Skip to main content

Highlights uge 44 - Discovery Networks Danmark

14 oktober 2020

Highlights uge 44 - Discovery Networks Danmark

Nyt afsnit: Fanget på Politiets kamera

Tirsdag d. 27. oktober kl. 20.00 på Kanal 5

I København udsætter flere motorcykler alt og alle for fare, da de forsøger at slippe væk fra politiet, og da jagten ender på stisystemerne i Søndermarken bliver situationen pludselig ekstra farlig. På Svendborgmotorvejen vil en BMW ikke stoppe for politiet, og en vild eftersættelse udspiller sig med vanvittige hastigheder og hasarderede overhalinger. I Vejle tager en travl bilist fortovet til hjælp for at komme hurtigere frem, og så har føreren af en VW Golf slet ikke forstået, hvor farligt det er at køre for hurtigt og for tæt i kraftigt snevejr.

Dansk reportageserie fra 2020.

Nyt afsnit: Drabscheferne - de uopklarede sager

Tirsdag d. 27. oktober kl. 21.00 på Kanal 5

Tidligere drabschef Kurt Kragh fra Rigspolitiets Rejsehold tager til Bornholm for at gennemgå efterforskningen af det uopklarede drab på den 83-årige Paula Ahlstrand. Paula Ahlstrand blev overfaldet og knivdræbt i sit hjem i Rønne i 1980. Det er lykkedes politiet at finde en fuld dna-profil fra et negleskrab på Ahlstrand, men hvem tilhører dna-profilen? Og hvordan er det lykkedes gerningsmanden at forsvinde ubemærket i et øsamfund? Kurt Kragh fortæller om de relevante spor, som politiet gerne vil have henvendelser omkring, så politiet kan komme videre i jagten på drabsmanden.

Dansk krimidokumentar fra 2020.

Nyt afsnit: Dødens detektiver

Onsdag d. 28. oktober kl. 21.00 på Kanal 5

Sagen tager sin begyndelse, da politiet får et usædvanligt tip om et lig i en fryser, som viser sig at holde stik. Men derefter bliver tålmodigheden sat på prøve. Liget er aldeles stivfrossent og derfor umuligt for retsmediciner Hans Petter Hougen at obducere. Liget tager overraskende mange dage om at tø op, og imens venter politiet med efterforskningsleder Ove Pedersen i spidsen ligeledes utålmodigt på besked om, hvad der er sket med liget. Under ventetiden får politiet dog hurtigt en tilståelse, men der er noget, der ikke stemmer i sagen, der i sidste ende tager en højest usædvanlig og makaber drejning.

Dansk krimidokumentar fra 2020.

Nyt afsnit: Politijagt

Onsdag d. 28. oktober kl. 20.00 på Kanal 5

En håndværkerbil med stor trailer på slingrer kraftigt, da Peter kører bag ham, så betjenten sætter efter. To indbrudstyve er blevet spottet i en metadonklinik midt om natten, så Thomas og kollegerne må trække våben. Vlado møder en mand, der spiller dum og tydeligvis forsøger at skjule noget, men hvad er det, han ikke vil ud med?

Dansk reportageserie fra 2020.

Nye afsnit: The Good Doctor

Torsdag d. 29. oktober kl. 21.05 og 22.05 på Kanal 4

Alle andre har deres tvivl, men Shaun insisterer på, at Carly godt kan acceptere, at han er venner med Lea. Holdet behandler en ung dreng, der er født uden et fuldt udvokset luftrør, og han er måske en god kandidat til en eksperimenterende procedure. Dr. Murphy er besat af tanken om at lave en autopsi på en anonym afdød patient, og det skaber udfordringer i hans forhold med kollegerne. En mandlig college-elev har en mystisk personlighedsforstyrrelse.

Amr. dramaserie fra 2019.

Fantastiske skabninger og hvor de findes

Mandag d. 26. oktober kl. 21.05 på Kanal 5

Efter en verdensomspændende rejse ankommer Newt Scamander til 1920’ernes New York. Med sig har han en mystisk kuffert, der indeholder et mangfoldigt udpluk af magiske skabninger. Troldmanden er imidlertid lykkeligt uvidende om det mørke og den mystiske skikkelse, der er begyndt at terrorisere byen. For at gøre ondt værre, slipper en håndfuld skabninger løs fra Newts kuffert, der hurtigst muligt må opsnuse dem igen.

Amr. eventyrfilm fra 2016.

