Skip to main content

Sport på discovery+, 6’eren, Canal 9 og Eurosport 1+2 i uge 35

25 august 2022

Billede til sportsmail juni 2022_Getty Images Dario Belingheri, Adam Pretty, Mark Van Hecke, Clive Brunskill, BSR Agency, Lars Ronbog.jpg

Udvalget af dansk og international topsport på discovery+ og Warner Bros. Discoverys danske tv-kanaler er forrygende i den kommende uge. Her kan seerne bl.a. glæde sig til US Open i tennis, Vuelta a España og to stærke Superligakampe; OB-Viborg og AC Horsens-Brøndby IF. Derudover er der også kvindecykling fra World Touren og golf fra Ladies European Tour.

Mandag den 29. august til søndag den 4. september på discovery+ og Eurosport 1+2
Tennis, mænd og kvinder
US Open
Direkte fra USTA Billie Jean King National Tennis Center i New York, USA. Verdens bedste tennisspillere er samlet til årets sidste Grand Slam-turnering, US Open. Blandt dem er danskerne Holger Rune og Clara Tauson. De skal forsøge at mænge sig med topseedede som russiske Daniil Medvedev hos mændene og polske Iga Swiatek hos kvinderne.
Kommentatorer: Maria Jespersen, Anders Haahr Rasmussen, Michael Mortensen, Per Vinkel, Thomas Skouboe, Peer Kaae, Sidse Folmø og Ondrej Kralik.

Tirsdag den 30. august til søndag den 4. september på discovery+ og Eurosport 2
Landevejscykling, mænd
Vuelta a España
Direkte fra de spanske landeveje. Efter en hviledag bliver rytterne kastet direkte ud i en knap 31 km. lang enkeltstart, som for alvor vil sætte klassementet i den anden hele uge af årets sidste Grand Tour. Herefter venter både flade og halvflade etaper, som burde være noget for Mads Pedersen, inden klassementsfolkene igen skal på hårdt arbejde med to bjergetaper i weekenden.
Kommentatorer: Thomas Bay, Brian Holm og Jesper Worre.

Tirsdag den 30. august til søndag den 4. september på discovery+
Landevejscykling, kvinder
Tour of the Netherlands
Direkte fra de hollandske landeveje. Der er lagt op til cykling i verdensklasse, når hele banden af kvindelige World Tour-hold stiller til start til en tur rundt i Holland. Sidste år vandt Chantal van den Broek-Blaak fra Boels-Dolmans-holdet, men mon ikke særligt hollandske Marianne Vos vil gøre alt for at fravriste sin landsmand titlen i år?
Kommentatorer: Anders Mielke, Trine Schmidt, Troels Bünger og Hanne Malmberg

Fredag den 2. til lørdag den 3. september på discovery+
Golf, kvinder
Ladies European Tour – Finnish Open
Direkte fra Ålands Golf Club. Fire danskere er til start ved Finnish Open 2022, hvor der både er 250.000 Euro i præmiepuljen og masser af prestige på spil. De danske deltagere er Nicole Broch Estrup, Smilla Sønderby, Linette Holmslykke og Fie Olsen. De får dog hård modstand og særligt hjemmebanehåbet Tiia Koivisto må forventes at kæmpe hårdt for succes i hjemlandet.
Kommentator: Anders Sigdal

Søndag den 4. september kl. 13.00 på discovery+ og Canal 9
3F Superliga, 8. runde
OB – Viborg
Direkte fra Nature Energy Park i Odense. Det er to hold med drømme om top-6, der mødes i søndagens tidlige kamp i 3F Superligaen. Men set ud fra de seneste indbyrdes resultater, så skal ingen af holdene sætte næsen op efter mere end uafgjort. Fire de seneste fem kampe er nemlig endt 1-1, mens Viborg har vundet et enkelt opgør med 3-2. Noget tyder derfor på, at der er garanti for mål.
Kommentatorer: Peter Piil og Kevin Stuhr Ellegaard

Søndag den 4. september kl. 15.00 på discovery+ og 6’eren
3F Superliga, 8. runde
AC Horsens – Brøndby IF
Direkte fra Casa Arena i Horsens. AC Horsens har fået en glimrende start på Superligatilværelsen efter et år i 1. division. Derfor bør selvtilliden også være i top inden mødet med Brøndby, som ikke rigtig kan få hverken spil eller resultater til at fungere. Brøndby kan dog lune sig ved tanken om, at klubben har besejret AC Horsens de seneste to gange klubberne har mødt hinanden.
Kommentatorer: Casper Høygård og Flemming Povlsen

Kontakter

Esben Elborne

Kommunikations- og PR chef

Seneste nyheder

08/9/2026

Highlights uge 38 - Warner Bros. Discovery

Nyt afsnit: Politijagt Onsdag d. 16. september kl. 20.00 på Kanal 5 Kenneth og Mathias har fokus på studenterkørsel, men da de spotter en række følgebiler, der kører over for gult og rødt lys i et kryds, må de sætte efter dem i stedet. Kasper er på laserkontrol, da en bilist har alt for travlt i byen. I Kalundborg finder Jan og hans kollega en bil, der er meldt stjålet og som skal undersøges for DNA-spor. Og i Virginia rykker Fie ud til meldinger om en meget fuld mand foran byens bibliotek.  Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Beredskabet Tirsdag d. 15. september kl. 21.00 på Kanal 5 Der udbryder fugleinfluenza i en ægproducents besætning. Thisted Beredskabscenter skal udtage det døde fjerkræ for at forhindre en katastrofal smittespredning. Giftige kemikalier siver ud af en blokvogn i Hillerød, og et skybrud over Esbjerg betyder oversvømmede vejbaner. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Fanget på Politiets kamera Tirsdag d. 15. september kl. 20.00 på Kanal 5 På landevejen tæt ved Randers må politiet have en alvorssnak med en motorcyklist, der kører alt for stærkt. På Sydsjælland spotter videobilen en lille Suzuki, der krydser en jernbaneoverkørsel, selvom lyset blinker og bommen er på vej ned. Og så kommer to nordjyske betjente på arbejde, da de standser en påvirket fører, der ikke umiddelbart kan navnet på bilens ejer. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Forbrydelser der rystede Danmark Onsdag d. 16. september kl. 21.00 på Kanal 5 Den respekterede springrytter og hesteprofil Iben Salling Syrik findes brutalt dræbt i et udendørs spabad ved sit sommerhus. Mistanken retter sig hurtigt mod eksmanden, men først tre år senere fører afgørende spor fra et Garmin-ur, overvågning og et drabsvåben til en dom. Dansk krimidokumentar fra 2026.

