Skip to main content

Sport på discovery+, 6’eren, Canal 9 og Eurosport 1+2 i uge 34

18 august 2022

Billede til sportsmail juni 2022_Getty Images Dario Belingheri, Adam Pretty, Mark Van Hecke, Clive Brunskill, BSR Agency, Lars Ronbog.jpg

Der er nok at vælge imellem for sportsinteresserede danskere med adgang til discovery+ og Warner Bros. Discoverys danske tv-kanaler i den kommende uge. Vuelta a España buldrer derudaf med massevis af bjergetaper, mens der venter spændende og vigtige kampe i 3F Superligaen mellem Randers FC og AaB og FC Nordsjælland mod FC København. Endelig er der også speedway-grandprix fra Polen og topgolf fra PGA Tourens sæsonafslutning.

Tirsdag den 23. til søndag den 28. august på discovery+ og Eurosport 1
Landevejscykling, mænd
Vuelta a España
Direkte fra de spanske landeveje. Efter starten i Holland og en hviledag er feltet i årets sidste Grand Tour endelig klar til at køre i Spanien. Ugens udfordringer byder på en masse halvhøje bjerge og et par skarpe afslutninger opad. Klassementsrytterne og udbrydertyperne skal derfor holde sig til hver dag, mens der venter en hård uge for sprinterne.
Kommentatorer: Thomas Bay, Brian Holm og Jesper Worre

Torsdag den 25. til søndag den 28. august på discovery+ og Eurosport 2
Golf, mænd
PGA Tour – Tour Championship
Direkte fra East Lake Golf Club, Atlanta, USA. Her skal de 30 bedst placerede på FedEx-listen dyste i sæsonens sidste turnering. Og der er god grund til at finde storspillet frem. Præmiepuljen er på ikke mindre end 75 millioner dollars, hvoraf vinderen kan gå hjem 18 millioner dollars rigere.
Kommentatorer: Jesper Knudsen og Søren Hansen

Lørdag den 27. august kl. 10.45 på discovery+
Landevejscykling, kvinder
Grand Prix Plouay
Direkte fra de franske landeveje. Hele det kvindelige World Tour-felt stiller til start i endagsløbet 21st Classic Lorient Agglomération - Trophée Ceratizit, også bare kaldet Grand Prix Plouay. Sidste år kørte italieneren Elisa Longo Borghini alene hjem til sejr foran et hidsigt jagtende felt. I år vil særligt DSM-holdet nok gøre alt for at holde feltet samlet, så deres supersprinter Lorena Wiebes kan række ud efter sejren.
Kommentator: Hanne Malmberg

Lørdag den 27. og søndag den 28. september på discovery+
Speedway
Polens Grand Prix
Direkte fra Wroclaw i Polen. Verdens bedste speedwaykørere dyster om VM-point på et af sportens mest berømte stadions, Wroclaws Olympiske Stadion. Den russiske verdensmester Artem Laguta har hjemmebane her, og kender derfor banen ud og ind. Men mon ikke Leon Madsen, Mikkel Michelsen og Anders Thomsen vil gøre deres for at hente point og forbedre deres placering i kampen om den samlede VM-titel.
Kommentatorer: Hans Andersen og Lars Munkedal

Søndag den 28. august kl. 13.00 på discovery+ og Canal 9
3F Superliga, 7. runde
Randers FC – AaB
Direkte fra Cepheus Park. Gæsterne fra AaB har fået en elendig start på sæsonen, og er nærmeste tvunget til at få point med hjem, hvis ikke drømmen om top-6 skal smuldre allerede nu. Omvendt har Randers FC fået en godkendt sæsonstart og vil derfor være ivrige for at smide tre point yderligere på kontoen. Nordjyderne fra AaB kan dog lune sig ved tanken om, at man ikke har tabt til Randers i de seneste fem indbyrdes opgør.
Kommentatorer: Casper Høygård og Flemming Povlsen

Søndag den 28. august kl. 15.00 på discovery+ og 6’eren 3F
Superliga, 7. runde
FC Nordsjælland – FC København
Direkte fra Right to Dream Park. FC Nordsjælland har foreløbig været Superligasæsonens store positive overraskelse. Nu skal holdet fra Farum så prøve sig af mod de forsvarende mestre fra FC København, som ikke har været overbevisende indtil videre. Lurer der endnu en overraskelse i horisonten eller finder FCK tilbage til spillet fra seneste mesterskabssæson?
Kommentatorer: Peter Piil og Mikkel Bischoff

Kontakter

Esben Elborne

Kommunikations- og PR chef

Seneste nyheder

08/9/2026

Highlights uge 38 - Warner Bros. Discovery

Nyt afsnit: Politijagt Onsdag d. 16. september kl. 20.00 på Kanal 5 Kenneth og Mathias har fokus på studenterkørsel, men da de spotter en række følgebiler, der kører over for gult og rødt lys i et kryds, må de sætte efter dem i stedet. Kasper er på laserkontrol, da en bilist har alt for travlt i byen. I Kalundborg finder Jan og hans kollega en bil, der er meldt stjålet og som skal undersøges for DNA-spor. Og i Virginia rykker Fie ud til meldinger om en meget fuld mand foran byens bibliotek.  Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Beredskabet Tirsdag d. 15. september kl. 21.00 på Kanal 5 Der udbryder fugleinfluenza i en ægproducents besætning. Thisted Beredskabscenter skal udtage det døde fjerkræ for at forhindre en katastrofal smittespredning. Giftige kemikalier siver ud af en blokvogn i Hillerød, og et skybrud over Esbjerg betyder oversvømmede vejbaner. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Fanget på Politiets kamera Tirsdag d. 15. september kl. 20.00 på Kanal 5 På landevejen tæt ved Randers må politiet have en alvorssnak med en motorcyklist, der kører alt for stærkt. På Sydsjælland spotter videobilen en lille Suzuki, der krydser en jernbaneoverkørsel, selvom lyset blinker og bommen er på vej ned. Og så kommer to nordjyske betjente på arbejde, da de standser en påvirket fører, der ikke umiddelbart kan navnet på bilens ejer. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Forbrydelser der rystede Danmark Onsdag d. 16. september kl. 21.00 på Kanal 5 Den respekterede springrytter og hesteprofil Iben Salling Syrik findes brutalt dræbt i et udendørs spabad ved sit sommerhus. Mistanken retter sig hurtigt mod eksmanden, men først tre år senere fører afgørende spor fra et Garmin-ur, overvågning og et drabsvåben til en dom. Dansk krimidokumentar fra 2026.

