Highlights uge 41 - Discovery Networks Danmark
Giro d'Italia
Mandag d. 5. oktober - søndag d. 11. oktober kl. 11.30-17.30 på Kanal 5
Den normale maj-rundtur gennem det italienske er blevet flyttet til oktober, og på Kanal 5 er vi med hele vejen. Jakob Fuglsang er tilbage i Grand Tour-sammenhæng, og han skal forsøge at jagte den berømte lyserøde førertrøje. Det bliver dog ikke uden kamp i en Giro, der er stærkt besat med ryttere som Geraint Thomas, Vincenzo Nibali, Simon Yates m.fl. Især må den tidligere Tour de France-vinder, Geraint Thomas, være sulten efter sejren, efter han blev droppet til Touren, hvor Ineos-Grenadier ingenlunde imponerede. Kommentatorer: Brian Holm og Thomas Bay.
Direkte cykelløb fra 2020.
![]()
Landskamp: Danmark-Færøerne
Onsdag d. 7. oktober kl. 18.00 på Kanal 5
Før det går løs i de vigtige Nations League-kampe mod England og Island, så får Danmark besøg fra nord, når Færøerne kommer på besøg til en testkamp. Den lille nation har fået vind i sejlene i Nations League, hvor de fører deres gruppe, og de kommer bestemt ikke til at lægge sig ned, trods prædikatet som massiv underdog her. Kommentatorer: Peter Piil og Brian Laudrup.
Direkte fodbold fra 2020.
![]()
Nyt afsnit: Fanget på Politiets kamera
Tirsdag d. 6. oktober kl. 20.00 på Kanal 5
En sensommerdag i Brabrand ved Aarhus er flere videobiler samlet til en fælles aktion, da en hurtigkørende ATV blæser på alle færdselsregler. Natten har sænket sig over den københavnske Sydhavn, og politiets videobil har kameraet stillet ind på både en Audi og en BMW. De overskrider begge en række færdselslove, og spørgsmålet er nu, hvilken bil der skal stoppes. Over en længere strækning på Lyngbyvejen mod København er der en såkaldt muskelbil, der overskrider adskillige hastighedsgrænser. Og endelig er der en Peugeot i Voldsmose ved Odense, der i den grad påkalder sig politiets opmærksomhed.
Dansk reportageserie fra 2020.
![]()
Sæsonafslutning: Greys hvide verden
Torsdag d. 8. oktober kl. 20.00 på Kanal 4
Link prøver at overbevise Amelia om at tage det roligt i den sidste periode af hendes graviditet. Hayes stiller Meredith et overraskende spørgsmål, og Owen gør en chokerende opdagelse.
Amr. dramaserie fra 2019.
![]()
Nyt afsnit: Celebrity IOU
Onsdag d. 7. oktober kl. 20.00 på Kanal 4
Komedieskuespillerinden Rebel Wilsons hårstylist – og bedste ven – er lige blevet gift og har brugt hele sin opsparing på at købe et hus, så nu har det nygifte par ingen penge til at renovere baghaven. Rebel samarbejder med Drew og Jonathan og forvandler den knastørre have til en sand oase.
Amr. livsstilsprogram fra 2020.
![]()
Tv-premiere: Paddington 2
Lørdag d. 10. oktober kl. 18.40 på Kanal 5
Bjørnen Paddington lever trygt og godt hos familien Brown i London og er blevet en sand helt i lokalmiljøet, som hjælper alle på sin vej. For at han kan købe en helt særlig antik bog i gave til tante Lucys 100 års-fødselsdag, tager Paddington diverse småjobs og gemmer sine penge, men så bliver bogen stjålet af en fej tyv, som slipper væk. Nu er det op til Paddington og familien Brown at finde tyven!
Amr./eng. familiefilm fra 2018.
Instr.: Paul King
Medv.: Ben Whishaw (Paddington), Imelda Staunton (Aunt Lucy), Michael Gambon (Uncle Pastuzo), Sally Hawkins (Mary Brown), Hugh Bonneville (Henry Brown), Hugh Grant (Phoenix Buchanan)
![]()
Nye afsnit: The Good Doctor
Torsdag d. 8. oktober kl. 21.00 og 22.05 på Kanal 4
Shaun er klar til at tage næste skridt i sit forhold med Carly. En ung kvinde skal tage en beslutning omkring en livsreddende procedure, der måske vil ødelægge hendes forhold. Og så besøger Shaun sin døende far, og genforeningen giver uforudsete resultater. Claire taler endelig om sin sorg. Og så får en NFL-spiller brug for behandling.
Amr. dramaserie fra 2019.
![]()