Highlights uge 15 - Discovery Networks Danmark
Nyt afsnit: Fanget på Politiets kamera
Tirsdag d. 7. april kl. 20.00 på Kanal 5.
I Nordvestjylland prøver en motorcyklist at ryste videobilen af sig med over 240 km/t. På E45 får politiet en bilist i søgeren, der laver dumdristige og farlige vognbaneskift, fordi han er irriteret på sine medtrafikanter, der glemmer at holde til højre. Og omkring Stenløse må Steen Erik Hansen køre stærkt for at indhente en stjålet motorcykel, og da jagten går ud på de små bugtede landeveje, mister føreren pludselig kontrollen og smadrer ind i et vejskilt.
Dansk reportageserie fra 2020.
![]()
Nyt afsnit: Politijagt
Onsdag d. 8. april kl. 20.00 på Kanal 5.
På en tankstation møder Vlado en fuld mand, der er ankommet i bil med en af de højeste promiller, Vlado nogensinde har set. I Nordsjælland er der sprit- og narkokontrol og her stopper Jørgen en bilist, der tidligere på aftenen har været sigtet for narkokørsel, så han må igen til test på sygehuset. I Upper Darby rykker Thomas ud til en melding om indbrud, og finder en mistænkelig person på bagtrappen. Og på Københavns vestegn betyder den travle morgentrafikken uheld.
Dansk reportageserie fra 2020.
![]()
Nyt afsnit: Forbrydelser der rystede Danmark
Onsdag d. 8. april kl. 21.00 på Kanal 5.
Et ægtepar sejler ud i Det Fynske Øhav og forsvinder på mystisk vis. Parret er forældre til tv-børneværten Ketil Teisen. Trods stor eftersøgning og mediebevågenhed er parret væk, men så finder politiet ud af, at en interesseret køber har været med ombord på båden. Der går dog lang tid, før politiet opklarer, hvad der er sket med parret, og de efterladte endelig kan få vished.
Dansk krimidokumentar fra 2020.
![]()
Nyt afsnit: Top Gear - Danmark
Torsdag d. 9. april kl. 21.00 på Kanal 5.
Den står på rally i de svenske skove i denne omgang af ’Top Gear – Danmark’. Felix, Dar og Jesper bliver revet rundt af en af verdens bedste rallykørere i rallyversionen af en Skoda Fabia. De tre får også chancen for at tage en flyvetur i Skodaen. Og den, der flyver længst, vinder. Verdensrekorden er 47 meter, og den går Dar efter stik mod alle anbefalinger. Og så er musiker Lina Rafn på Top Gear banen for at slå drengenes tider.
Dansk underholdningsprogram fra 2020.
![]()
Nyt afsnit: Over Atlanten
Søndag d. 12. april kl. 21.00 på Kanal 5.
Det er kun dag 5 til søs, men presset over de trange forhold, den manglende søvn kombineret med de uprøvede sejleres forskellige tilgange til det at befinde sig på et flydende kollektiv, begynder allerede at kaste skygger over gruppen. Og især for Wafande bliver det hele pludselig for meget – og gruppens første konflikt, der har luret lige under overfladen, bryder ud i lys lue.
Dansk underholdningsprogram fra 2020.
![]()
Nye afsnit: Ex on the Beach
Mandag d. 6. april, tirsdag d. 7. april og søndag d. 12. april kl. 22.00 på Kanal 4.
Asbjørn er ivrig efter at putte med Line, men de andre gør det svært for ham. Vil flirten slutte, før den overhovedet er kommet i gang? Der er problemer mellem Mikkel og Louise, og så får Robin noget af vide om Emma, som han ikke vidste. Ugens saftige afsnit byder både på tennisfest, hygge under dynerne og flere ex’er, der træder op af det krystalklare hav. Og tabletten plinger på livet løs!
Dansk realityserie fra 2020.
![]()
Sæsonafslutning: The Olsens
Tirsdag d. 7. april kl. 21.00 på Kanal 4.
Julen banker på døren, og Irina har travlt med at bestemme alle detaljer i planlægningen, mens Morten forsøger at få julemaden på bordet og holde resten af familien langt væk fra køkkenet. Hr og Fru Olsen har ikke helt aftalt gavebudgettet, så Irina ender med at bruge flere penge på julepynt end på gaven til Morten. Og så flytter familiens nyeste medlem ind, hundehvalpen Hector. Men det kommer lidt bag på The Olsens, hvor monster stor den vil blive, og at juleaften går med at tørre tis op fra gulvet.
Dansk reportageserie fra 2020.
![]()