Highlights uge 48 - Warner Bros. Discovery
Sæsonpremiere: Harry Potter: Wizards of Baking
Søndag d. 30. november kl. 10.20 på Kanal 4
James og Oliver Phelps sorterer otte par bagere i de fire Hogwarts-huse og beder dem derefter om at skabe et showpiece med en indbygget smagsprøve.
Eng. underholdningsprogram fra 2025.
![]()
Nyt afsnit: Verdens Vildeste Race
Onsdag d. 26. november kl. 21.00 på Kanal 5
Vi er blandt olivenplantager og vildsvin, når Bagedyst-dommerne Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo dyster mod skuespilsøstrene Safina og Filippa Coster-Waldau på tværs af Italien i ’Verdens vildeste race’. De to hold kan løbende løse opgaver, som vinder dem timer. Hvem lægger den bedste strategi?
Dansk underholdningsprogram fra 2025.
![]()
Nyt afsnit: Grænsevagterne - Sverige
Tirsdag d. 25. november kl. 21.00 på Kanal 5
Claes bliver kaldt til tolden, da et par har forsøgt at bringe et stort pengebeløb ud af Sverige. Stefan stopper en overlæsset bil i Skåne.
Svensk reportageserie fra 2025.
![]()
Nyt afsnit: Akutmodtagelsen - Norge
Søndag d. 30. november kl. 22.05 på Kanal 5
En kvinde er faldet på kontoret, og lægen Ingvild er bekymret for hovedskader. Samtidig kommer en blødende mand ind efter en ulykke med en motorsav.
Norsk reportageserie fra 2025.
![]()
Tv-premiere: Space Jam - A New Legacy
Lørdag d. 29. november kl. 18.20 på Kanal 5
Da LeBron James og hans søn Dom bliver fanget i en digital verden af en AI-skurk, må LeBron få dem hjem i sikkerhed. Det sker ved at føre Snurre Snup, Lola Bunny og alle de andre udisciplinerede Looney Tunes til sejr over AI-computerens digitale mester på banen: et hold af spillere fra NBA og WNBA, som du aldrig har set dem før.
Amr. familiefilm fra 2021.
![]()
Fredag d. 28. november kl. 22.00 på Kanal 4
På randen af sit store gennembrud fanger den håbefulde nyhedsanker Avery Quinn en ubuden gæst i sit hjem iført et rødt jakkesæt, der hævder at være julemandens søn Chris.
Amr. julefilm fra 2023.
![]()