Skip to main content

Fra Kilimanjaro til kuldegysende krimi: Efteråret på Dplay og Discoverys kanaler

12 august 2020

Fra Kilimanjaro til kuldegysende krimi: Efteråret på Dplay og Discoverys kanaler

En tur op ad Kilimanjaro med Danmarks sportsfamilie nr. 1, timevis af Danmarks bedste krimiindhold, nye og velkendte reality-formater, Danmarks farverigeste personligheder – og det mest intense sportsefterår til dato. Det er blot nogle af overskrifterne bag efteråret på Dplay og Discoverys kanaler.

Efter et forår, der på mange måder blev markant anderledes, end nogen havde kunnet forudse, har ambitionerne hos Discovery Networks Danmark og streamingtjenesten Dplay ikke forandret sig; Dplay skal være en af landets mest populære streamingtjenester. Og det er afspejlet i efterårets programmer, som byder på noget for enhver smag, uanset om man er sportshungrende sportsnørd, vild med krimi, true crime, reality eller at komme bag facaden på nogle af de par og personer, vi alle taler om.

- Jeg tør godt love de tusindvis af Dplay-brugere og vores TV-seere, at der er rigeligt at glæde sig til i efteråret. Dplay fortsætter sin digitale transformation, hvor vi fokuserer målrettet på at udbygge distributionen af tjenesten og på at fylde den med indhold af højeste kvalitet. Til efteråret vil Dplay være en ren gavebod for særligt de sports- og krimielskende – mens der selvfølgelig stadig vil være masser af indhold til realityfans, og dem som elsker vores andre etablerede formater, understreger programdirektør hos Discovery Networks Danmark, Pil Gundelach Brandstrup.

Stærkt krimiefterår 

Efteråret kommer i den grad til at stå i krimiens tegn på Dplay og Discoverys kanaler. I form af både nye og kendte programformater udbygger Discovery en stærk tradition indenfor rammende krimi og mavepustende og banebrydende dokumentarer. 

- Vi sidder tungt på krimi, og det har altid været én af vores vigtigste styrkepositioner – og en, som vores seere både efterspørger og anerkender os for. Derfor kommer der selvfølgelig meget mere krimi til efteråret – lige fra de blå blink i sæson 23 af ’Politijagt’, til uopklarede mordsager og de store overskrifter, når vi kommer helt tæt på de opsigtsvækkende forhold, der opstår med nogle af Danmarkshistoriens mest berygtede drabsmænd, fortæller Pil Gundelach Brandstrup.   

I programmet ’Forelsket i en morder’ sætter vi fokus på de bemærkelsesværdige relationer, der opstår mellem dømte mordere og de kvinder udenfor fængslets mure, der falder for dem. Cammilla Kürstein, der er kendt for at date Peter Madsen, fortæller åbenhjertigt om sit forhold til den dømte morder, ligesom vi hører fra Mariann Poulsen, der har haft et forhold til Peter Lundin. Første afsnit af ’Forelsket i en morder’ havde premiere den 5. august på Dplay.  

 
Foto: Discovery Networks Danmark. Må kun bruges til omtale af Discovery Networks Danmarks programmer.

Peter Madsen bliver også omdrejningspunktet i ny programserie, som opstøver historien om raketbyggeren, og følger i fodsporene på manden, der skulle vise sig at stå bag et af Danmarks mest brutale og opsigtsvækkende mord. ‘De hemmelige optagelser med Peter Madsen’ får premiere på Dplay senere på efteråret.

Og så tager de populære podcast-kvinder fra Mørkeland skridtet fra lyd til skærmen, når de lægger stemmer til det nye true crime-format ‘Ind i mørket’, hvor de tager dele af deres univers og fremragende fortælleteknik med på skærmen. Det gør de sammen med journalist og tidligere efterforsker i Politiet, Sebastian Richelsen. 

Vi blænder også op for en helt ny sæson af ’Drabscheferne’, hvor vi endnu engang dykker ned i uopklarede mordsager i et forsøg på at finde nye oplysninger, der kan føre til opklaring.

