Skip to main content

Sport på discovery+ og Eurosport 1

1 juli 2021

Sportsmail

Uge 27 står i cykelsportens tegn med både Giro d’Italia for kvinderne og Tour de France for mændene på programmet. Hver formiddag kan man følge kvindernes Giro d’Italia, hvor der er dansk deltagelse. Dansk deltagelse er der også i Tour de France, hvor rekordmange danskere er med i løbet. Samtlige etaper fra Tour de France kan følges på discovery+ og Eurosport 1. 

Mandag den 5. juli 2021 til søndag den 11. juli på discovery+ og Eurosport 1
Landevejscykling, kvinder
Giro d’Italia, 3.-9. etape
Direkte fra italienske landeveje. Kvindernes Giro d’Italia skal afgøres. Det bliver spændende at se, om den helt store favorit og sidste års vinder Anna van der Breggen kan leve op til favoritværdigheden. Set med danske briller er det interessant at holde øje med henholdsvis Emma Norsgaard, der kører for Movistar og Cecilie Uttrup Ludwig fra FDJ Nouvelle Aquaitaine Futuroscope.
Kommentatorer: Rene Wenzel og Trine Schmidt

Tirsdag den 6. juli 2021 kl. 13.00 på discovery+ og Eurosport 1
Landevejscykling, mænd
Tour de France, 10. etape
Direkte fra franske landeveje. Dagen efter første hviledag venter der rytterne en flad etape med start i den tidligere vinter-OL værtsby Albertville og målby i Valence i den sydøstlige del af Frankrig. I løbet af etapens 190,7 kilometer er der en enkel kategori 4-stigning på ruteprofilen, men det ligner en afslutning, hvor sprinterne skal duellere om etapesejren.
Kommentatorer: Thomas Bay, Rene Wenzel, Matti Breschel og Brian Holm

Onsdag den 7. juli 2021 kl. 11.55 på discovery+ og Eurosport 1
Landevejscykling, mænd
Tour de France, 11. etape
Direkte fra franske landeveje. 11. etape er en af de mest imødesete etaper i årets Tour de France. Etapen går fra Sorgues til Malaucéne, og byder på det legendariske bjerg Mont Ventoux hele to gange, fra to forskellige sider. Udover det skaldede bjerg varmer rytterne op med kategori 1-stigning Col de la Liguière. Der er rigeligt med højdemeter på programmet i løbet af etapens 198,9 kilometer.
Kommentatorer: Thomas Bay, Rene Wenzel, Matti Breschel og Brian Holm

Torsdag den 8. juli 2021 kl. 13.25 på discovery+ og Eurosport 1
Landevejscykling, mænd
Tour de France, 12. etape
Direkte fra franske landeveje. Efter en hård bjergetape, venter der rytterne en relativt flad etape med en enkelt kategori 3-stigning undervejs. Etapen er 159,4 kilometer lang og går fra Saint-Paul-Trois-Châteaux til Nîmes. Umiddelbart er der lagt op til en sprinterafslutning, men det er heller ikke urealistisk at et udbrud får lov til at holde hjem efter gårsdagens hårde dag i bjergene.
Kommentatorer: Thomas Bay, Rene Wenzel, Jesper Worre og Brian Holm

Fredag den 9. juli 2021 kl. 12.00 på discovery+ og Eurosport 1
Landevejscykling, mænd
Tour de France, 13. etape
Direkte fra franske landeveje. Endnu en flad etape, der går fra gårsdagens målby Nîmes til Carcassonne. Danske Magnus Cort har gode erfaringer fra målbyen Carcassonne, da han vandt den seneste etape, der sluttede i den sydfranske by. Etapen byder på 219,9 kilometer med en enkel kategori 4-stigning og derudover er området kendt for at være ganske åbent, hvorfor sidevinden kan spille en rolle på etapen.
Kommentatorer: Thomas Bay, Rene Wenzel, Jesper Worre og Brian Holm

