Skip to main content

Highlights uge 45 - Discovery Networks Danmark

28 oktober 2019 - Sidst opdateret 7 maj 2020

Highlights uge 45 - Discovery Networks Danmark

Nyt afsnit: Mord i familien
Tirsdag den 5. november klokken 21:00 på Kanal 5 og Dplay.

Tre personer bliver dræbt i en voldsom eksplosionsbrand, som en decemberdag i 2011 hærger en taglejlighed på Vesterbro. Ofrene er den 34-årige anerkendte restauratør, Maj Kaltoft, hendes far samt Majs tidligere ægtemand og far til deres fælles barn. Senere viser det sig, at Majs eksmand også er gerningsmanden bag branden, og at han havde overhældt hele lejligheden med benzin, som han efterfølgende satte ild til. Men hvorfor skulle Maj dø på så brutal vis? Det kigger krimiforfatter og journalist, Julie Hastrup, nærmere på, når hun i onsdagens afsnit fortæller Majs historie.

(Episodetitel: Mordbranden på Vesterbro)

Dansk krimidokumentar fra 2019.

Nyt afsnit: Kanal 5 afslører
Onsdag den 6. november klokken 21:00 på Kanal 5 og Dplay.

I årevis har en række danske internetbutikker trukket et spor af utilfredse kunder efter sig. På nettet klager flere tusinde kunder over varer, der aldrig dukker op, selvom pengene altid forsvinder fra deres konto. Så snart klagerne tager til, drejer butikkerne nøglen om, før de pludselig dukker op i et nyt navn. Nu går Kanal 5 med vært Jakob Illeborg i spidsen på jagt efter den mystiske bagmand, der gemmer sig bag aliasser, og som tilsyneladende aldrig er blevet fotograferet.

(Episodetitel: Internet-svindlerne)

Dansk krimidokumentar fra 2019.

Tv-premiere: Wonder Woman
Mandag den 4. november klokken 21:00 på Kanal 5 og Dplay.

Amazoneprinsessen Diana vokser op langt fra civilisationen på den skjulte, eksotiske ø, Themyscira, blandt krigeriske kvinder, hvor hun trænes til at blive en uovervindelig kriger. Men da piloten, Steve, nødlander i sit fly uden for øens kyst, vendes der op og ned på alting. Steve kan nemlig fortælle om den ukendte verden, der plages af rædslerne fra 1. Verdenskrig, og Diana beslutter sig for, at hun må hjælpe den amerikanske soldat med at vinde kampen mod den tyske fjende. Selvom hun besidder overmenneskelige evner, er det først, da hun står side om side med mænd i en altafgørende krig, at hun opdager sine sande kræfter – og sin skæbne.

Amr. actioneventyr fra 2017.

Nyt afsnit: Lufthavnens Beredskab
Torsdag den 7. november klokken 21:00 på Kanal 5 og Dplay.

På overvågningen spotter operationscentret en mistænkelig adfærd i terminal 3. En mand går rundt med en boltsaks, så Security må rykke ud for at få undersøgt sagen nærmere. I terminal 2 har en canadisk pige fået det dårligt, og det er Brand og Rednings opgave at sørge for, at hun får det bedre. Lige uden for lufthavnen er en varebil kørt ud over en skrænt, og hele beredskabet må rykke ud. En kvinde er blevet klemt mellem to biler, men imens Security beroliger de pårørende, bliver de kaldt ud til et fly, der må foretage en sikkerhedslanding.

Dansk reportageserie fra 2019.

Nye afsnit: Riising Late Night
Tirsdag den 5. november, onsdag den 6. november og torsdag den 7. november klokken 22:00 på Kanal 5 og Dplay.

Jacob Riising byder velkommen til sit helt eget talkshow, hvor en perlerække af Danmarks største kendisser tager plads i lædersofaen til en snak om alt lige fra deres største fobier til deres mest nørdede fritidsinteresser. Men underholdningen stopper ikke der, for Riising har naturligvis også udtænkt et hav af forskellige måder, hvorpå han kan drille sine intetanende gæster i en stribe fantastisk fjollede quizzer og lege i studiet. Så tank op på kaffe, læn dig tilbage og nyd en aften med Jacob Riising, når han blænder op for ’Riising Late Night’.

Dansk talkshow fra 2019.

Nyt afsnit: Fanget på Politiets kamera
Tirsdag den 5. november klokken 20:00 på Kanal 5 og Dplay.

