 6’eren
Nations League, 2. spillerunde
Holland – Italien
Direkte fra Johan Cruijff Arena i Amsterdam. Det er to af fodboldens mest hæderkronede nationer, som tørner sammen i Nations League A, gruppe 1. Begge mandskaber er i gang med at bygge nye stærke landshold op, som gerne skulle toppe til næste års EM. Det bliver derfor interessant at se, hvordan de griber kampen an.
Kommentatorer: Casper Høygård og Morten Bruun

Tirsdag den 8. september kl. 18.45 på Dplay og Kanal 5
Nations League, 2. spillerunde
Danmark – England
Direkte fra Parken i København. Efter kampen mod Belgien i lørdags venter der det danske landshold endnu en hård modstander. Englands hold er spækket med verdensstjerner som Raheem Sterling, Harry Kane og Jadon Sancho, så det danske kollektiv får helt sikkert sit af se til. Men Danmark er ikke sådan at ryste, og mon ikke Kasper Hjulmands tropper kan give England kamp til stregen. Kommentatorer: Peter Piil og Brian Laudrup

Mandag den 7. til søndag den 13. september på Dplay og Eurosport 1+2
Tennis, mænd og kvinder
US Open
Direkte fra Flushing Meadows i New York. Der venter timevis af toptennis fra USA, hvor årets sidste Grand Slam-turnering finder sted. Corona-situationen har gjort at ikke alle stiller op, men der er stadig stjerner som Novak Djokovic, Dominic Thiem, Simona Halep og Serena Williams. Sidstnævnte går i øvrigt efter sin 24. Grand Slam-titel, hvilket vil bringe hende op på samme antal som rekordholderen og legenden Margaret Court.
Kommentatorer: Michael Mortensen, Anders Haahr Rasmussen Sisse Folmø, Per Kaae og Ondrej Kralik, Henrik Willum og Thomas Skouboe

Tirsdag den 8. til søndag den 13. september Dplay og Eurosport 1
Landevejscykling, mænd
Tour de France
Direkte fra de franske landeveje. Rytterne kaster sig nu ud i anden uge af Tour de France, og måske begynder trætheden allerede at melde sig hos nogen. Først på ugen er der lidt etaper til sprinterne, men som anden uge nærmer sig sin afslutning, bliver etaperne hårdere og hårdere. Det hele kulminerer søndag, hvor der er mål bjerget Grand Colombier. Det giver sig selv, at det bliver sindssygt spændende.
Kommentatorer: Thomas Bay, Rasmus Pedersen, Brian Holm, Matti Breschel

Søndag den 13. september kl. 13.00 på Dplay og Eurosport 2
3F Superliga, 1. spillerunde
Lyngby – AaB
Direkte fra Lyngby Stadion. Efter en kort sommerpause er der igen fodbold fra 3F Superligaen på programmet. AaB lægger ud med en tur til Lyngby, som overlevede i sidste sæsons udgave af Superligaen ved at slå Hobro over to playoff-kampe. Nu gælder det AaB, som har et godt tag på Lyngby. Nordjyderne har således vundet 4 ud af de seneste 5 kampe mod Lyngby.
Kommentatorer: Peter Piil og Mikkel Bischoff

Søndag den 13. september kl. 15.00 på Dplay og Canal 9
3F Superliga, 1. spillerunde
Brøndby – FC Nordsjælland
Direkte fra Brøndby Stadion. Her åbner Brøndby Superliga-sæsonen mod lidt af en ønskemodstander. Brøndby har ikke tabt i de 10 seneste opgør mod FC Nordsjælland, som er endt med 7 sejre og tre uafgjorte. Brøndby har ikke gjort det store væsen af sig i transfervinduet, men med tilgangen af Rezan Corlu fra Lyngby har man fået et stærkt offensivt es. FCN kommer derimod til Brøndby efter at have skilt sig af med stjernerne Mohammad Kudus og Mikkel Damsgaard. Det bliver derfor spændende at se, hvilke unge talenter klubben denne gang finder frem som erstatning.
Kommentatorer: Zak Egholm og Lars Jacobsen

Kontakter

Lena Bøgild Willard

Kommunikations- og PR-chef

Seneste nyheder

08/9/2026

Highlights uge 38 - Warner Bros. Discovery

Nyt afsnit: Politijagt Onsdag d. 16. september kl. 20.00 på Kanal 5 Kenneth og Mathias har fokus på studenterkørsel, men da de spotter en række følgebiler, der kører over for gult og rødt lys i et kryds, må de sætte efter dem i stedet. Kasper er på laserkontrol, da en bilist har alt for travlt i byen. I Kalundborg finder Jan og hans kollega en bil, der er meldt stjålet og som skal undersøges for DNA-spor. Og i Virginia rykker Fie ud til meldinger om en meget fuld mand foran byens bibliotek.  Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Beredskabet Tirsdag d. 15. september kl. 21.00 på Kanal 5 Der udbryder fugleinfluenza i en ægproducents besætning. Thisted Beredskabscenter skal udtage det døde fjerkræ for at forhindre en katastrofal smittespredning. Giftige kemikalier siver ud af en blokvogn i Hillerød, og et skybrud over Esbjerg betyder oversvømmede vejbaner. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Fanget på Politiets kamera Tirsdag d. 15. september kl. 20.00 på Kanal 5 På landevejen tæt ved Randers må politiet have en alvorssnak med en motorcyklist, der kører alt for stærkt. På Sydsjælland spotter videobilen en lille Suzuki, der krydser en jernbaneoverkørsel, selvom lyset blinker og bommen er på vej ned. Og så kommer to nordjyske betjente på arbejde, da de standser en påvirket fører, der ikke umiddelbart kan navnet på bilens ejer. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Forbrydelser der rystede Danmark Onsdag d. 16. september kl. 21.00 på Kanal 5 Den respekterede springrytter og hesteprofil Iben Salling Syrik findes brutalt dræbt i et udendørs spabad ved sit sommerhus. Mistanken retter sig hurtigt mod eksmanden, men først tre år senere fører afgørende spor fra et Garmin-ur, overvågning og et drabsvåben til en dom. Dansk krimidokumentar fra 2026.