04/9/2026

HBO Original-serien Harry Potter har fundet skuespillerne til Dobby, Ginny Weasley og Tom Riddle

Lenny Rush er castet som Dobby, Bonnie Hill som Ginny Weasley og Billy Barratt som Tom Riddle i anden sæson af HBO's Harry Potter-serie.

04/9/2026

HBO Max markerer 25-året for HBO-serien Band of Brothers med ny dokumentar

Jubilæet fejres med dokumentaren Band of Brothers: Legacy og eksklusivt ekstramateriale i HBO Max-appen

04/9/2026

Kevin Zegers, Milla Jovovich og Paul Gross castet til sæson 2 af Heated Rivalry

Anden sæson af hitserien Heated Rivalry vender tilbage på HBO Max i 2027.

03/9/2026

Supergirl klar til streamingpremiere på HBO Max

DC Studios’ nye storfilm Supergirl får global streamingpremiere eksklusivt på HBO Max 10. september.

03/9/2026

Yaga med Carrie-Anne Moss og Hudson Williams får premiere på HBO Max

Se teaseren for den nye dramaserie, Yaga, der får premiere til oktober på HBO Max.

02/9/2026

Ny teaser til Harry Potter og de vises sten

HBO har offentliggjort den anden officielle teaser til Harry Potter og de vises sten. Serien, som består af otte episoder, får premiere til jul på HBO Max.

01/9/2026

Highlights uge 37 - Warner Bros. Discovery

Nyt afsnit: Forbrydelser der rystede Danmark Onsdag d. 9. september kl. 21.00 på Kanal 5 I mere end 34 år var drabet på Hanne With en af Danmarks mest omtalte uopklarede drabssager. Trods omfattende efterforskning og utallige spor lykkedes det aldrig politiet at identificere gerningsmanden. Mange troede, at sagen aldrig ville blive opklaret. I denne episode af ’Forbrydelser der rystede Danmark’ følger vi den bemærkelsesværdige efterforskning, der strakte sig over mere end tre årtier, og det DNA-gennembrud, som til sidst førte politiet til manden bag drabet. Dansk krimidokumentar fra 2026. Nyt afsnit: Beredskabet Tirsdag d. 8. september kl. 21.00 på Kanal 5 Skagen Klitplantage står i flammer. Et svært fremkommeligt terræn, tørke og drilsk blæst vanskeliggør slukningen og udfordrer Beredskabets mandskab. I København driller en el-generator, så der er ingen strøm på en overvågningscentral, som Beredskabet opstiller for politiet. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Politijagt Onsdag d. 9. september kl. 20.00 på Kanal 5 En bil kører alt for stærkt på motorvejen. Kasper sætter efter, da føreren skal narkotestes og en større efterforskning må igangsættes, da det viser sig, at mistænkelige genstande er blevet kastet ud på motorvejen fra bilen. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Fanget på Politiets kamera Tirsdag d. 8. september kl. 20.00 på Kanal 5 På motorvejen ved Aarhus er videobilen efter en BMW, der tilsyneladende ikke ved, hvordan man skal bruge havariblinket. I en lille midtjysk by bliver en Audi målt med laser til at køre over 100 km/t, hvilket er vanvidskørsel. Dansk reportageserie fra 2026.

27/8/2026

Nyheder på HBO Max i september

Her er de nye serier, film og sportsbegivenheder, der får premiere på HBO Max i september.

26/8/2026

Fjerde sæson af The Gilded Age får premiere 2. november på HBO Max

Den Emmy®-nominerede HBO Original-dramaserie The Gilded Age fra skaberen Julian Fellowes vender snart tilbage med sin fjerde sæson på HBO Max. Se den nye teaser.

25/8/2026

Highlights uge 36 - Warner Bros. Discovery

Efterårssæsonen på Kanal 5 skydes i gang med krimi og blå blink.

24/8/2026

Melvin trækker i uniformen: Nu skal han være betjent

Melvin Kakooza har drømt om at blive politibetjent, siden han var barn. Nu tager han første skridt mod drømmen i en ny programserie på Kanal 5 og HBO Max.  

21/8/2026

HBO Max løfter sløret for de første billeder og en helt ny teaser for tredje sæson af The Pitt

Noah Wyle vender tilbage i hovedrollen, når tredje sæson af den anmelderroste dramaserie The Pitt får premiere i januar 2027.

19/8/2026

Se årets US Open eksklusivt på HBO Max

HBO Max og Eurosport blænder snart op for årets sidste Grand Slam-turnering, hvor tennisverdenens største stjerner tørner sammen ved US Open i New York. 

18/8/2026

HBO Original-serien IT: Welcome to Derry vender tilbage

HBO Original-dramaserien IT: WELCOME TO DERRY er blevet fornyet for en anden sæson. Siden premieren af første sæson har serien været blandt de fire største seriepremierer globalt i HBO Max' historie.