Highlights uge 26 - Discovery Networks Danmark

Sæsonafslutning: Ex on the Beach - Danmark
Mandag d. 27. juni kl. 23.05 på Kanal 4
Sofie-Mai og Olis kærlighed er ikke svær at få øje på, og da de får alenetid på en date, er det tid til, at de langt om længe skal sætte ord på deres følelser - for kan det holde i Danmark? I villaen forsøger Oliver ihærdigt at overbevise Milla om, at de skal sove sammen, men da hun ikke giver et klart svar, vender han tilbage til Emilia. Men pigerne bryder sig ikke om, at han spiller på to heste, og i det her spil er der kun én taber. Sæsonen nærmer sig sin afslutning, men ikke uden endnu en dramatisk afsked og en hæsblæsende fest til at lukke og slukke for villaen i Caribien.
Dansk realityserie fra 2022.
Nyt afsnit: Mørkt hjerte
Onsdag d. 29. juni kl. 22.10 på Kanal 5
Sanna og Marcus er presset fra flere sider. Tanja er overbevist om parrets skyld og beslutter sig for at henvende sig til Marcus og få en tilståelse.
Svensk dramaserie fra 2021.
Tv-premiere: Basic Bitch
Søndag d. 3. juli kl. 22.20 og 22.55 på Kanal 4
Veninderne Anine, Ingrid, Madeleine og Julie var de bedste årgang-'94-piger i hele Tønsberg. Det er de stadig – for alle de andre har forladt byen. Pigebanden er deres uigennemtrængelige fort, men uden for væggene lurer farlige kræfter som kærester, familie, arbejdsliv og samfundet generelt.
Norsk komedieserie fra 2021.
Nyt afsnit: Elsker, elsker ikke
Onsdag d. 29. juni kl. 22.55 på Kanal 4
Mattias og Tanawarn har noget, de skal fejre, og tager derfor på en dejlig restaurant. Tanawarn benytter lejligheden til at antyde, at hun gerne vil have en ring. Hanna og Ivan venter nervøst på information om en opholdstilladelse. Brevet kommer - men med hvilken besked?
Svensk realityserie fra 2020.