Sport på Dplay, Canal 9 og Eurosport 1+2 i uge 27
Der er igen godt med både dansk og international topsport på Dplay og Discoverys danske kanaler i den kommende uge. Ud over et par solide opgør fra 3F Superligaen, byder ugen også på to spændende nye tiltag i sportens verden. Der er nemlig både de to første etaper af et virtuelt Tour de France og et nyt tennisformat med masser af verdensstjerner på programmet.
Lørdag den 4. og søndag den 5. juli kl. 15.00 på Dplay og Eurosport 1
Cykling, mænd og kvinder
Virtuelt Tour de France
Direkte fra rytternes egne hometrainere. Træningsplatformen Zwift er gået sammen med Tour-arrangørerne ASO om en virtuel udgave af Tour de France. Så men vi venter på at det rigtige Tour de France bliver kørt fra den 29. august til den 20. september, kan man gennem tre weekender i juli hygge sig med at se nogle af verdens bedste mandlige og kvindelige ryttere konkurrere på hometraineren. Der skal køres to etaper hver weekend og til sidst bliver der kåret en samlet vinder.
Kommentatorer: Thomas Bay og Brian Holm
Lørdag den 4. og søndag den 5. juli kl. 17.00 på Dplay og Eurosport 1
Tennis, mænd
Ultimate Tennis Showdown
Direkte fra Mouratoglou Academy i Frankrig. Her sætter nogle af verdens bedste tennisspillere hinanden stævne i et turneringsformat med helt nye regler. Ved Ultimate Tennis Showdown spilles der på tid, og en kamp afvikles via quarters á 10 minutter. Første spiller til at vinde 3 quarters vinder kampen. Derudover er der en række andre spændende tiltag, som er med til at gøre formatet ekstremt publikumsvenligt.
Kommentator: Michael Mortensen
Lørdag den 4. juli kl. 17.00 på Dplay og Eurosport 2
3F Superliga, 31. spillerunde
Sønderjyske – OB
Direkte fra Sydbank Park i Haderslev. Sønderjyske kæmper for at undgå nedrykning, og derfor er alle point velkomne hos hjemmeholdet. OB er derimod ikke så presset, selvom præstationerne har været voldsomt svingene efter Corona-pausen. Der er derfor lagt op til at hjemmeholdet, er tvunget til et godt resultat, mens gæsterne fra Fyn kan spille lidt mere frit.
Kommentatorer: Peter Piil og Mikkel Bischoff
Søndag en 5. juli kl. 17.00 på Dplay og Canal 9
3F Superliga, 31. spillerunde
AaB – Brøndby
Direkte fra Aalborg Portland Park. Denne kamp står mellem to mandskaber, som ikke er forvent med sejre i mesterskabsspillet. Men det betyder ikke, at det behøver at blive kedeligt, når AaB tager imod Brøndby. De seneste 10 kampe mellem klubberne har kastet 28 mål af sig, og da de mødtes i februar i år, kunne nordjyderne gå fra hjemmebanen med en sejr på 3-2.
Kommentatorer: Casper Høygård og Morten Bruun