Highlights uge 23 - Discovery Networks Danmark
Sæsonafslutning: Mordet på massageklinikken
Onsdag d. 9. juni kl. 21.00 og 21.35 på Kanal 5
Det er ved at være tid til, at tidligere drabschef Jens Møller skal fortælle Jessica, hvad han har fundet ud af om drabet på hendes mor, Leila Virtanen. Jens Møller prøver en sidste gang at få Gambleren i tale, og så får han endelig hul igennem til Jessicas bror, Cristo. Hvad ved han om drabet på sin og Jessicas mor? Kan han komme med nye spor i sagen? Og kan Jessica få lukket døren til det mørkeste kapitel i sit liv, når hun sammen med Jens Møller er tilbage på gerningsstedet?
Dansk krimidokumentar fra 2020.
![]()
Nye afsnit: Philip May & Simone
Onsdag d. 9. juni kl. 20.00 og 20.30 på Kanal 4
Der er fuld fart på festen hos den lille familie, hvor den store dag for indtagelsen af moderkagen er kommet. Philip har længe planlagt at tilberede Simones moderkage til familien, og nu er det blevet alvor, da hele Philips familie er på besøg til en kombineret moderkage- og Melody Grand Prix-fest. Samtidig fortsætter det uendelige ’Man Cave’-projekt og parforholdet bliver sat på prøve, da Philips tålmodighed næsten ikke holder til det mere.
Dansk reportageserie fra 2021.
![]()
Nye afsnit: Remee & Mathilde
Tirsdag d. 8. juni kl. 20.00 og 20.30 på Kanal 4
Remee, Mathilde og Kenya har nydt livet på skiferie med venner i luksushytte. Og selvom Kenya er blevet lidt sløj i sneen, så kan hun stadig godt være viljefast, når hun vil have noget gennemført. Turen hjemad bliver i et noget særligt transportmiddel, som passer perfekt i forlængelse af den luksusstil, det har været på ferien. Og turen hjem til Danmark bliver nydt i fulde drag – også af fireårige Kenya.
Dansk reportageserie fra 2020.
![]()
Nyt afsnit: Greys hvide verden
Torsdag d. 10. juni kl. 20.00 på Kanal 4
Levi bliver accepteret i vaccineforsøget. I mellemtiden behandler Amelia og Owen en patient fra en bilulykke, og Hayes og Jo mødes med Lunas værge.
Amr. dramaserie fra 2020.
![]()