På Svendborgmotorvejen bliver politiets videobil overhalet af en motorcykel, der kører langt over 200 km/t, og speederen skal virkelig trykkes i bund for at indhente den. På en landevej på Djursland får videobilsoperatøren øje på en bil, hvor føreren har kørselsforbud. Men det stopper ham dog ikke i at lave en lang række forseelser. Vi ser også, hvordan mobiltelefoner kan skabe stor uopmærksomhed på vejene, og hvor farligt det er, når lastbiler ikke orienterer sig, før de overhaler.

Dansk reportageserie fra 2019.

Nyt afsnit: Strøgvagterne
Onsdag den 6. november klokken 20:00 på Kanal 5 og Dplay.

En dramatisk pågribelse på Rådhuspladsen ender i en ikke mindre dramatisk sagsbehandling, da Magnus og hans kolleger håndterer en stærkt ophidset svensk butikstyv. På Hovedbanegården forsøger en tyv at kaste en usædvanlig forbandelse over Kristian, og på Strøget forsøger Anders og Onur at få en mand til at holde op med at kaste med butikkernes udstillingsvarer. Endelig skal Simon løse en svær situation med en mand, der ikke kan forstå, at han har stjålet en sæbeboblemaskine.

Dansk dokumentarserie fra 2019.

Tv-premiere: Kærlighedens bjældeklang
Onsdag den 6. november klokken 20:00 på Kanal 4 og Dplay.

Freelancefotografen, Samantha, voksede op med søde somre i sin families sommerhus ved Cape Cod, hvor hun og den lokale dreng, Mike, blev uadskillelige venner. Men da Mikes mor døde, kunne han ikke længere bære tanken om at tage tilbage og venskabet gled stille ud i sandet. 13 år senere mødes de igen til Samanthas fars julebryllup, og deres følelser for hinanden slår gnister. Men Samantha er ved at lande et job i Boston, og Mike planlægger at rejse til London, så måske er løbet allerede kørt for de to?

Amr. romantisk drama. fra 2018.

Tv-premiere: En jul jeg aldrig glemmer
Torsdag den 7. november klokken 20:00 på Kanal 4 og Dplay.

Julen nærmer sig, og for den hårdtarbejdende jurist, Lucy Toomey, betyder det, at hun langt om længe kan se frem til at blive partner. Men da Lucys søster Alice pludselig dør, rejser hun hjem for at deltage i begravelsen og tage sig af huset. Lucy frygter gensynet og har en tung sky hængende over sig, da hun havde for travlt til at tage telefonen, sidste gang søsteren ringede. Da hun ankommer, møder hun sin gamle flamme Peter, der nu er advokat og fortæller hende, at Alices særlige testamente kræver, at Lucy skal bo i barndomshjemmet i 30 dage gennem julen, hvis hun vil arve det. Og det er ikke alt, Alice har holdt skjult.

Amr. romantisk drama fra 2018.

Tv-premiere: Kære Julemand
Lørdag den 9. november klokken 20:00 på Kanal 4 og Dplay.

Da Lisa tager et smut tilbage til sin hjemby i sidste øjeblik inden jul, opdager hun, at byens historiske supermarked er lukket. Derfor beslutter hun sig for at bruge sine evner inden for design til at hjælpe de lokale ildsjæle med at puste liv i butikken på ny. Her møder hun Kevin, som hun får overtalt til at give en hånd med, og sammen går de en stor overraskelse i møde, da de finder et 25-år gammelt brev, der har gemt sig i butikkens postkasse med breve til julemanden. I takt med at de gamle traditioner får nyt liv, får Lisa øjnene op for sin gamle hjemby – og Kevin.

Amr. romantisk drama fra 2018.

Tv-premiere: En kærlighedssang i december
Mandag den 4. november klokken 20:00 på Kanal 4 og Dplay.

Laurels arbejde er omdrejningspunktet for hendes liv, så da hun får til opgave at rejse til Memphis for at sikre en vigtig aftale med en bank, tøver hun ikke et sekund. Men da hun ankommer til byen, støder hun tilfældigvis ind i sin gamle flamme, Clay. Selvom Laurel forsøger at fokusere på arbejdet, trækker Clay hende tilbage til de gamle dage, hvor de plejede at optræde sammen, og før hun ved af det, begynder hun igen at drages af både musikken og Clay.

Amr. romantisk drama. fra 2018.

Nyt afsnit: All Together Now - England
Lørdag den 9. november klokken 17:30 på Kanal 5 og Dplay.

I hver episode af dette unikke talentshow skal en række af sangere indtage scenen i forsøget på at vinde en plads i den eftertragtede top 3. Men dommerpanelet er ikke et helt normalt et af slagsen. Der sidder nemlig 100 knivskarpe musikeksperter og performers klar til at dømme de modige deltagere, som føres an af den kække Spice Girl, Geri Horner.