04/9/2026

HBO Original-serien Harry Potter har fundet skuespillerne til Dobby, Ginny Weasley og Tom Riddle

Lenny Rush er castet som Dobby, Bonnie Hill som Ginny Weasley og Billy Barratt som Tom Riddle i anden sæson af HBO's Harry Potter-serie.

04/9/2026

HBO Max markerer 25-året for HBO-serien Band of Brothers med ny dokumentar

Jubilæet fejres med dokumentaren Band of Brothers: Legacy og eksklusivt ekstramateriale i HBO Max-appen

04/9/2026

Kevin Zegers, Milla Jovovich og Paul Gross castet til sæson 2 af Heated Rivalry

Anden sæson af hitserien Heated Rivalry vender tilbage på HBO Max i 2027.

03/9/2026

Supergirl klar til streamingpremiere på HBO Max

DC Studios’ nye storfilm Supergirl får global streamingpremiere eksklusivt på HBO Max 10. september.

03/9/2026

Yaga med Carrie-Anne Moss og Hudson Williams får premiere på HBO Max

Se teaseren for den nye dramaserie, Yaga, der får premiere til oktober på HBO Max.

02/9/2026

Ny teaser til Harry Potter og de vises sten

HBO har offentliggjort den anden officielle teaser til Harry Potter og de vises sten. Serien, som består af otte episoder, får premiere til jul på HBO Max.

01/9/2026

Highlights uge 37 - Warner Bros. Discovery

Nyt afsnit: Forbrydelser der rystede Danmark Onsdag d. 9. september kl. 21.00 på Kanal 5 I mere end 34 år var drabet på Hanne With en af Danmarks mest omtalte uopklarede drabssager. Trods omfattende efterforskning og utallige spor lykkedes det aldrig politiet at identificere gerningsmanden. Mange troede, at sagen aldrig ville blive opklaret. I denne episode af ’Forbrydelser der rystede Danmark’ følger vi den bemærkelsesværdige efterforskning, der strakte sig over mere end tre årtier, og det DNA-gennembrud, som til sidst førte politiet til manden bag drabet. Dansk krimidokumentar fra 2026. Nyt afsnit: Beredskabet Tirsdag d. 8. september kl. 21.00 på Kanal 5 Skagen Klitplantage står i flammer. Et svært fremkommeligt terræn, tørke og drilsk blæst vanskeliggør slukningen og udfordrer Beredskabets mandskab. I København driller en el-generator, så der er ingen strøm på en overvågningscentral, som Beredskabet opstiller for politiet. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Politijagt Onsdag d. 9. september kl. 20.00 på Kanal 5 En bil kører alt for stærkt på motorvejen. Kasper sætter efter, da føreren skal narkotestes og en større efterforskning må igangsættes, da det viser sig, at mistænkelige genstande er blevet kastet ud på motorvejen fra bilen. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Fanget på Politiets kamera Tirsdag d. 8. september kl. 20.00 på Kanal 5 På motorvejen ved Aarhus er videobilen efter en BMW, der tilsyneladende ikke ved, hvordan man skal bruge havariblinket. I en lille midtjysk by bliver en Audi målt med laser til at køre over 100 km/t, hvilket er vanvidskørsel. Dansk reportageserie fra 2026.

27/8/2026

Nyheder på HBO Max i september

Her er de nye serier, film og sportsbegivenheder, der får premiere på HBO Max i september.

26/8/2026

Fjerde sæson af The Gilded Age får premiere 2. november på HBO Max

Den Emmy®-nominerede HBO Original-dramaserie The Gilded Age fra skaberen Julian Fellowes vender snart tilbage med sin fjerde sæson på HBO Max. Se den nye teaser.

25/8/2026

Highlights uge 36 - Warner Bros. Discovery

Efterårssæsonen på Kanal 5 skydes i gang med krimi og blå blink.

24/8/2026

Melvin trækker i uniformen: Nu skal han være betjent

Melvin Kakooza har drømt om at blive politibetjent, siden han var barn. Nu tager han første skridt mod drømmen i en ny programserie på Kanal 5 og HBO Max.  

21/8/2026

HBO Max løfter sløret for de første billeder og en helt ny teaser for tredje sæson af The Pitt

Noah Wyle vender tilbage i hovedrollen, når tredje sæson af den anmelderroste dramaserie The Pitt får premiere i januar 2027.

19/8/2026

Se årets US Open eksklusivt på HBO Max

HBO Max og Eurosport blænder snart op for årets sidste Grand Slam-turnering, hvor tennisverdenens største stjerner tørner sammen ved US Open i New York. 

18/8/2026

HBO Original-serien IT: Welcome to Derry vender tilbage

HBO Original-dramaserien IT: WELCOME TO DERRY er blevet fornyet for en anden sæson. Siden premieren af første sæson har serien været blandt de fire største seriepremierer globalt i HBO Max' historie.