Skip to main content

Highlights uge 7 - Discovery Networks Danmark

5 februar 2021 - Sidst opdateret 9 februar 2021

Stjerner i trøjen (afsnit 3)

Nyt afsnit: Stjerner i trøjen

Torsdag d. 18. februar kl. 21.30 på Kanal 5

Nu skal fårene skilles fra bukkene. To rekrutter skal forlade kasernen, men selvom det handler om individuel overlevelse i ’Stjerner i trøjen’, kæmper rekrutterne i dagens to øvelser i par. Der skal svømmes om kap i det iskolde hav, og derefter går turen til Hammerhus, når rekrutperiodens afgørende march sætter ind. I kuperet terræn og med 30 kilos oppakning strækker Hammermarchen sig over 16 km. Øvelsen skal gennemføres, hvis rekrutterne skal gøre sig forhåbninger om at komme videre til aspirantperioden. Og det er der mange, der har svært ved…

Dansk underholdningsprogram fra 2020.

Nyt afsnit: Indsatslederne

Tirsdag d. 16. februar kl. 20.00 på Kanal 5

Fire børn er kæntret i en jolle på Furesø. Indsatsledere fra politi, brand og sundhedsvæsnet skal med deres samarbejde koordinere omkring 50 betjente, brandfolk og redderes arbejde med at redde børnene. Henrik er indsatsleder fra politiet og har ansvaret for indsatsen. I Nordjylland er en mand bevidstløs i sit hus. Han har problemer med at trække vejret, så akutlægen Michael må beslutte at intubere manden med en tube i halsen. Ronni er indsatsleder for brand i Kolding, hvor en lastbil lækker diesel direkte ned i kloakken. Ronni sætter både brandfolk og kommunens folk til at finde dieslen, inden den ødelægger et beskyttet naturområde.

Dansk reportageserie fra 2020.

Sæsonpremiere: Politijagt

Onsdag d. 17. februar kl. 20.00 på Kanal 5

Vlado jagter en mand og en kvinde, der prøver at stikke af fra politiet på ATV. Parret forsøger at forsvinde ved at køre gennem et stisystem, men de ved ikke, at betjentene har et es i ærmet. I Nordsjælland hos Peter forsøger en mand ihærdigt at tale sig ud af en bøde, og i USA får Thomas rigtig travlt, da han bliver kaldt ud til et trafikuheld, der er sket midt på sporvognssporet.

Dansk reportageserie fra 2020.

Sæsonpremiere: Forbrydelser der rystede Danmark

Onsdag d. 17. februar kl. 21.00 på Kanal 5

I 2014 kommer det frem, at Se og Hør gennem flere år havde betalt en hemmelig kilde for oplysninger om kendte menneskers kreditkortoplysninger med det formål at være først med nye og eksklusive historier. Nu står en række kendte mennesker frem og beskriver, hvordan den konstante overvågning påvirkede deres liv i en sådan grad, at de begyndte at mistænke deres allernærmeste for at videregive information om dem.

Dansk krimidokumentar fra 2020.

Nyt afsnit: Den Kongelige Livgarde

Søndag d. 20. februar kl. 21.00 på Kanal 5

På Amalienborg står sergent Haug overfor sit livs vagt. Han skal stå med Livgardens fane under Dronningens nytårstale, hvor mere end to millioner danskere ser med. Men tingene går ikke som planlagt, og pludselig er der en af garderne, der skal have hjælp ude på slotspladsen. I Høvelte er den 21-årige sekondløjtnant Ølgaard på øvelse med sin deling. Han bliver udfordret af sin kaptajn, da de pludselig bliver beskudt, og den unge delingsfører skal lede dem ud af ildkampen.

Dansk dokumentarserie fra 2020.

Nyt afsnit: Ind i mørket - med Mørkeland og Richelsen

Tirsdag d. 16. februar kl. 21.00 på Kanal 5

En vellidt brugsuddeler i den lille jyske by, Egtved, er ved at klare de sidste lukkerutiner i sin købmandsforretning. Familien venter derhjemme med aftensmad, men Poul Erik dukker aldrig op. De finder ham livløs og bagbundet på gulvet i baglokalet. Et røveri er gået galt og har udviklet sig til en voldsom forbrydelse. Rejseholdet tilkaldes og en lang efterforskning går i gang.