Lørdag den 10. juli 2021 kl. 13.05 på discovery+ og Eurosport 1
Landevejscykling, mænd
Tour de France, 14. etape
Direkte fra franske landeveje. Det ligner en klassisk udbryder etape, når Tour-feltet skal 183,7 kilometer fra Carcassonne til Quillan. Etapen byder på hele fem kategoriserede stigninger, med tre kategori 3 og to kategori 2-stigninger undervejs på ruten. Etapen slutter efter en lang nedkørsel fra dagens sidste stigning. Umiddelbart ligner det en etape med gode muligheder for et godt dansk resultat.
Kommentatorer: Thomas Bay, Rene Wenzel, Jesper Worre og Brian Holm

Søndag den 11. juli 2021 kl. 12.15 discovery+ og Eurosport 1
Landevejscykling, mænd
Tour de France, 15. etape
Direkte fra franske landeveje. Tour-feltet er nået frem til Pyrenæerne, og der er rigeligt med højdemeter på søndagens etape med tre kategori 1-stigninger og en kategori 2-stigning. Etapen strækker sig over 191,3 kilometer med start i Céret og mål i Andorras hovedstad, Andorre-La-Vieille. Det kan blive en etape, hvor man kan tabe en masse tid i det samlede klassement, hvis ikke man er på stikkerne.
Kommentatorer: Thomas Bay, Rene Wenzel, Jesper Worre og Brian Holm

Kontakter

Morten Crone Sejersbøl

Konstitueret pressechef

Seneste nyheder

08/9/2026

Highlights uge 38 - Warner Bros. Discovery

Nyt afsnit: Politijagt Onsdag d. 16. september kl. 20.00 på Kanal 5 Kenneth og Mathias har fokus på studenterkørsel, men da de spotter en række følgebiler, der kører over for gult og rødt lys i et kryds, må de sætte efter dem i stedet. Kasper er på laserkontrol, da en bilist har alt for travlt i byen. I Kalundborg finder Jan og hans kollega en bil, der er meldt stjålet og som skal undersøges for DNA-spor. Og i Virginia rykker Fie ud til meldinger om en meget fuld mand foran byens bibliotek.  Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Beredskabet Tirsdag d. 15. september kl. 21.00 på Kanal 5 Der udbryder fugleinfluenza i en ægproducents besætning. Thisted Beredskabscenter skal udtage det døde fjerkræ for at forhindre en katastrofal smittespredning. Giftige kemikalier siver ud af en blokvogn i Hillerød, og et skybrud over Esbjerg betyder oversvømmede vejbaner. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Fanget på Politiets kamera Tirsdag d. 15. september kl. 20.00 på Kanal 5 På landevejen tæt ved Randers må politiet have en alvorssnak med en motorcyklist, der kører alt for stærkt. På Sydsjælland spotter videobilen en lille Suzuki, der krydser en jernbaneoverkørsel, selvom lyset blinker og bommen er på vej ned. Og så kommer to nordjyske betjente på arbejde, da de standser en påvirket fører, der ikke umiddelbart kan navnet på bilens ejer. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Forbrydelser der rystede Danmark Onsdag d. 16. september kl. 21.00 på Kanal 5 Den respekterede springrytter og hesteprofil Iben Salling Syrik findes brutalt dræbt i et udendørs spabad ved sit sommerhus. Mistanken retter sig hurtigt mod eksmanden, men først tre år senere fører afgørende spor fra et Garmin-ur, overvågning og et drabsvåben til en dom. Dansk krimidokumentar fra 2026.

04/9/2026

HBO Original-serien Harry Potter har fundet skuespillerne til Dobby, Ginny Weasley og Tom Riddle

Lenny Rush er castet som Dobby, Bonnie Hill som Ginny Weasley og Billy Barratt som Tom Riddle i anden sæson af HBO's Harry Potter-serie.

04/9/2026

HBO Max markerer 25-året for HBO-serien Band of Brothers med ny dokumentar

Jubilæet fejres med dokumentaren Band of Brothers: Legacy og eksklusivt ekstramateriale i HBO Max-appen

04/9/2026

Kevin Zegers, Milla Jovovich og Paul Gross castet til sæson 2 af Heated Rivalry

Anden sæson af hitserien Heated Rivalry vender tilbage på HBO Max i 2027.

