Highlights uge 34 - Discovery Networks Danmark
Tv-premiere: Grænseløst forelsket
Tirsdag d. 23. august kl. 21.00 på Kanal 5
Langdistancekæresterne Christina og Jakob har en million følgere på TikTok. Nu skal Christina beslutte, om hun vil forlade USA og leve med Jakob for altid. Berit venter på sin elskede Josh fra Nigeria, og imens får hun besøg af sønnen Kevin, som er skeptisk omkring forholdet. Danske Angela skal finde sig til rette i livet som housewife med kæresten Jason i Florida. Og så skal Poul Erik møde sin filippinske kæreste for første gang.
Dansk reportageserie fra 2022.
![]()
Premiere: Vanvidsbilisterne
Tirsdag d. 23. august kl. 20.00 på Kanal 5
På den Københavnske Vestegn måler Thomas en varevogn til at køre over 100 km/t i en byzone, og det bliver dyrt – både for bilisten, hans kollega og hans arbejdsgiver. I Korsør er Brian, Biener og Thomas fra Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds på hastighedsaktion, og der går ikke længe før en ung bilist kommer i store problemer. Og så må Jan Erik i Hedehusene forberede sig på at skulle løbe efter en bilist, der bliver målt til at køre alt for stærkt.
Dansk reportageserie fra 2022.
![]()
Nye afsnit: Dagen, hvor Diana døde
Søndag d. 28. august kl. 18.50 og 20.00 på Kanal 4
Serien ser nærmere på det øjeblik, Diana dør, og fortæller historien om de to vigtigste politiefterforskninger af hendes død - én i Frankrig, én i Storbritannien. I modsætning til de mange Diana-dokumentarer, der fokuserer på hendes liv og er fyldt med kongelige eksperter eller folk, der kendte hende, går denne serie til historien om Dianas død som en politiprocedure, der fokuserer på de franske og britiske politiefterforskeres personligheder og dramatiske rejser.
Eng. dokumentarserie fra 2022.
![]()
Nye afsnit: FBI
Tirsdag d. 23. august kl. 22.05 0g 23.20 på Kanal 5
Et skyderi ved en quinceañera-fest efterlader to døde, men holdet mener, at de måske ikke har været de tilsigtede mål. Maggie kommer i klemme, da holdet beslutter sig for en ny handlingsplan.
Amr. krimiserie fra 2020.
![]()