Highlights uge 47 - Discovery Networks Danmark

Nye afsnit: Singletown
Mandag d. 22. november kl. 22.00 og søndag d. 28. november 22.05 på Kanal 4
Daniel hygger sig på sin date med at lave flødeboller, men han aner ikke, at eks’en Elias har set klip fra daten, hvor Elias synes, at Daniel hygger sig lige lovligt meget. Aftenens kærlighedstest byder på de helt store følelser, og der er både grin og gråd, når parrene mødes. Hvem bliver, og hvem tager hjem sammen?
Dansk realityserie fra 2021.
Nyt afsnit: Jaget vildt - Kendte på flugt
Torsdag d. 25. november kl. 21.00 på Kanal 5
Morten og Hanne Münster må igen flygte med efterforskerne lige i hælene. Flere af parrene søger mod Jylland i håb om at det er nemmere at finde hjælp og skjule sig. Thomas Skov og Emil Thorup forsøger sig med forklædning, mens Mille Gori og Micky Skeel gør brug af Milles kæmpe netværk. Kessler og Maze føler sig så trygge, at de vil drille efterforskerne. Men dét kommer de til at fortryde.
Dansk underholdningsprogram fra 2021.
Sæsonafslutning: Britta og de forsvundne millioner
Onsdag d. 24. november kl. 21.00 på Kanal 5
I slutningen af 2019 skal Britta Nielsen endelig stå til regnskab for 25 års svindel for 117 millioner kroner. I sidste afsnit følger vi den dramatiske retssag, hvor hovedpersonen må hentes i ambulance, og to sorte sportstasker pludselig kommer til at spille en hovedrolle. Vi er også helt tæt på, når børnenes skæbne skal afgøres. For vidste Jimmy, Jamilla og Samina egentlig, hvor Brittas mange millioner kom fra, da de brugte dem på heste, biler og ejendomme?
Dansk dokumentarserie fra 2021.
Sæsonafslutning: Emili & Mads Emil
Tirsdag d. 23. november kl. 20.00 og 20.30 på Kanal 4
Emili og Mads Emil har en fotoskydning sammen, og her må Emili lide for skønheden på grund af vejret. Mads Emil skal sammen med sin bror, Kris, stå for al visuel identitet til musikeren Burhan G’s kommende album. Det er heldigvis ikke alt sammen hårdt arbejde, for Burhan er en af Mads Emils gode venner. Parret får endelig sat deres skohylder op, men hvem skal egentlig have mest plads?
Dansk reportageserie fra 2021.
Nyt afsnit: Fanget på Politiets kamera
Tirsdag d. 23. november kl. 20.00 på Kanal 5
På vej mod Farøbroen vækker en Opel Corsa interesse, og nord for Aarhus er der også en hvid BMW, der i den grad gør opmærksom på sig selv. På en landevej ved Haderslev er der en motorcykel, der tilsidesætter alle andre trafikanters sikkerhed, og i Christiansfeld gør den alt hvad den kan for at slippe væk fra den civile videobil. Politiet skygger en ekstrem egoistisk Mercedes, der tilsyneladende ikke mener, at færdselsloven gælder for ham. Men fælden klapper og kørekortet ryger i Finderup. Og i Aarhus må den civile videobil koordinere andre vogne frem, da en sort Audi kører fuldstændig hasarderet.
Dansk reportageserie fra 2021.
Nyt afnit: Celebrity IOU
Mandag d. 22. november kl. 13.25 på Kanal 4
Skuespilleren Justin Hartley vil give tilbage til sin ven, Mat, som han ser som den klippe, der reddede ham igennem nogle hårde tider. Justin går sammen med Jonathan og Drew Scott for at omdanne Mats umoderne baggård til en fantastisk udendørs oase for hele hans familie.
Amr. livsstilsprogram fra 2021.