Klædt af mod Kilimanjaro med familien Wozniacki 

Nogle overskrifter skal man lige læse én gang til. Men den er god nok, når familien Wozniacki med den tidligere tennis-verdensetter i spidsen, kaster sig frygtløst ud i en udfordring, der ikke er for de tyndhudede – eller kuldskære.

 
Foto: Discovery Networks Danmark / Per Arnesen. Må kun bruges til omtale af Discovery Networks Danmarks programmer.

- Sammen med tre eksperter skal familien tilegne sig teknikker, der flytter grænserne for, hvad deres kroppe kan præstere, for i fællesskab at kunne bestige et af verdens mest berømte bjerge. Det er koldt, det er ekstremt modigt og ganske enkelt superspændende tv, som vi glæder os til at vise til efteråret. Programmet giver et unikt indblik i familien Wozniacki, deres samarbejde og ikke mindst deres evne til at præstere under hårdt pres, siger programdirektør Pil Gundelach Brandstrup. 

Danskerne kan følge den imponerende mission på Dplay og på Kanal 5 fra den 13. august. Læs mere om programmet her.  

De store personligheder 

Væk fra dunkle fortællinger og blå blink, er der på Dplay som altid også plads til at komme helt tæt på de store personligheder, som vi alle taler om.  

 
Foto: Discovery Networks Danmark. Må kun bruges til omtale af Discovery Networks Danmarks programmer.

- Big character er en vigtig genre for os – og én vi selv har været med til udvikle, gennem både eksklusiv adgang og medvirkende, som tør være hudløst ærlige og lukke os ind. Det har trukket mange nye seere til vores platforme, herunder også målgrupper der traditionelt ikke har brugt os. Efteråret bliver ingen undtagelse, hvor vi igen følger med i Bendtner og Philines liv, tager hul på en sæson 3 af ’Remee og Mathilde’ og sæson 2 af ’The Olsens’, siger programdirektør Pil Gundelach Brandstrup.  

Sæson 3 af ’Remee & Mathilde’ kan ses på Dplay fra 9. august, mens ’The Olsens’ har premiere den 30. august. ‘Bendtner og Philine’ kan følges igen fra oktober. Alle tidligere afsnit og sæsoner af programmerne kan streames nu på Dplay.dk.  

Senere på efteråret disker vi også op med en ny sæson af det hæsblæsende format 5. Gear, der igen udfordrer en række kendte danskere på den legendariske bane Nisseringen i Næstved. Også denne gang skal deltagerne have gaspedalen helt i bund, når de skal igennem en række vanvittige ræs og vilde stunts. Vært er igen i år Jacob Riising, men som noget nyt har i år ved sin side racerkører Jesper Carlsen. 

- Siger man big character, må man også sige reality og nærmere bestemt ’Ex on the beach’, som er blevet et af de mest populære reality-formater i Danmark – og selvfølgelig vender tilbage med endnu en sæson til efteråret. Det bliver den 5. af slagsen, men det betyder ikke, at vi hviler på laurbærrene, fortæller Pil Gundelach Brandstrup, og fortsætter:  

- Vi lancerer nemlig også et helt nyt format, ’Singletown’, hvor vi skal følge en række modige danske kærestepar, der alle har meldt sig til et fire uger langt kærlighedseksperiment for åben skærm. Jeg tør allerede nu sige, at det bliver et stærkt program – både for realityfans og for dem, der er nysgerrige på nogle af parforholdets store spørgsmål, understreger programdirektøren.  

’Singletown’ og ’Ex on the beach 5’ rammer Dplay og Kanal 4 i løbet af efteråret 2020.    

Intenst sportsefterår 

Corona-krisen førte til adskillige aflysninger inden for sportens verden. Heldigvis har man fundet nye datoer for mange af begivenhederne, og det betyder, at sportsfans går et hæsblæsende sportsefterår i møde.  

Landsholds-bonanza på Dplay og Kanal 5 

Fodboldlandsholdet, der har hjemmebane på Dplay og Kanal 5, er blandt dem, som får mest travlt. Landsholdet skal i aktion ikke mindre end otte gange. Der venter seks kampe i Nations League og to testkampe mod henholdsvis Færøerne og Sverige. Særligt i Nations League kommer den nye landstræner, Kasper Hjulmand, på en hård opgave.  

