HBO Max udgiver officiel trailer til Stuart Fails to Save the Universe
Den nye komedieserie 'Stuart Fails to Save the Universe' udspiller sig inden for det kendte 'The Big Bang Theory'-univers og får premiere 24. juli på HBO Max.
Tegneseriebutiksejeren Stuart Bloom får til opgave at genoprette virkeligheden, efter at han ødelægger en enhed bygget af Sheldon og Leonard og utilsigtet udløser et multivers-Armageddon. I forsøget får han hjælp af sin kæreste Denise, sin geologven Bert og kvantefysikeren (og generelt belastende type) Barry Kripke.
Undervejs møder de alternative versioner af karakterer, vi kender og elsker fra 'The Big Bang Theory'. Som titlen antyder, går det ikke særlig godt.
Blandt de medvirkende er Kevin Sussman (Stuart), Lauren Lapkus (Denise), Brian Posehn (Bert) og John Ross Bowie (Kripke).
Serien er produceret af Chuck Lorre Productions i samarbejde med Warner Bros. Television og er skabt, skrevet og executive produceret af Chuck Lorre, Zak Penn og Bill Prady. Kyle Newacheck er executive producer og instruerer flere episoder.
Se traileren HER.
Sæsonen består af i alt 10 episoder og får premiere 24. juli på HBO Max.