Sport på discovery+ og 6’eren i uge 51
I England er juletiden lig med fodbold. Det er ingen undtagelse i år, hvor kvartfinalerne i Carabao Cuppen skyder det helt store julebal i gang. Alle fire kampe kan ses på discovery+, mens to udvalgte kampe også vises på 6’eren.
Tirsdag d. 21. december kl. 19:30 på discovery+ og 6’eren
Carabao Cup, kvartfinale
Arsenal – Sunderland
Direkte fra Emirates Stadium, London. Arsenal har svært ved at finde rytme i ligaen. Ikke desto mindre er hjemmeholdet storfavoritter, når de tager imod Sunderland. Gæsterne har efter nedrykningen fra Premier League i 2017 stadig ikke fået rigtigt styr på tilværelsen og ligger i dag og roder rundt nede i League 1. Et videre avancement i Carabao Cuppen vil derfor helt sikkert lune hos de hårdtprøvede Sunderland-fans.
Kommentatorer: Peter Piil & Morten Bruun
Onsdag d. 22. december kl. 20:00 på discovery+ og 6’eren
Carabao Cup, kvartfinale
Brentford – Chelsea
Direkte fra Brentford Community Stadium, London. Thomas Franks tropper bliver ved med at imponere i Premier League. Sidst de to mandskaber tørnede sammen i oktober var det da også kun en storspillende Mendy i Chelsea-målet, der var skyld i, at Brentford ikke fik point med fra opgøret. Nu har de rød-hvid stribede mulighed for revanche og for at spille sig et skridt nærmere klubbens første cupfinale.
Kommentatorer: Peter Piil & Morten Bruun
Onsdag d. 22. december kl. 20:40 på discovery+
Carabao Cup, kvartfinale
Leicester – Liverpool
Direkte fra King Power Stadium, Leicester. Leicester er inde i en svingende stime, der blandt andet har budt på et skuffende exit fra Europe League. Liverpool buldrer derimod derudaf og ødelægger nærmest al modstand, de står overfor. Kasper Schmeichel skal derfor finde de sikre handsker frem, når Mohamed Sallah og resten af Jürgen Klopps mandskab kommer på besøg.
Onsdag d. 22. december kl. 20:40 på discovery+
Carabao Cup, kvartfinale
Tottenham – West Ham
Direkte Tottenham Hotspur Stadium, London. Pierre Emile Højbjerg og resten af Tottenham-truppen jagter deres første titel siden 2008. Efter en noget sløj sæsonstart og et corona-udbrud i truppen ser Antonio Conte dog ud til at have fået styr på sine tropper. Aftenens modstander fra West Ham skal helt tilbage til 1981 for at finde deres seneste trofæ, men kan gå ind til kampen velvidende, at de har vundet de to seneste indbyrdes opgør.