Instr.: David Yates
Medv.: Eddie Redmayne (Newt), Katherine Waterston (Tina), Colin Farrell (Graves), Samantha Morton (Mary Lou)

Sæsonafslutning: Blindspot

Tirsdag d. 27. oktober kl. 22.05 på Kanal 5

Sagaen om Jane Doe er nået til vejs ende. Ivy skal mødes med bombemageren Jesse Thomas, mens Jane ser syner fra sin fortid, inklusiv sin bror, Roman. Siden Jane tror, at hun er ved at dø, overbeviser han hende om, at hun skal opsøge Ivy på egen hånd i den intense sæsonfinale.

Amr. krimiserie fra 2020.


Kontakter

Lena Bøgild Willard

Kommunikations- og PR-chef

Seneste nyheder

06/10/2026

Highlights uge 42 - Warner Bros. Discovery

Premiere: SOS - Danskere i nød Onsdag d. 14. oktober kl. 21.00 på Kanal 5 På Mallorca skal golfturisten Hans flyves hjem med ambulancefly, mens han familie står tilbage i chok. I Østrig er vi med, når ambulanceflyet Knogleekspressen redder uheldige danskere hjem fra skiferien. Og så oplever turisten Ronny et mirakel, da han går til lægen i Grækenland.  Dansk krimidokumentar fra 2026. Nyt afsnit: Beredskabet Tirsdag d. 13. oktober kl. 21.00 på Kanal 5 Nær den dansk-tyske grænse skal der afholdes en hemmelig og omfattende motorvejskontrol. Beredskabet skal facilitere kontorpladser og ophold for de knapt 100 styrelses- og myndighedspersoner, der skal foretage kontrollen. Beredskabet yder førstehjælp på Bornholm til Folkemødets 100.000 besøgende. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Fanget på Politiets kamera Tirsdag d. 13. oktober kl. 20.00 på Kanal 5 På en landevej tæt ved Randers må flere betjente arbejde sammen for at få standset to motorcykler, der kører vanvittigt hurtigt. Videomotorcyklen spotter en Jaguar, som sætter farten op, da motorvejen ophører, og kører over 140 km/t. Og så bliver to betjente i videobilen noget overraskede, da de pludselig møder en spøgelsesbilist på ringvejen i Aarhus. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Politijagt Onsdag d. 14. oktober kl. 20.00 på Kanal 5 Kenneth og hans kollegaer er på målrettet narkoindsats med fokus på stilladsbiler, og her viser der sig at være god grund til at kontrollere. Hos Rasmus fra Københavns Politi er der travlt, når motorcykelsæsonen skydes i gang med åbningen af Dyrehavsbakken. Kasper måler fart i byen og flere bilister kører for stærkt. Og i Virginia rykker Fie ud til et uheld forårsaget af en uopmærksom bilist. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Politijagt - Sverige Søndag d. 18. oktober kl. 19.05 på Kanal 5 Malin og Max stopper en gruppe berusede lommetyve på E4. I Luleå tager Veronica sig af en meget fuld kvinde, der mener, at hun kan køre hjem. Svensk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Grænsevagterne - Sverige Søndag d. 18. oktober kl. 18.15 på Kanal 5 I Landvetter-lufthavnen mistænker toldvæsenet menneskehandel, da de finder kondomer og angststillende midler i en kvindes taske. Anton stopper en overlæsset varevogn. Svensk reportageserie fra 2026.

01/10/2026

Danske stjerner jagter EM-medaljer – se cykel-EM på HBO Max og 6'eren

Efter VM venter det næste store mesterskab for Europas cykelelite. Fra den 2. til 7. oktober afholdes cykel-EM i Ljubljana, Slovenien, og Danmark stiller til start med flere af landets største profiler, heriblandt Mads Pedersen, Kasper Asgreen, Mikkel Bjerg og Cecilie Uttrup Ludwig, som jagter EM-medaljer. Hele mesterskabet kan følges på HBO Max, 6’eren og Eurosport 1. 

