Sport på discovery+, Canal 9 og Eurosport 1+2 i uge 39
3F Superligaen er nu ved at være halvvejs igennem grundspillet, og 11. runde byder på to forhåbentligt intense, jyske opgør, når AaB får besøg af SønderjyskE, og AGF skal en tur til Herning for at besøge FC Midtjylland. Cykelfans kan se frem til både Giro di Sicilia og weekendens store klassiker, Paris-Roubaix. På PGA Touren dyster verdenseliten i Mississippi. Alt dette og meget mere sport kan opleves direkte på discovery+ og Discoverys danske tv-kanaler.
Tirsdag den 28. september til fredag den 1. oktober på discovery+ og Eurosport 1
Landevejscykling, mænd
Giro di Sicilia
Direkte fra sicilianske landeveje. Efter ikke at være afholdt siden 1977, vendte Giro di Sicilia tilbage til løbskalenderen i 2019. Sidste år var etapeløbet dog igen aflyst som følge af Covid-19-pandemien, men i år venter der så igen rytterne fire etaper i det sydlige Italien med bl.a. 8.000 højdemeter. Flere danskere forventes at stille til start.
Kommentatorer: Jesper Mørkøv, Rene Wenzel og Jesper Worre
Torsdag den 30. september til søndag den 3. oktober på discovery+ og Eurosport 2
Golf, mænd
PGA Tour – Sanderson Farms Championship
Direkte fra Jackson, Mississippi. På PGA Touren dyster golfeliten denne weekend ved Sanderson Farms Championship, der er den anden turnering i sæsonen. Her kæmper de om en samlet præmiesum på 7.000.000$. Forsvarende mester er spanske Sergio Garcia.
Kommentatorer: Jesper Knudsen & Andreas Hartø
Lørdag den 2. oktober kl. 15:15 på discovery+ og Eurosport 1
Landevejscykling, kvinder
Paris–Roubaix 2021
Direkte fra det nordlige Frankrig. Der er lagt op til en lørdag af de helt store inden for kvindecykling. For første gang nogensinde skal de professionelle cykelryttere nemlig give sig i kast med det franske brostensmonument, Paris-Roubaix. Det prestigefyldte endagsløb starter i Denain og slutter 116 kilometer senere på den berømte Velodrom i Roubaix.
Kommentatorer: Trine Schmidt & Rene Wenzel
Søndag den 3. oktober kl. 10:55 på discovery+ og Eurosport 1
Landevejscykling, mænd
Paris–Roubaix 2021
Direkte fra det nordlige Frankrig. For 118. gang afholdes mændenes udgave af Paris–Roubaix. Løbet går bl.a. under navnet ’Helvede i nord’ på baggrund af de hårde brostensbelagte pavéer, som rytterne skal passere på den 257 kilometer lange rute. Phillippe Gilbert vandt 2019-udgaven, mens et dansk bud på en vinder kunne være den tidligere verdensmester Mads Pedersen.
Kommentatorer: Thomas Bay, Rene Wenzeel, Jesper Worre og Brian Holm
Søndag den 3. oktober kl. 13:00 på discovery+ og Eurosport 2
3F Superliga, 11. runde
AaB – SønderjyskE
Direkte fra Aalborg Portland Park. AaB har fået en fornem start på første halvdel af grundspillet i denne sæsons 3F Superliga og ligger lunt til i top-6. På hjemmebane venter SønderjyskE, som for nyligt hentede en sen og vigtig sejr over mestrene fra Brøndby IF. Sønderjyderne har dog tabt de tre seneste opgør til nordjyderne og jagter revanche.
Kommentatorer: Casper Høygård & Mikkel Bischoff
Søndag den 3. oktober kl. 15:00 på discovery+ og Canal 9
3F Superliga, 11. runde
FC Midtjylland – AGF
Direkte fra MCH Arena. Efter en sløj sæsonstart synes AGF at have fundet en smule fodfæste og kan efterhånden begynde at ane top-6. I toppen af rækken ligger FC Midtjylland, der i forrige weekend hentede en imponerende udebanesejr mod mesterskabsrivalerne fra FCK. De seneste seks indbyrdes opgør mellem de to hold har budt på hele 23 mål. Der er derfor lagt op til massiv underholdning, når FC Midtjylland tager imod AGF.
Kommentatorer: Zak Egholm & Morten Bruun