 
Foto: Discovery Networks Danmark. Lars Ronborg / Getty Images. Må kun bruges til omtale af Discovery Networks Danmarks programmer.

Danmark skal møde Island, England og Belgien både ude og hjemme. Første kamp er allerede den 5. september. Her venter Belgien i Parken, og landskampsåret sluttes af lidt over to måneder senere, når Danmark skal en tur til Belgien. 

- Vi glæder os ekstremt meget til at dække landsholdet under den nye landstræner Kasper Hjulmand, der står for en visionsfyldt og underholdende tilgang til fodbold. Vi vil som altid beskæftige os intenst med landsholdet, og lover, at vi kommer helt tæt på holdet, som skal bruge efteråret på at spille sig sammen, så det står stærkest muligt til næste års EM, siger Christian Thye-Petersen, som er sportsdirektør hos Discovery Networks Danmark.   

Udover landsholdet kan fodboldglade danskere også glæde sig til et efterår med fuld fokus på 3F Superligaen, Europa League, FA Cup og Carabao Cup. 

- Det er virkelig stærke turneringer, som fortjener den bedste dækning og får det hos os. 3F Superligaen er altid et trækplaster, og med traditionen for dansk deltagelse i Europa League samt danskere på flere hold i England er der masser af tage fat på og se frem til i efteråret, understreger sportsdirektøren. 

 
Foto: Discovery Networks Danmark. Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images. Må kun bruges til omtale af Discovery Networks Danmarks programmer.

Forårsklassikere bliver til efterårsklassikere 

Det gælder om at holde kæden stram, hvis man vil følge med i det professionelle cykelefterår, vi går i møde.  

Dplay og Eurosport 1 og Eurosport 2 er naturligvis med hele vejen, når forårsklassikerne som Milano-Sanremo, Flandern Rundt, Paris-Roubaix og Liege-Bastogne-Liege bliver til efterårsklassikere. Samtidig er der også tre Grand Tours, som skal afvikles. Vi sender alle tre, men lover særligt fokus på Giro d’Italia, og Jakob Fuglsang satser stort på det legendariske løb. Det smukke italienske etapeløb kan udelukkende ses på Dplay og Discoverys kanaler i Danmark. 

 
Foto: Discovery Networks Danmark / MIGUEL MEDINA/AFP/Getty Images. Må kun bruges til omtale af Discovery Networks Danmarks programmer.

- Cykelfans verden over har ventet på, at sæsonen skulle genoptages, siden den lukkede ned i midten af marts. Vi leverer i dette efterår endnu en kraftudladning og seriøs cykeldækning. Det vil man kunne fornemme i alle vores transmissioner. Vi glæder os til et intenst efterår i sadlen og ikke mindst til eksklusivt at dække Fuglsangs kamp for at blive den første dansker, der kommer på podiet i Giro d’Italia - og måske endda se ham aspirere til den øverste plads, siger Christian Thye-Petersen. 

Udover klassikerne og de tre Grand Tours vil man også kunne se en masse andre World Tour-løb og mindre cykelløb på Dplay og Discoverys kanaler i løbet af efteråret. 

Top-tennis er tilbage 

Selvom Caroline Wozniacki har lagt ketsjeren i tasken for sidste gang og stoppet karrieren, betyder det ikke, at tennis får mindre opmærksomhed hos Discovery Networks Danmark. 

I efteråret kan danske tennisfans derfor se frem til at kunne nyde de to Grand Slam-turneringer US Open og Roland Garros eksklusivt på Dplay og Discoverys danske kanaler sammen med andre ATP og WTA-turneringer. 

Indtil videre skal den amerikanske turnering spilles som planlagt fra den 31. august til den 13. september, mens grus-turneringen i Frankrig er blevet rykket fra foråret til den 21. september og 14 dage frem.  

Masser af binge-værdigt indhold  

Som altid byder Dplay også på et væld af nye og etablerede internationale programformater, der blandt andet tæller klassikere som ’Wheeler Dealers’, ’The Deadliest Catch’ og ’Gold Rush’ som alle vender tilbage med nye sæsoner til efteråret.  