30/9/2026

Highlights uge 41 - Warner Bros. Discovery

Sæsonafslutning: Forbrydelser der rystede Danmark Onsdag d. 7. oktober kl. 21.00 på Kanal 5 Mette Herholdt har været væk i to år, før nogen for alvor begynder at lede efter hende. Da politiet finder hende, ligger hun død i et køleskab. Kæresten har udgivet sig for at være Mette og holdt hendes datter i troen på, at moren stadig lever. Dansk krimidokumentar fra 2026. Nyt afsnit: Beredskabet Tirsdag d. 6. oktober kl. 21.00 på Kanal 5 En losseplads brænder i Randers, og i Esbjerg skal et beboelsesområde beskyttes mod et skybruds potentiale ødelæggelser. Herudover hærger fugleinfluenza en stor fjerkræsbesætning. Beredskabsstyrelsens mandskab skal forhindrer smittespredning og med håndkraft indsamle tusindvis af aflivede fjerkræ. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Fanget på Politiets kamera Tirsdag d. 6. oktober kl. 20.00 på Kanal 5 På Køge Bugt Motorvejen kører en varebil opsigtsvækkende langsomt, og da videobilen kontakter føreren, reagerer han ikke umiddelbart. Videobilen spotter en motorcyklist, der kører på en trafikeret vej uden hænderne på styret. Og så må politiet have fat i den samme bilist to gange på blot 20 minutter, da han fortsætter med at overskride færdselsloven. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Politijagt Onsdag d. 7. oktober kl. 20.00 på Kanal 5 Kasper har travlt til torsdagstræf i Roskilde, hvor mange biler larmer og kører for hurtigt. Han stopper blandt andet en bil, der laver ulovlige, høje lyde, og det får alvorlige konsekvenser. Jan rykker ud til et solouheld, hvor en kvinde er kørt ind i et vejtræ. I Nordsjælland er Kenneth på kontrol, da en lastbil fanger hans opmærksomhed. På USA’s østkyst rykker Fie ud til en melding om et barn, der siger, at han er blevet slået af sin mor. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Politijagt - Sverige Søndag d. 11. oktober kl. 19.05 på Kanal 5 Malin bliver overhalet af en bil i ekstrem fart og indleder en jagt på føreren. Angelica har nattevagten og har travlt med fulde folk og slagsmål. Svensk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Grænsevagterne - Sverige Søndag d. 11. oktober kl. 18.15 på Kanal 5 I Trelleborg bliver Stefan trist, da han finder tre hvalpe gemt i et lille bur i lasten på en varevogn. Bella stopper en bil fuld af sprut. Svensk reportageserie fra 2026.

29/9/2026

Nyheder på HBO Max i oktober

Her er de nye serier, film og sportsbegivenheder, der kommer på HBO Max i oktober. Ændringer kan forekomme

29/9/2026

Fra feriedrøm til akut krise: Reportageserien SOS - Danskere i nød får premiere 14. oktober på Kanal 5 og HBO Max

I den nye reportageserie, SOS - Danskere i nød, følger vi redningstjenesten SOS International, når de rykker ud for at hjælpe danskere, der er blevet syge eller kommet alvorligt til skade på rejser i udlandet.  

25/9/2026

Horrorserien Crystal Lake får premiere 15. oktober

CRYSTAL LAKE er forhistorien til gyser-franchisen FREDAG DEN 13. Serien får premiere 15. oktober på HBO Max

22/9/2026 - Sidst opdateret 29 september 2026

Highlights uge 40 - Warner Bros. Discovery

Nyt afsnit: Beredskabet Tirsdag d. 29. september kl. 21.00 på Kanal 5 En ældre borger er forsvundet og efterlyst i Nordjylland. Hvert sekund tæller, mens Beredskabet endevender hver en afkrog for at finde den forsvundne. I Rødbyhavn skal en kuldsejlet båd ophugges og fjernes fra havnebassinet. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Fanget på Politiets kamera Tirsdag d. 29. september kl. 20.00 på Kanal 5 Tæt på Aarhus er videobilen kørt frem til et Striben-arrangement og må stoppe en risikabel manøvre. På en sønderjysk landevej må en betjent springe for livet, da en bil kører direkte mod ham – og den ser ikke ud til at bremse. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Forbrydelser der rystede Danmark Onsdag d. 30. september kl. 21.00 på Kanal 5 En 37-årig mand bliver skudt og dræbt på åben gade midt i København. Gerningsmanden ligner et almindeligt madbud, men bag leveringen gemmer sig en nøje planlagt likvidering. Dansk krimidokumentar fra 2026. Nyt afsnit: Politijagt Onsdag d. 30. september kl. 20.00 på Kanal 5 I Kalundborg er der festival, og Jan og Bahaa har travlt med at sikre ro og orden på festivalpladsen. Kenneth og hans kollegaer stopper en varebil, som slet ikke burde køre på vejene. Dansk reportageserie fra 2026. Tv-premiere: Politijagt - Sverige Søndag d. 4. oktober kl. 19.05 på Kanal 5 Martin får et chok, da han gennemsøger en EPA-traktor og finder nazisymboler og en pistol. Jonna forsøger at stoppe en bil, der nægter at standse. Svensk reportageserie fra 2026. Sæsonpremiere: Grænsevagterne - Sverige Søndag d. 4. oktober kl. 18.15 på Kanal 5 Toldbetjent Stefan røntgenfotograferer en pakke på posthuset og ser noget, der ligner et menneskehoved. Mimmi bliver mistænksom over for en kvinde med en hund. Svensk reportageserie fra 2026.

