Premiere i dag! Se traileren til den nye danske HBO-dokumentarserie ET MONSTERS BEKENDELSER
I HBO-dokumentarserien 'Et monsters bekendelser' følger seerne sagen om den danske våbenhandler Peter Frederiksen, der blev dømt for drab, voldtægt og en lang række grove forbrydelser i Sydafrika. Alle fire episoder af serien kan ses fra i dag på HBO Max.
Se traileren her.
Seksualforbrydelser, lejemord, myrdede vidner og en dansk våbenhandler. 'Et monsters bekendelser' undersøger nye spor i en af de mest groteske kriminalsager i dansk historie.
I centrum står journalisterne Helle Maj og Jørn Stjerneklar, som gennem en årrække har fulgt sagen om Peter Frederiksen tæt. Nu løfter de sløret for nye oplysninger, spor og detaljer fra en sag, der rystede både Danmark og Sydafrika.
Året før sin anholdelse lod Peter Frederiksen sig interviewe gennem tre dage af de to journalister. Da politiet året efter gjorde det chokerende fund af kvindelige kønsdele i hans fryser, stod det klart, at optagelserne rummede et helt unikt indblik i manden bag nogle af de mest grusomme forbrydelser med dansk forbindelse i nyere tid.
Gennem fire episoder afdækker serien nye sider af sagen ved hjælp af eksklusive optagelser, Frederiksens egne dagbøger, politidokumenter og nye interviews med centrale personer. Seerne tages med ind i efterforskningen af mystiske dødsfald, mistænkelige forgiftninger og forsvundne kvinder, mens jagten på sandheden fører frem til den dramatiske retssag, der sendte Frederiksen bag tremmer på livstid.
Men sagen stopper ikke dér. Efterhånden som nye spor dukker op, vokser fortællingen til et mareridt fyldt med dødstrusler, tavse vidner og vidner, der bliver myrdet. Samtidig tegner der sig et stadig mørkere billede af manden, som i årevis formåede at skjule sine handlinger for omverdenen.
Et monsters bekendelser (4 episoder) kas ses på HBO Max fra i dag den 7. august.
Pressebilleder kan downloades HER.
(Brugernavn: press, adgangskode: press2024)