Dyk ned i efterårets programmer på Dplay og Discoverys kanaler her, hvor vi løbende offentliggør premieredatoer og nye programmer.


Kontakter

Lena Bøgild Willard

Kommunikations- og PR-chef

Seneste nyheder

06/10/2026

Highlights uge 42 - Warner Bros. Discovery

Premiere: SOS - Danskere i nød Onsdag d. 14. oktober kl. 21.00 på Kanal 5 På Mallorca skal golfturisten Hans flyves hjem med ambulancefly, mens han familie står tilbage i chok. I Østrig er vi med, når ambulanceflyet Knogleekspressen redder uheldige danskere hjem fra skiferien. Og så oplever turisten Ronny et mirakel, da han går til lægen i Grækenland.  Dansk krimidokumentar fra 2026. Nyt afsnit: Beredskabet Tirsdag d. 13. oktober kl. 21.00 på Kanal 5 Nær den dansk-tyske grænse skal der afholdes en hemmelig og omfattende motorvejskontrol. Beredskabet skal facilitere kontorpladser og ophold for de knapt 100 styrelses- og myndighedspersoner, der skal foretage kontrollen. Beredskabet yder førstehjælp på Bornholm til Folkemødets 100.000 besøgende. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Fanget på Politiets kamera Tirsdag d. 13. oktober kl. 20.00 på Kanal 5 På en landevej tæt ved Randers må flere betjente arbejde sammen for at få standset to motorcykler, der kører vanvittigt hurtigt. Videomotorcyklen spotter en Jaguar, som sætter farten op, da motorvejen ophører, og kører over 140 km/t. Og så bliver to betjente i videobilen noget overraskede, da de pludselig møder en spøgelsesbilist på ringvejen i Aarhus. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Politijagt Onsdag d. 14. oktober kl. 20.00 på Kanal 5 Kenneth og hans kollegaer er på målrettet narkoindsats med fokus på stilladsbiler, og her viser der sig at være god grund til at kontrollere. Hos Rasmus fra Københavns Politi er der travlt, når motorcykelsæsonen skydes i gang med åbningen af Dyrehavsbakken. Kasper måler fart i byen og flere bilister kører for stærkt. Og i Virginia rykker Fie ud til et uheld forårsaget af en uopmærksom bilist. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Politijagt - Sverige Søndag d. 18. oktober kl. 19.05 på Kanal 5 Malin og Max stopper en gruppe berusede lommetyve på E4. I Luleå tager Veronica sig af en meget fuld kvinde, der mener, at hun kan køre hjem. Svensk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Grænsevagterne - Sverige Søndag d. 18. oktober kl. 18.15 på Kanal 5 I Landvetter-lufthavnen mistænker toldvæsenet menneskehandel, da de finder kondomer og angststillende midler i en kvindes taske. Anton stopper en overlæsset varevogn. Svensk reportageserie fra 2026.

01/10/2026

Danske stjerner jagter EM-medaljer – se cykel-EM på HBO Max og 6'eren

Efter VM venter det næste store mesterskab for Europas cykelelite. Fra den 2. til 7. oktober afholdes cykel-EM i Ljubljana, Slovenien, og Danmark stiller til start med flere af landets største profiler, heriblandt Mads Pedersen, Kasper Asgreen, Mikkel Bjerg og Cecilie Uttrup Ludwig, som jagter EM-medaljer. Hele mesterskabet kan følges på HBO Max, 6’eren og Eurosport 1. 