04/9/2026

HBO Original-serien Harry Potter har fundet skuespillerne til Dobby, Ginny Weasley og Tom Riddle

Lenny Rush er castet som Dobby, Bonnie Hill som Ginny Weasley og Billy Barratt som Tom Riddle i anden sæson af HBO's Harry Potter-serie.

04/9/2026

HBO Max markerer 25-året for HBO-serien Band of Brothers med ny dokumentar

Jubilæet fejres med dokumentaren Band of Brothers: Legacy og eksklusivt ekstramateriale i HBO Max-appen

04/9/2026

Kevin Zegers, Milla Jovovich og Paul Gross castet til sæson 2 af Heated Rivalry

Anden sæson af hitserien Heated Rivalry vender tilbage på HBO Max i 2027.

03/9/2026

Supergirl klar til streamingpremiere på HBO Max

DC Studios’ nye storfilm Supergirl får global streamingpremiere eksklusivt på HBO Max 10. september.

03/9/2026

Yaga med Carrie-Anne Moss og Hudson Williams får premiere på HBO Max

Se teaseren for den nye dramaserie, Yaga, der får premiere til oktober på HBO Max.

02/9/2026

Ny teaser til Harry Potter og de vises sten

HBO har offentliggjort den anden officielle teaser til Harry Potter og de vises sten. Serien, som består af otte episoder, får premiere til jul på HBO Max.

01/9/2026

Highlights uge 37 - Warner Bros. Discovery

Nyt afsnit: Forbrydelser der rystede Danmark Onsdag d. 9. september kl. 21.00 på Kanal 5 I mere end 34 år var drabet på Hanne With en af Danmarks mest omtalte uopklarede drabssager. Trods omfattende efterforskning og utallige spor lykkedes det aldrig politiet at identificere gerningsmanden. Mange troede, at sagen aldrig ville blive opklaret. I denne episode af ’Forbrydelser der rystede Danmark’ følger vi den bemærkelsesværdige efterforskning, der strakte sig over mere end tre årtier, og det DNA-gennembrud, som til sidst førte politiet til manden bag drabet. Dansk krimidokumentar fra 2026. Nyt afsnit: Beredskabet Tirsdag d. 8. september kl. 21.00 på Kanal 5 Skagen Klitplantage står i flammer. Et svært fremkommeligt terræn, tørke og drilsk blæst vanskeliggør slukningen og udfordrer Beredskabets mandskab. I København driller en el-generator, så der er ingen strøm på en overvågningscentral, som Beredskabet opstiller for politiet. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Politijagt Onsdag d. 9. september kl. 20.00 på Kanal 5 En bil kører alt for stærkt på motorvejen. Kasper sætter efter, da føreren skal narkotestes og en større efterforskning må igangsættes, da det viser sig, at mistænkelige genstande er blevet kastet ud på motorvejen fra bilen. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Fanget på Politiets kamera Tirsdag d. 8. september kl. 20.00 på Kanal 5 På motorvejen ved Aarhus er videobilen efter en BMW, der tilsyneladende ikke ved, hvordan man skal bruge havariblinket. I en lille midtjysk by bliver en Audi målt med laser til at køre over 100 km/t, hvilket er vanvidskørsel. Dansk reportageserie fra 2026.

27/8/2026

Nyheder på HBO Max i september

Her er de nye serier, film og sportsbegivenheder, der får premiere på HBO Max i september.

26/8/2026

Fjerde sæson af The Gilded Age får premiere 2. november på HBO Max

Den Emmy®-nominerede HBO Original-dramaserie The Gilded Age fra skaberen Julian Fellowes vender snart tilbage med sin fjerde sæson på HBO Max. Se den nye teaser.

25/8/2026

Highlights uge 36 - Warner Bros. Discovery

Efterårssæsonen på Kanal 5 skydes i gang med krimi og blå blink.

24/8/2026

Melvin trækker i uniformen: Nu skal han være betjent

Melvin Kakooza har drømt om at blive politibetjent, siden han var barn. Nu tager han første skridt mod drømmen i en ny programserie på Kanal 5 og HBO Max.  

21/8/2026

HBO Max løfter sløret for de første billeder og en helt ny teaser for tredje sæson af The Pitt

Noah Wyle vender tilbage i hovedrollen, når tredje sæson af den anmelderroste dramaserie The Pitt får premiere i januar 2027.

19/8/2026

Se årets US Open eksklusivt på HBO Max

HBO Max og Eurosport blænder snart op for årets sidste Grand Slam-turnering, hvor tennisverdenens største stjerner tørner sammen ved US Open i New York. 

18/8/2026

HBO Original-serien IT: Welcome to Derry vender tilbage

HBO Original-dramaserien IT: WELCOME TO DERRY er blevet fornyet for en anden sæson. Siden premieren af første sæson har serien været blandt de fire største seriepremierer globalt i HBO Max' historie.