Sport på discovery+, 6’eren og Eurosport 1+2 i uge 49
Fodbold fra den engelske FA Cup, snooker med verdenseliten og skiskydning fra Østrig. Det er blot nogle af de sportshøjdepunkter, du kan se frem til i næste uge på discovery+ og Discoverys danske tv-kanaler.
Mandag d. 6. december kl. 20:40 på discovery+ og Eurosport 2
FA Cup, 2. runde
Boreham Wood - St Albans City
Direkte fra Meadow Park, Borehamwood. Det er sidste runde, inden alle de store hold fra Premier League og Championship indtræder i verdens ældste cupturnering. Der er derfor meget på spil, når to mandskaber fra de lavere rækker Boreham Wood og St Albans City mødes nord for London. Til dagligt fører de to hold en tilværelse i henholdsvis den 5. og 6. bedste engelske række.
Kommentatorer: TBA
Mandag d. 6. december til søndag d. 12. december på discovery+ og Eurosport 1
Snooker
Scottish Open
Direkte fra Venue Cymru, Wales. På trods af navnet spilles dette års Scottish Open i Wales. Det holder dog nok ikke verdenseliten tilbage, når de foruden en samlet præmiesum på over 3.500.000 kr. kæmper om point til verdensranglisten. Den toppes lige nu af engelske Mark Selby, der også er forsvarende mester i turneringen.
Kommentatorer: TBA
Fredag d. 10. december til søndag d. 12. december på discovery+ og Eurosport 1
Skiskydning, kvinder og mænd
World Cup – Hochfilzen
Direkte fra Hochfilzen, Østrig. 3. afdeling af World Cuppen i skiskydning afholdes for eneste gang i løbet af sæsonen i alperne i Østrig. For de hurtige kvinder på langrendsskiene står den fredag på 7,5 km. sprint og 10 km. jagtstart om søndagen, mens mændene skal ud på 10 km. sprint om fredagen og 12,5 km. jagtstart om lørdagen.
Kommentatorer: TBA