Dansk krimidokumentar fra 2020.

Nyt afsnit: 5. Gear

Torsdag d. 18. februar kl. 20.00 på Kanal 5

Det er blevet tid til endnu en indledende runde af 5. Gear, hvor fire kendte par skal kæmpe om en plads i en af de to semifinaler. Denne gang er det blevet de unge mod de gamle, når sangerne Skinz og Bro sammen med influencerne Ditte Julie og Carla Mickelborg skal køre mod de rutinerede fodboldherrer John Faxe Jensen og Frank Pingel. Sidste par er brødrene Anders og Peter Lund Madsen, som har lagt en snedig strategi for at køre sig helt frem til finalen. Og så kan I godt glæde jer til det nye stunt ’Blind vinkel’ og en omgang bil-fodbold.

Dansk underholdningsprogram fra 2020.

Greys hvide verden - maraton

Lørdag d. 20. februar fra kl. 10.35 og søndag d. 21. februar fra kl. 11.00 på Kanal 4

Som optakt til den nye sæson af 'Greys hvide verden', der har premiere i uge 8 på Kanal 4, viser vi lørdag og søndag 16 episoder i alt af sæson af 16 'Greys hvide verden', så du kan være helt opdateret på Meredith Grey og co. inden starten på sæson 17.

Amr. dramaserie fra 2019.

Kontakter

Lena Bøgild Willard

Kommunikations- og PR-chef

Seneste nyheder

08/9/2026

Highlights uge 38 - Warner Bros. Discovery

Nyt afsnit: Politijagt Onsdag d. 16. september kl. 20.00 på Kanal 5 Kenneth og Mathias har fokus på studenterkørsel, men da de spotter en række følgebiler, der kører over for gult og rødt lys i et kryds, må de sætte efter dem i stedet. Kasper er på laserkontrol, da en bilist har alt for travlt i byen. I Kalundborg finder Jan og hans kollega en bil, der er meldt stjålet og som skal undersøges for DNA-spor. Og i Virginia rykker Fie ud til meldinger om en meget fuld mand foran byens bibliotek.  Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Beredskabet Tirsdag d. 15. september kl. 21.00 på Kanal 5 Der udbryder fugleinfluenza i en ægproducents besætning. Thisted Beredskabscenter skal udtage det døde fjerkræ for at forhindre en katastrofal smittespredning. Giftige kemikalier siver ud af en blokvogn i Hillerød, og et skybrud over Esbjerg betyder oversvømmede vejbaner. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Fanget på Politiets kamera Tirsdag d. 15. september kl. 20.00 på Kanal 5 På landevejen tæt ved Randers må politiet have en alvorssnak med en motorcyklist, der kører alt for stærkt. På Sydsjælland spotter videobilen en lille Suzuki, der krydser en jernbaneoverkørsel, selvom lyset blinker og bommen er på vej ned. Og så kommer to nordjyske betjente på arbejde, da de standser en påvirket fører, der ikke umiddelbart kan navnet på bilens ejer. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Forbrydelser der rystede Danmark Onsdag d. 16. september kl. 21.00 på Kanal 5 Den respekterede springrytter og hesteprofil Iben Salling Syrik findes brutalt dræbt i et udendørs spabad ved sit sommerhus. Mistanken retter sig hurtigt mod eksmanden, men først tre år senere fører afgørende spor fra et Garmin-ur, overvågning og et drabsvåben til en dom. Dansk krimidokumentar fra 2026.

04/9/2026

HBO Original-serien Harry Potter har fundet skuespillerne til Dobby, Ginny Weasley og Tom Riddle

Lenny Rush er castet som Dobby, Bonnie Hill som Ginny Weasley og Billy Barratt som Tom Riddle i anden sæson af HBO's Harry Potter-serie.

04/9/2026

HBO Max markerer 25-året for HBO-serien Band of Brothers med ny dokumentar

Jubilæet fejres med dokumentaren Band of Brothers: Legacy og eksklusivt ekstramateriale i HBO Max-appen

04/9/2026

Kevin Zegers, Milla Jovovich og Paul Gross castet til sæson 2 af Heated Rivalry

Anden sæson af hitserien Heated Rivalry vender tilbage på HBO Max i 2027.

