Sport på Dplay, Canal 9 og Eurosport 1+2 i uge 39
Masser af fodbold og årets sidste Grand Slam-turnering i tennis. Det er bare nogle af de sportsbegivenheder, som man kan se på Dplay og Discoverys danske tv-kanaler i den kommende uge. Her tager verdens bedste tennisspillere hul på Roland Garros i Paris, mens der også er fodbold fra 3F Superligaen og snooker i verdensklasse på programmet.
Mandag den 21. til fredag den 25. september på Dplay og Eurosport 2
Tennis, mænd og kvinder
Kvalifikation til Roland Garros
Direkte fra Paris. Danske Clara Tauson er blandt de håbefulde tennisspillere, som stiller op i kvalifikationen til den franske Grand Slam-turnering. 17-årige Tauson har aldrig tidligere været med i hovedturneringen ved en Grand Slam-turnering for seniorer, men en god start på turneringstilværelsen efter corona-pausen har skabt forhåbninger hos den unge dansker. Det bliver derfor spændende at se, om Clara Tauson formår at kvalificere sig til Roland Garros.
Kommentatorer: Michael Mortensen, Anders Haahr Rasmussen, Sisse Folmø m.fl.
Mandag den 21. til søndag den 27. september på Dplay og Eurosport 2
Snooker
European Masters
Direkte fra Milton Keynes i England. Alle verdensstjernerne er med, når der bliver blændet op for snooker fra European Masters. Australske Niel Robertson er forsvarende mester, men han kan forvente hård modstand fra typer som Ronnie O’Sullivan, Mark Selby, Judd Trump og mange flere. Vinderens stikker af med knap 650.000 kroner og godt med point til verdensranglisten, så der er masser af kæmpe for ved turneringen.
Kommentator: Henrik Kaj Hansen
Søndag den 27. september kl. 10.50 på Dplay og Eurosport 1
Tennis, mænd og kvinder
Roland Garros Direkte fra Paris
Så er der igen verdensklassetennis på plakaten. Det gælder årets sidste Grand Slam-turnering, Roland Garros, fra grusbanerne i Paris. Turneringen er blevet flyttet til efteråret pga. Corona-epidemien, men feltet er som altid frygtindgydende stærkt hos både mænd og kvinder. Hos kvinderne er feltet åbent og flere har mulighed for at vinde turneringen. Hos mændene bliver det spændende at se, om nogen kan udfordre gruskongen Rafael Nadal og stoppe ham fra vinde Roland Garros for 13. gang.
Kommentatorer: Michael Mortensen og Anders Haahr Rasmussen
Søndag den 27. september kl. 13.00 på Dplay og Eurosport 2
3F Superliga, 3. spillerunde
Sønderjyske – AaB
Direkte fra Sydbank Park i Haderslev. Sidst Sønderjyske havde gæster på besøg på Sydbank Park, blev det til en flot 2-0-sejr over mestrene fra FC Midtjylland. Derfor skal AaB være klar på en modstander fyldt med selvtillid. Styrkemæssigt er sønderjyderne og nordjyderne forholdsvis lige historisk set, hvilket de 10 seneste opgør mellem klubberne også viser. Begge klubber har vundet fire kampe, to er endt uafgjort og målscoren er 12-12.
Kommentatorer: Casper Høygård og Morten Bruun
Søndag den 27. september kl. 15.00 på Dplay og Canal 9
3F Superliga, 3. spillerunde
Brøndby – AC Horsens
Direkte fra Brøndby Stadion. Der bør være mål i vente, når Brøndby tager imod AC Horsens. De to klubber har over de seneste år spillet mange målrige kampe, og ser man på de seneste 10 indbyrdes kampe, så der scoret ikke mindre end 35 mål. Det lugter derfor af en underholdende eftermiddag på den københavnske vestegn.
Kommentatorer: Peter Piil og Mikkel Bischoff