Amr. underholdningsprogram fra 2018.


Kontakter

Lena Bøgild Willard

Kommunikations- og PR-chef

Seneste nyheder

06/10/2026

Highlights uge 42 - Warner Bros. Discovery

Premiere: SOS - Danskere i nød Onsdag d. 14. oktober kl. 21.00 på Kanal 5 På Mallorca skal golfturisten Hans flyves hjem med ambulancefly, mens han familie står tilbage i chok. I Østrig er vi med, når ambulanceflyet Knogleekspressen redder uheldige danskere hjem fra skiferien. Og så oplever turisten Ronny et mirakel, da han går til lægen i Grækenland.  Dansk krimidokumentar fra 2026. Nyt afsnit: Beredskabet Tirsdag d. 13. oktober kl. 21.00 på Kanal 5 Nær den dansk-tyske grænse skal der afholdes en hemmelig og omfattende motorvejskontrol. Beredskabet skal facilitere kontorpladser og ophold for de knapt 100 styrelses- og myndighedspersoner, der skal foretage kontrollen. Beredskabet yder førstehjælp på Bornholm til Folkemødets 100.000 besøgende. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Fanget på Politiets kamera Tirsdag d. 13. oktober kl. 20.00 på Kanal 5 På en landevej tæt ved Randers må flere betjente arbejde sammen for at få standset to motorcykler, der kører vanvittigt hurtigt. Videomotorcyklen spotter en Jaguar, som sætter farten op, da motorvejen ophører, og kører over 140 km/t. Og så bliver to betjente i videobilen noget overraskede, da de pludselig møder en spøgelsesbilist på ringvejen i Aarhus. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Politijagt Onsdag d. 14. oktober kl. 20.00 på Kanal 5 Kenneth og hans kollegaer er på målrettet narkoindsats med fokus på stilladsbiler, og her viser der sig at være god grund til at kontrollere. Hos Rasmus fra Københavns Politi er der travlt, når motorcykelsæsonen skydes i gang med åbningen af Dyrehavsbakken. Kasper måler fart i byen og flere bilister kører for stærkt. Og i Virginia rykker Fie ud til et uheld forårsaget af en uopmærksom bilist. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Politijagt - Sverige Søndag d. 18. oktober kl. 19.05 på Kanal 5 Malin og Max stopper en gruppe berusede lommetyve på E4. I Luleå tager Veronica sig af en meget fuld kvinde, der mener, at hun kan køre hjem. Svensk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Grænsevagterne - Sverige Søndag d. 18. oktober kl. 18.15 på Kanal 5 I Landvetter-lufthavnen mistænker toldvæsenet menneskehandel, da de finder kondomer og angststillende midler i en kvindes taske. Anton stopper en overlæsset varevogn. Svensk reportageserie fra 2026.

01/10/2026

Danske stjerner jagter EM-medaljer – se cykel-EM på HBO Max og 6'eren

Efter VM venter det næste store mesterskab for Europas cykelelite. Fra den 2. til 7. oktober afholdes cykel-EM i Ljubljana, Slovenien, og Danmark stiller til start med flere af landets største profiler, heriblandt Mads Pedersen, Kasper Asgreen, Mikkel Bjerg og Cecilie Uttrup Ludwig, som jagter EM-medaljer. Hele mesterskabet kan følges på HBO Max, 6’eren og Eurosport 1. 