30/9/2026

Highlights uge 41 - Warner Bros. Discovery

Sæsonafslutning: Forbrydelser der rystede Danmark Onsdag d. 7. oktober kl. 21.00 på Kanal 5 Mette Herholdt har været væk i to år, før nogen for alvor begynder at lede efter hende. Da politiet finder hende, ligger hun død i et køleskab. Kæresten har udgivet sig for at være Mette og holdt hendes datter i troen på, at moren stadig lever. Dansk krimidokumentar fra 2026. Nyt afsnit: Beredskabet Tirsdag d. 6. oktober kl. 21.00 på Kanal 5 En losseplads brænder i Randers, og i Esbjerg skal et beboelsesområde beskyttes mod et skybruds potentiale ødelæggelser. Herudover hærger fugleinfluenza en stor fjerkræsbesætning. Beredskabsstyrelsens mandskab skal forhindrer smittespredning og med håndkraft indsamle tusindvis af aflivede fjerkræ. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Fanget på Politiets kamera Tirsdag d. 6. oktober kl. 20.00 på Kanal 5 På Køge Bugt Motorvejen kører en varebil opsigtsvækkende langsomt, og da videobilen kontakter føreren, reagerer han ikke umiddelbart. Videobilen spotter en motorcyklist, der kører på en trafikeret vej uden hænderne på styret. Og så må politiet have fat i den samme bilist to gange på blot 20 minutter, da han fortsætter med at overskride færdselsloven. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Politijagt Onsdag d. 7. oktober kl. 20.00 på Kanal 5 Kasper har travlt til torsdagstræf i Roskilde, hvor mange biler larmer og kører for hurtigt. Han stopper blandt andet en bil, der laver ulovlige, høje lyde, og det får alvorlige konsekvenser. Jan rykker ud til et solouheld, hvor en kvinde er kørt ind i et vejtræ. I Nordsjælland er Kenneth på kontrol, da en lastbil fanger hans opmærksomhed. På USA’s østkyst rykker Fie ud til en melding om et barn, der siger, at han er blevet slået af sin mor. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Politijagt - Sverige Søndag d. 11. oktober kl. 19.05 på Kanal 5 Malin bliver overhalet af en bil i ekstrem fart og indleder en jagt på føreren. Angelica har nattevagten og har travlt med fulde folk og slagsmål. Svensk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Grænsevagterne - Sverige Søndag d. 11. oktober kl. 18.15 på Kanal 5 I Trelleborg bliver Stefan trist, da han finder tre hvalpe gemt i et lille bur i lasten på en varevogn. Bella stopper en bil fuld af sprut. Svensk reportageserie fra 2026.

29/9/2026

Nyheder på HBO Max i oktober

Her er de nye serier, film og sportsbegivenheder, der kommer på HBO Max i oktober. Ændringer kan forekomme

29/9/2026

Fra feriedrøm til akut krise: Reportageserien SOS - Danskere i nød får premiere 14. oktober på Kanal 5 og HBO Max

I den nye reportageserie, SOS - Danskere i nød, følger vi redningstjenesten SOS International, når de rykker ud for at hjælpe danskere, der er blevet syge eller kommet alvorligt til skade på rejser i udlandet.  

25/9/2026

Horrorserien Crystal Lake får premiere 15. oktober

CRYSTAL LAKE er forhistorien til gyser-franchisen FREDAG DEN 13. Serien får premiere 15. oktober på HBO Max

22/9/2026 - Sidst opdateret 29 september 2026

Highlights uge 40 - Warner Bros. Discovery

Nyt afsnit: Beredskabet Tirsdag d. 29. september kl. 21.00 på Kanal 5 En ældre borger er forsvundet og efterlyst i Nordjylland. Hvert sekund tæller, mens Beredskabet endevender hver en afkrog for at finde den forsvundne. I Rødbyhavn skal en kuldsejlet båd ophugges og fjernes fra havnebassinet. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Fanget på Politiets kamera Tirsdag d. 29. september kl. 20.00 på Kanal 5 Tæt på Aarhus er videobilen kørt frem til et Striben-arrangement og må stoppe en risikabel manøvre. På en sønderjysk landevej må en betjent springe for livet, da en bil kører direkte mod ham – og den ser ikke ud til at bremse. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Forbrydelser der rystede Danmark Onsdag d. 30. september kl. 21.00 på Kanal 5 En 37-årig mand bliver skudt og dræbt på åben gade midt i København. Gerningsmanden ligner et almindeligt madbud, men bag leveringen gemmer sig en nøje planlagt likvidering. Dansk krimidokumentar fra 2026. Nyt afsnit: Politijagt Onsdag d. 30. september kl. 20.00 på Kanal 5 I Kalundborg er der festival, og Jan og Bahaa har travlt med at sikre ro og orden på festivalpladsen. Kenneth og hans kollegaer stopper en varebil, som slet ikke burde køre på vejene. Dansk reportageserie fra 2026. Tv-premiere: Politijagt - Sverige Søndag d. 4. oktober kl. 19.05 på Kanal 5 Martin får et chok, da han gennemsøger en EPA-traktor og finder nazisymboler og en pistol. Jonna forsøger at stoppe en bil, der nægter at standse. Svensk reportageserie fra 2026. Sæsonpremiere: Grænsevagterne - Sverige Søndag d. 4. oktober kl. 18.15 på Kanal 5 Toldbetjent Stefan røntgenfotograferer en pakke på posthuset og ser noget, der ligner et menneskehoved. Mimmi bliver mistænksom over for en kvinde med en hund. Svensk reportageserie fra 2026.

