Industry fornyet for en femte sæson
HBO har fornyet den anmelderroste HBO Original-dramaserie Industry for en femte og sidste sæson.
Francesca Orsi, Executive Vice President, HBO Programming, Head of HBO Drama Series and Films, udtaler:
”I fire sæsoner har Industry begejstret os, mens den har udforsket magt, penge, politik og klasse. Under Mickey og Konrads ambitiøse og unikke vision har serien cementeret sig som et vigtigt, moderne og genreudvidende drama i HBO’s lineup, der uge efter uge holder seerne helt ude på kanten af sædet.”
Mickey Down & Konrad Kay, serieskabere, showrunners, manusforfattere, instruktører og executive producers, udtaler:
”Vi er privilegerede over at være blevet en del af den lille, anerkendte klub af dramaserier, der har kørt i fem sæsoner på HBO. Denne marts er det ti år siden, vi begyndte at udvikle Industrys univers, og serien eksisterer takket være den urokkelige tillid og vision hos vores nuværende og tidligere partnere hos HBO.”
Sæson fire af Industry blev af Variety kaldt ”en vildt ambitiøs genopfindelse”, der er ”større og bedre end nogensinde før”. Vulture hyldede den som ”Industrys bedste sæson til dato”, mens IndieWire beskrev den som ”bemærkelsesværdigt” tv, der ”blænder dig med sin genialitet.” GQ roste den som en ”ekseptionel fjerde sæson… mere selvsikker, mere stilfuld og mere kraftfuld end nogensinde”, og Decider fremhævede ”bedste præstationer fra ensemblet” samt ”betagende filmsprog, fremragende manuskript og dyb samfundskommentar.”
Sæson 1-4 kan ses på HBO Max