30/9/2026

Highlights uge 41 - Warner Bros. Discovery

Sæsonafslutning: Forbrydelser der rystede Danmark Onsdag d. 7. oktober kl. 21.00 på Kanal 5 Mette Herholdt har været væk i to år, før nogen for alvor begynder at lede efter hende. Da politiet finder hende, ligger hun død i et køleskab. Kæresten har udgivet sig for at være Mette og holdt hendes datter i troen på, at moren stadig lever. Dansk krimidokumentar fra 2026. Nyt afsnit: Beredskabet Tirsdag d. 6. oktober kl. 21.00 på Kanal 5 En losseplads brænder i Randers, og i Esbjerg skal et beboelsesområde beskyttes mod et skybruds potentiale ødelæggelser. Herudover hærger fugleinfluenza en stor fjerkræsbesætning. Beredskabsstyrelsens mandskab skal forhindrer smittespredning og med håndkraft indsamle tusindvis af aflivede fjerkræ. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Fanget på Politiets kamera Tirsdag d. 6. oktober kl. 20.00 på Kanal 5 På Køge Bugt Motorvejen kører en varebil opsigtsvækkende langsomt, og da videobilen kontakter føreren, reagerer han ikke umiddelbart. Videobilen spotter en motorcyklist, der kører på en trafikeret vej uden hænderne på styret. Og så må politiet have fat i den samme bilist to gange på blot 20 minutter, da han fortsætter med at overskride færdselsloven. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Politijagt Onsdag d. 7. oktober kl. 20.00 på Kanal 5 Kasper har travlt til torsdagstræf i Roskilde, hvor mange biler larmer og kører for hurtigt. Han stopper blandt andet en bil, der laver ulovlige, høje lyde, og det får alvorlige konsekvenser. Jan rykker ud til et solouheld, hvor en kvinde er kørt ind i et vejtræ. I Nordsjælland er Kenneth på kontrol, da en lastbil fanger hans opmærksomhed. På USA’s østkyst rykker Fie ud til en melding om et barn, der siger, at han er blevet slået af sin mor. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Politijagt - Sverige Søndag d. 11. oktober kl. 19.05 på Kanal 5 Malin bliver overhalet af en bil i ekstrem fart og indleder en jagt på føreren. Angelica har nattevagten og har travlt med fulde folk og slagsmål. Svensk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Grænsevagterne - Sverige Søndag d. 11. oktober kl. 18.15 på Kanal 5 I Trelleborg bliver Stefan trist, da han finder tre hvalpe gemt i et lille bur i lasten på en varevogn. Bella stopper en bil fuld af sprut. Svensk reportageserie fra 2026.

29/9/2026

Nyheder på HBO Max i oktober

Her er de nye serier, film og sportsbegivenheder, der kommer på HBO Max i oktober. Ændringer kan forekomme

29/9/2026

Fra feriedrøm til akut krise: Reportageserien SOS - Danskere i nød får premiere 14. oktober på Kanal 5 og HBO Max

I den nye reportageserie, SOS - Danskere i nød, følger vi redningstjenesten SOS International, når de rykker ud for at hjælpe danskere, der er blevet syge eller kommet alvorligt til skade på rejser i udlandet.  

25/9/2026

Horrorserien Crystal Lake får premiere 15. oktober

CRYSTAL LAKE er forhistorien til gyser-franchisen FREDAG DEN 13. Serien får premiere 15. oktober på HBO Max

22/9/2026 - Sidst opdateret 29 september 2026

Highlights uge 40 - Warner Bros. Discovery

Nyt afsnit: Beredskabet Tirsdag d. 29. september kl. 21.00 på Kanal 5 En ældre borger er forsvundet og efterlyst i Nordjylland. Hvert sekund tæller, mens Beredskabet endevender hver en afkrog for at finde den forsvundne. I Rødbyhavn skal en kuldsejlet båd ophugges og fjernes fra havnebassinet. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Fanget på Politiets kamera Tirsdag d. 29. september kl. 20.00 på Kanal 5 Tæt på Aarhus er videobilen kørt frem til et Striben-arrangement og må stoppe en risikabel manøvre. På en sønderjysk landevej må en betjent springe for livet, da en bil kører direkte mod ham – og den ser ikke ud til at bremse. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Forbrydelser der rystede Danmark Onsdag d. 30. september kl. 21.00 på Kanal 5 En 37-årig mand bliver skudt og dræbt på åben gade midt i København. Gerningsmanden ligner et almindeligt madbud, men bag leveringen gemmer sig en nøje planlagt likvidering. Dansk krimidokumentar fra 2026. Nyt afsnit: Politijagt Onsdag d. 30. september kl. 20.00 på Kanal 5 I Kalundborg er der festival, og Jan og Bahaa har travlt med at sikre ro og orden på festivalpladsen. Kenneth og hans kollegaer stopper en varebil, som slet ikke burde køre på vejene. Dansk reportageserie fra 2026. Tv-premiere: Politijagt - Sverige Søndag d. 4. oktober kl. 19.05 på Kanal 5 Martin får et chok, da han gennemsøger en EPA-traktor og finder nazisymboler og en pistol. Jonna forsøger at stoppe en bil, der nægter at standse. Svensk reportageserie fra 2026. Sæsonpremiere: Grænsevagterne - Sverige Søndag d. 4. oktober kl. 18.15 på Kanal 5 Toldbetjent Stefan røntgenfotograferer en pakke på posthuset og ser noget, der ligner et menneskehoved. Mimmi bliver mistænksom over for en kvinde med en hund. Svensk reportageserie fra 2026.

