Sport på discovery+, Kanal 5, 6’eren og Eurosport 1+2

Ugen står i landsholdsfodboldens tegn, når VM-kvalifikationen starter. Danmark skal en tur til Israel, inden der venter en hjemmekamp mod Moldova. De danske landskampe og alle de andre europæiske kvalifikationskampe kan ses på discovery+ og Discoverys danske tv-kanaler. Derudover er der også flere stjerner i spil i etapeløbet Catalonien Rundt.
Mandag den 22. marts til søndag den 28. marts på discovery+ og Eurosport 1+2
Landevejscykling, mænd
Catalonien Rundt
Direkte fra de spanske landeveje i Catalonien. Det spanske etapeløb, Catalonien Rundt, har efterhånden udviklet sig til et profileret løb, som især bjergryttere bruger i deres forberedelse til de store etapeløb senere på året. I år er feltet spækket med store navne som Carapaz, Sagan, Kuss og ikke mindst Valverde, som vandt løbet i 2017 og 2018. Det bliver spændende at se, om den spanske veteran kan blande sig i toppen af klassementet igen i år.
Kommentator: Thomas Bay og Matti Breschel
Onsdag den 24. marts kl. 20.40 på discovery+ og 6’eren
Fodbold VM-kvalifikation, mænd
Frankrig – Ukraine
Direkte fra Stade de France i Paris, Frankrig. De franske verdensmestre tager hul på VM-kvalifikationen med en kamp mod Ukraine, som gjorde fin figur i den seneste kvalifikation til EM, hvor de endte foran bl.a. Portugal og Serbien. Umiddelbart ligner det også de to stærkeste hold i Gruppe D, der udover de to mandskaber tæller Finland, Bosnien & Herzegovina og Kasakhstan.
Kommentator: Anders Ebbesen og Lars Jacobsen
Torsdag den 25. marts kl. 16.00 på discovery+ og Kanal 5
Fodbold VM-kvalifikation, mænd
Israel – Danmark
Direkte fra Bloomfield Stadium i Tel-Aviv, Israel. Danmark tager hul på VM-kvalifikationen med en svær udekamp i Israel. Israelerne tabte kun en hjemmekamp i deres seneste kvalifikationsgruppe. Kampen bliver samtidig Kasper Hjulmands første kvalifikationskamp som dansk landstræner. Det bliver spændende at se, om de danske drenge kommer planmæssigt fra start med tre point på en svær udebane.
Kommentator: Peter Piil og Brian Laudrup
Lørdag den 27. marts kl. 17.55 på discovery+ og 6’eren
Fodbold VM-kvalifikation, mænd
Norge – Tyrkiet
Direkte fra Ullevål Stadion i Oslo, Norge. Ståle Solbakkens anden kamp i spidsen for det norske landshold. Efter en forventet walkover i første kamp mod Gibraltar venter der nordmændene en helt anden opgave, når Tyrkiet kommer på besøg. Tyrkerne er, modsat Norge, kvalificeret til sommerens EM-slutrunde efter en flot kvalifikation senest. Det bliver spændende at se, om Ståle Solbakken kan få Haaland, Ødegaard og co. til at brilliere.
Kommentator: Anders Ebbesen og Lars Jacobsen
Søndag den 28. marts kl. 16.00 på discovery+ og Kanal 5
Fodbold VM-kvalifikation, mænd
Danmark – Moldova
Direkte fra MCH Arena i Herning, Danmark. Danmarks første kvalifikationskamp i 2021 er mod Moldova, som er nummer 177 på FIFA’s verdensrangliste. Danmark har aldrig tidligere mødt det østeuropæiske land, som endte på sidstepladsen i deres seneste kvalifikation. Danmark må betragtes som store favoritter mod kampen om tre vigtige point i VM-kvalifikationen.
Kommentator: Peter Piil og Brian Laudrup
Kontakter