03/9/2026

Supergirl klar til streamingpremiere på HBO Max

DC Studios’ nye storfilm Supergirl får global streamingpremiere eksklusivt på HBO Max 10. september.

03/9/2026

Yaga med Carrie-Anne Moss og Hudson Williams får premiere på HBO Max

Se teaseren for den nye dramaserie, Yaga, der får premiere til oktober på HBO Max.

02/9/2026

Ny teaser til Harry Potter og de vises sten

HBO har offentliggjort den anden officielle teaser til Harry Potter og de vises sten. Serien, som består af otte episoder, får premiere til jul på HBO Max.

01/9/2026

Highlights uge 37 - Warner Bros. Discovery

Nyt afsnit: Forbrydelser der rystede Danmark Onsdag d. 9. september kl. 21.00 på Kanal 5 I mere end 34 år var drabet på Hanne With en af Danmarks mest omtalte uopklarede drabssager. Trods omfattende efterforskning og utallige spor lykkedes det aldrig politiet at identificere gerningsmanden. Mange troede, at sagen aldrig ville blive opklaret. I denne episode af ’Forbrydelser der rystede Danmark’ følger vi den bemærkelsesværdige efterforskning, der strakte sig over mere end tre årtier, og det DNA-gennembrud, som til sidst førte politiet til manden bag drabet. Dansk krimidokumentar fra 2026. Nyt afsnit: Beredskabet Tirsdag d. 8. september kl. 21.00 på Kanal 5 Skagen Klitplantage står i flammer. Et svært fremkommeligt terræn, tørke og drilsk blæst vanskeliggør slukningen og udfordrer Beredskabets mandskab. I København driller en el-generator, så der er ingen strøm på en overvågningscentral, som Beredskabet opstiller for politiet. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Politijagt Onsdag d. 9. september kl. 20.00 på Kanal 5 En bil kører alt for stærkt på motorvejen. Kasper sætter efter, da føreren skal narkotestes og en større efterforskning må igangsættes, da det viser sig, at mistænkelige genstande er blevet kastet ud på motorvejen fra bilen. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Fanget på Politiets kamera Tirsdag d. 8. september kl. 20.00 på Kanal 5 På motorvejen ved Aarhus er videobilen efter en BMW, der tilsyneladende ikke ved, hvordan man skal bruge havariblinket. I en lille midtjysk by bliver en Audi målt med laser til at køre over 100 km/t, hvilket er vanvidskørsel. Dansk reportageserie fra 2026.

27/8/2026

Nyheder på HBO Max i september

Her er de nye serier, film og sportsbegivenheder, der får premiere på HBO Max i september.

26/8/2026

Fjerde sæson af The Gilded Age får premiere 2. november på HBO Max

Den Emmy®-nominerede HBO Original-dramaserie The Gilded Age fra skaberen Julian Fellowes vender snart tilbage med sin fjerde sæson på HBO Max. Se den nye teaser.

25/8/2026

Highlights uge 36 - Warner Bros. Discovery

Efterårssæsonen på Kanal 5 skydes i gang med krimi og blå blink.

24/8/2026

Melvin trækker i uniformen: Nu skal han være betjent

Melvin Kakooza har drømt om at blive politibetjent, siden han var barn. Nu tager han første skridt mod drømmen i en ny programserie på Kanal 5 og HBO Max.  

21/8/2026

HBO Max løfter sløret for de første billeder og en helt ny teaser for tredje sæson af The Pitt

Noah Wyle vender tilbage i hovedrollen, når tredje sæson af den anmelderroste dramaserie The Pitt får premiere i januar 2027.

19/8/2026

Se årets US Open eksklusivt på HBO Max

HBO Max og Eurosport blænder snart op for årets sidste Grand Slam-turnering, hvor tennisverdenens største stjerner tørner sammen ved US Open i New York. 

18/8/2026

HBO Original-serien IT: Welcome to Derry vender tilbage

HBO Original-dramaserien IT: WELCOME TO DERRY er blevet fornyet for en anden sæson. Siden premieren af første sæson har serien været blandt de fire største seriepremierer globalt i HBO Max' historie.