17/9/2026

Årets sidste turneringer i PGA-touren kan streames på HBO Max

Rasmus Højgaard og Rasmus Neergaard-Petersen jagter vigtige ranking-point for at sikre tourkort til PGA Touren 2027. Al dramatikken fra efterårets slutspurt og årets sidste turneringer i PGA-touren kan streames på HBO Max. 

16/9/2026

Overraskende twist i ny sæson af Jaget Vildt: Kendte seerfavoritter vender tilbage og kommandocentralen får uventet hjælp

I dag starter optagelserne til 8. sæson af Warner Bros. Discoverys underholdningsprogram Jaget Vildt, og denne gang samler programmet nogle af de mest mindeværdige deltagere fra tidligere sæsoner samt to helt særlige assistenter i kommandocentralen. 

16/9/2026

KILL JACKIE med Sidse Babett Knudsen får premiere 2. oktober på HBO Max

Thrillerserien KILL JACKIE med danske Sidse Babett Knudsen og den Oscar-, BAFTA- og Tony-prisvindende skuespiller Catherine Zeta-Jones (Chicago, Wednesday) i hovedrollen, får premiere den 2. oktober på HBO Max.

15/9/2026

HBO afslører nye navne til Harry Potter sæson 2

HBO Original-serien Harry Potter har besat følgende roller til seriens anden sæson: Rafe Spall som “Arthur Weasley”, Molly Hewitt-Richards som “Hulkende Hulda” og Jasper Ambrose som “Colin Creevey”

15/9/2026

Timm Vladimir åbner køleskabet hos en perlerække af kendte danskere i nyt underholdningsprogram på Kanal 5 og HBO Max

Det kendte underholdningsprogram, Vis mig dit køleskab, vender tilbage i en ny version på Kanal 5 og HBO Max med Timm Vladimir som vært. Programmet er netop gået i optagelse og får premiere i starten af 2027. 

15/9/2026

HBO og HBO Max modtager 21 Emmy-priser

“The Pitt” og “DTF St. Louis” løb med aftenens største priser som henholdsvis Bedste dramaserie og Bedste miniserie, mens Jean Smart skrev historie ved at vinde Emmy-prisen for Bedste kvindelige hovedrolle i en komedieserie for samtlige fem sæsoner af "Hacks". 

15/9/2026

Highlights uge 39 - Warner Bros. Discovery

Nyt afsnit: Fanget på Politiets kamera Tirsdag d. 22. september kl. 20.00 på Kanal 5 Et monowheel påkalder sig opmærksomhed i Esbjerg, hvor føreren kører langt stærkere, end køretøjet burde kunne. Uden for Roskilde spotter videobilen to køretøjer, der kører ræs på en trafikeret landevej. Og så kører en varebil ekstremt hurtigt og laver en hovedløs overhaling inden om på en regnvåd motorvej. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Forbrydelser der rystede Danmark Onsdag d. 23. september kl. 21.00 på Kanal 5 En 89-årig kvinde bliver udsat for et brutalt seksuelt overgreb i sit eget hjem i Randers. Dårligt gående og svagtseende bliver hun offer for en mand, som ikke er fremmed. Han har tidligere stået ved hendes dør som hendes postbud. Dansk krimidokumentar fra 2026. Nyt afsnit: Politijagt Onsdag d. 23. september kl. 20.00 på Kanal 5 Kenneth og kollegaerne er på lastbilkontrol ved Rødby Havn, og her stopper de en lastbil med flere problemer. Kasper har fat i en fører, der har alt for travlt på vej på arbejde - og det får konsekvenser. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Beredskabet Tirsdag d. 22. september kl. 21.00 på Kanal 5 Rigsfællesskabet er underlagt et massivt amerikansk pres. Med Daneborg på brystet er Beredskabsstyrelsens mandskab i Nuuk for at sikre grønlænderne og kongeriget. I Høng raser en kæmpe brand. Beredskabet må begrænse omfattende ødelæggelser, der vækker minder om Børsen-branden. Dansk reportageserie fra 2026.

10/9/2026

Se Danmarks største speedway-aften på HBO Max og 6’eren

Lørdag den 12. september samles speedwayfans fra hele landet i Vojens, når næstsidste afdeling af Speedway Grand Prix-sæsonen 2026 køres på dansk grund. Med Leon Madsen, Michael Jepsen Jensen, Frederik Jakobsen og Anders Thomsen i feltet er der lagt op til en intens aften foran et passioneret hjemmepublikum, og hele løbet kan ses på HBO Max og 6’eren.