03/9/2026

Supergirl klar til streamingpremiere på HBO Max

DC Studios’ nye storfilm Supergirl får global streamingpremiere eksklusivt på HBO Max 10. september.

03/9/2026

Yaga med Carrie-Anne Moss og Hudson Williams får premiere på HBO Max

Se teaseren for den nye dramaserie, Yaga, der får premiere til oktober på HBO Max.

02/9/2026

Ny teaser til Harry Potter og de vises sten

HBO har offentliggjort den anden officielle teaser til Harry Potter og de vises sten. Serien, som består af otte episoder, får premiere til jul på HBO Max.

01/9/2026

Highlights uge 37 - Warner Bros. Discovery

Nyt afsnit: Forbrydelser der rystede Danmark Onsdag d. 9. september kl. 21.00 på Kanal 5 I mere end 34 år var drabet på Hanne With en af Danmarks mest omtalte uopklarede drabssager. Trods omfattende efterforskning og utallige spor lykkedes det aldrig politiet at identificere gerningsmanden. Mange troede, at sagen aldrig ville blive opklaret. I denne episode af ’Forbrydelser der rystede Danmark’ følger vi den bemærkelsesværdige efterforskning, der strakte sig over mere end tre årtier, og det DNA-gennembrud, som til sidst førte politiet til manden bag drabet. Dansk krimidokumentar fra 2026. Nyt afsnit: Beredskabet Tirsdag d. 8. september kl. 21.00 på Kanal 5 Skagen Klitplantage står i flammer. Et svært fremkommeligt terræn, tørke og drilsk blæst vanskeliggør slukningen og udfordrer Beredskabets mandskab. I København driller en el-generator, så der er ingen strøm på en overvågningscentral, som Beredskabet opstiller for politiet. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Politijagt Onsdag d. 9. september kl. 20.00 på Kanal 5 En bil kører alt for stærkt på motorvejen. Kasper sætter efter, da føreren skal narkotestes og en større efterforskning må igangsættes, da det viser sig, at mistænkelige genstande er blevet kastet ud på motorvejen fra bilen. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Fanget på Politiets kamera Tirsdag d. 8. september kl. 20.00 på Kanal 5 På motorvejen ved Aarhus er videobilen efter en BMW, der tilsyneladende ikke ved, hvordan man skal bruge havariblinket. I en lille midtjysk by bliver en Audi målt med laser til at køre over 100 km/t, hvilket er vanvidskørsel. Dansk reportageserie fra 2026.

27/8/2026

Nyheder på HBO Max i september

Her er de nye serier, film og sportsbegivenheder, der får premiere på HBO Max i september.

26/8/2026

Fjerde sæson af The Gilded Age får premiere 2. november på HBO Max

Den Emmy®-nominerede HBO Original-dramaserie The Gilded Age fra skaberen Julian Fellowes vender snart tilbage med sin fjerde sæson på HBO Max. Se den nye teaser.

25/8/2026

Highlights uge 36 - Warner Bros. Discovery

Efterårssæsonen på Kanal 5 skydes i gang med krimi og blå blink.

24/8/2026

Melvin trækker i uniformen: Nu skal han være betjent

Melvin Kakooza har drømt om at blive politibetjent, siden han var barn. Nu tager han første skridt mod drømmen i en ny programserie på Kanal 5 og HBO Max.  

21/8/2026

HBO Max løfter sløret for de første billeder og en helt ny teaser for tredje sæson af The Pitt

Noah Wyle vender tilbage i hovedrollen, når tredje sæson af den anmelderroste dramaserie The Pitt får premiere i januar 2027.

19/8/2026

Se årets US Open eksklusivt på HBO Max

HBO Max og Eurosport blænder snart op for årets sidste Grand Slam-turnering, hvor tennisverdenens største stjerner tørner sammen ved US Open i New York. 

18/8/2026

HBO Original-serien IT: Welcome to Derry vender tilbage

HBO Original-dramaserien IT: WELCOME TO DERRY er blevet fornyet for en anden sæson. Siden premieren af første sæson har serien været blandt de fire største seriepremierer globalt i HBO Max' historie.