Highlights uge 10 - Warner Bros. Discovery

Nyt afsnit: Langt fra landsholdet
Tirsdag d. 7. marts kl. 21.00 på Kanal 5
For at drengene skal have en chance for at vinde en kamp, rejser de til Europas absolutte dårligste håndbold-nation, Irland. Her står den på landskamp, irsk folkedans, Lars Rasmussen klædt ud som irsk nisse, og så en dyst i den utroligt mærkelige - og farlige - irske sport road bowling.
Dansk underholdningsprogram fra 2023.
Nyt afsnit: Øen VIP
Torsdag d. 9. marts kl. 21.00 på Kanal 5
De resterende deltagere skal finde rytmen efter deres to holdkammerater Charlotte og Sebastian har forladt dem. Sandfluernes konstante angreb er ved at knække Philine. Mille forsøger at opmuntre hende med en fisketur, der ender i ren panik. Oliver finder sin indre jæger frem og har udset sig en pelikan som bytte.
Dansk underholdningsprogram fra 2022.
Nyt afsnit: LIMA - Indsatsledere i aktion
Tirsdag d. 7. marts kl. 20.00 på Kanal 5
En mand ringer desperat til vagtcentralen, da hans far har fået en 500 kg bigballe over sig ved arbejde i marken. Indsatsleder Carola aktiverer politiets specialpatruljer, da en udadreagerende, psykisk syg kvinde med økser og bue og skarpe pile ikke vil indlægges. En gruppe unge truer en mand med en kniv på Aalborg Havn, så indsatsleder Morten bliver kaldt ud til en efterladt kniv i en opgang.
Dansk reportageserie fra 2023.
Nyt afsnit: Hells Angels - storhed og fald
Onsdag d. 8. marts kl. 21.00 på Kanal 5
Da en panserværnsraket smadrer ind i fest i Hells Angels klubhuset under den Store Nordiske Rockerkrig og dræber to og sårer adskillige andre, krydser rockerne en linje, som samfundet ikke længere vil acceptere. Rockerne tvinges til fred, fordi de har overset, at politiet altid ender med at vinde. Den dag i dag står rockere og bandemedlemmer tilbage og må spørge sig selv, om prisen for magten i den kriminelle underverden er værd at betale.
Dansk krimidokumentar fra 2023.
Nyt afsnit: Team Pedersen
Torsdag d. 9. marts kl. 23.10 på Kanal 5
Nataschas datter, Liva, skal døbes. Og den lille familie er samlet til den store dag, der for den 13-årige teenager dog er mere pinlig end mindeværdig. Senere afsøger Nicki alternative behandlingsformer for at slippe af med sine voldsomme nervesmerter. Imens kører Natascha og Liva afsted med Olde på pigetur til Sverige.
Dansk reportageserie fra 2023.
Nyt afsnit: Politijagt
Onsdag d. 8. marts kl. 20.00 på Kanal 5
I Marysville får Danielle og hendes kollegaer travlt, da et par stikker af efter et tyveri og forsøger at køre fra politiet. Det ender i et uheld, og både politihund og varmesøgende drone bliver sendt ud for at fange tyven og flugtbilisten. Vlado måler en bil, der har alt for meget fart på og som står til en betinget frakendelse af kørekortet, mens Kasper får stoppet en herre, der kører alt for hurtigt i byen. I Esbjerg sætter Kenneth efter en bil, der har for travlt og kører lige lovlig friskt ud af et lyskryds, og da han vil standse ham, bakker bilisten også ud midt i et kryds.
Dansk reportageserie fra 2022.
Nyt afsnit: Love IRL
Onsdag d. 8. marts kl. 21.45 på Kanal 4
Følelserne sætter for alvor ind, både når det kommer til forelskelse, men også frygten for ikke at lykkes. Bahman åbner op om ting, han aldrig har fortalt til nogen, mens Helga tager et opgør med Jørgen. Hans-Jacob svæver på en lyserød sky, men bliver følelserne gengældt?
Norsk realityserie fra 2022.
Nyt afsnit: Greys hvide verden
Torsdag d. 9. marts kl. 20.00 på Kanal 4
Det er Halloween på Grey Sloan Memorial. Meredith og Nick forsøger at bruge lidt alenetid sammen, Levi er stresset på grund af overanstrengelse, og Winston og Owen får praktikanterne til at træne traumetræning på et rigtigt kadaver.
Amr. dramaserie fra 2022.