17/9/2026

Årets sidste turneringer i PGA-touren kan streames på HBO Max

Rasmus Højgaard og Rasmus Neergaard-Petersen jagter vigtige ranking-point for at sikre tourkort til PGA Touren 2027. Al dramatikken fra efterårets slutspurt og årets sidste turneringer i PGA-touren kan streames på HBO Max. 

16/9/2026

Overraskende twist i ny sæson af Jaget Vildt: Kendte seerfavoritter vender tilbage og kommandocentralen får uventet hjælp

I dag starter optagelserne til 8. sæson af Warner Bros. Discoverys underholdningsprogram Jaget Vildt, og denne gang samler programmet nogle af de mest mindeværdige deltagere fra tidligere sæsoner samt to helt særlige assistenter i kommandocentralen. 

16/9/2026

KILL JACKIE med Sidse Babett Knudsen får premiere 2. oktober på HBO Max

Thrillerserien KILL JACKIE med danske Sidse Babett Knudsen og den Oscar-, BAFTA- og Tony-prisvindende skuespiller Catherine Zeta-Jones (Chicago, Wednesday) i hovedrollen, får premiere den 2. oktober på HBO Max.

15/9/2026

HBO afslører nye navne til Harry Potter sæson 2

HBO Original-serien Harry Potter har besat følgende roller til seriens anden sæson: Rafe Spall som “Arthur Weasley”, Molly Hewitt-Richards som “Hulkende Hulda” og Jasper Ambrose som “Colin Creevey”

15/9/2026

Timm Vladimir åbner køleskabet hos en perlerække af kendte danskere i nyt underholdningsprogram på Kanal 5 og HBO Max

Det kendte underholdningsprogram, Vis mig dit køleskab, vender tilbage i en ny version på Kanal 5 og HBO Max med Timm Vladimir som vært. Programmet er netop gået i optagelse og får premiere i starten af 2027. 

15/9/2026

HBO og HBO Max modtager 21 Emmy-priser

“The Pitt” og “DTF St. Louis” løb med aftenens største priser som henholdsvis Bedste dramaserie og Bedste miniserie, mens Jean Smart skrev historie ved at vinde Emmy-prisen for Bedste kvindelige hovedrolle i en komedieserie for samtlige fem sæsoner af "Hacks". 

15/9/2026

Highlights uge 39 - Warner Bros. Discovery

Nyt afsnit: Fanget på Politiets kamera Tirsdag d. 22. september kl. 20.00 på Kanal 5 Et monowheel påkalder sig opmærksomhed i Esbjerg, hvor føreren kører langt stærkere, end køretøjet burde kunne. Uden for Roskilde spotter videobilen to køretøjer, der kører ræs på en trafikeret landevej. Og så kører en varebil ekstremt hurtigt og laver en hovedløs overhaling inden om på en regnvåd motorvej. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Forbrydelser der rystede Danmark Onsdag d. 23. september kl. 21.00 på Kanal 5 En 89-årig kvinde bliver udsat for et brutalt seksuelt overgreb i sit eget hjem i Randers. Dårligt gående og svagtseende bliver hun offer for en mand, som ikke er fremmed. Han har tidligere stået ved hendes dør som hendes postbud. Dansk krimidokumentar fra 2026. Nyt afsnit: Politijagt Onsdag d. 23. september kl. 20.00 på Kanal 5 Kenneth og kollegaerne er på lastbilkontrol ved Rødby Havn, og her stopper de en lastbil med flere problemer. Kasper har fat i en fører, der har alt for travlt på vej på arbejde - og det får konsekvenser. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Beredskabet Tirsdag d. 22. september kl. 21.00 på Kanal 5 Rigsfællesskabet er underlagt et massivt amerikansk pres. Med Daneborg på brystet er Beredskabsstyrelsens mandskab i Nuuk for at sikre grønlænderne og kongeriget. I Høng raser en kæmpe brand. Beredskabet må begrænse omfattende ødelæggelser, der vækker minder om Børsen-branden. Dansk reportageserie fra 2026.

10/9/2026

Se Danmarks største speedway-aften på HBO Max og 6’eren

Lørdag den 12. september samles speedwayfans fra hele landet i Vojens, når næstsidste afdeling af Speedway Grand Prix-sæsonen 2026 køres på dansk grund. Med Leon Madsen, Michael Jepsen Jensen, Frederik Jakobsen og Anders Thomsen i feltet er der lagt op til en intens aften foran et passioneret hjemmepublikum, og hele løbet kan ses på HBO Max og 6’eren.