17/9/2026

Årets sidste turneringer i PGA-touren kan streames på HBO Max

Rasmus Højgaard og Rasmus Neergaard-Petersen jagter vigtige ranking-point for at sikre tourkort til PGA Touren 2027. Al dramatikken fra efterårets slutspurt og årets sidste turneringer i PGA-touren kan streames på HBO Max. 

16/9/2026

Overraskende twist i ny sæson af Jaget Vildt: Kendte seerfavoritter vender tilbage og kommandocentralen får uventet hjælp

I dag starter optagelserne til 8. sæson af Warner Bros. Discoverys underholdningsprogram Jaget Vildt, og denne gang samler programmet nogle af de mest mindeværdige deltagere fra tidligere sæsoner samt to helt særlige assistenter i kommandocentralen. 

16/9/2026

KILL JACKIE med Sidse Babett Knudsen får premiere 2. oktober på HBO Max

Thrillerserien KILL JACKIE med danske Sidse Babett Knudsen og den Oscar-, BAFTA- og Tony-prisvindende skuespiller Catherine Zeta-Jones (Chicago, Wednesday) i hovedrollen, får premiere den 2. oktober på HBO Max.

15/9/2026

HBO afslører nye navne til Harry Potter sæson 2

HBO Original-serien Harry Potter har besat følgende roller til seriens anden sæson: Rafe Spall som “Arthur Weasley”, Molly Hewitt-Richards som “Hulkende Hulda” og Jasper Ambrose som “Colin Creevey”

15/9/2026

Timm Vladimir åbner køleskabet hos en perlerække af kendte danskere i nyt underholdningsprogram på Kanal 5 og HBO Max

Det kendte underholdningsprogram, Vis mig dit køleskab, vender tilbage i en ny version på Kanal 5 og HBO Max med Timm Vladimir som vært. Programmet er netop gået i optagelse og får premiere i starten af 2027. 

15/9/2026

HBO og HBO Max modtager 21 Emmy-priser

“The Pitt” og “DTF St. Louis” løb med aftenens største priser som henholdsvis Bedste dramaserie og Bedste miniserie, mens Jean Smart skrev historie ved at vinde Emmy-prisen for Bedste kvindelige hovedrolle i en komedieserie for samtlige fem sæsoner af "Hacks". 

15/9/2026

Highlights uge 39 - Warner Bros. Discovery

Nyt afsnit: Fanget på Politiets kamera Tirsdag d. 22. september kl. 20.00 på Kanal 5 Et monowheel påkalder sig opmærksomhed i Esbjerg, hvor føreren kører langt stærkere, end køretøjet burde kunne. Uden for Roskilde spotter videobilen to køretøjer, der kører ræs på en trafikeret landevej. Og så kører en varebil ekstremt hurtigt og laver en hovedløs overhaling inden om på en regnvåd motorvej. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Forbrydelser der rystede Danmark Onsdag d. 23. september kl. 21.00 på Kanal 5 En 89-årig kvinde bliver udsat for et brutalt seksuelt overgreb i sit eget hjem i Randers. Dårligt gående og svagtseende bliver hun offer for en mand, som ikke er fremmed. Han har tidligere stået ved hendes dør som hendes postbud. Dansk krimidokumentar fra 2026. Nyt afsnit: Politijagt Onsdag d. 23. september kl. 20.00 på Kanal 5 Kenneth og kollegaerne er på lastbilkontrol ved Rødby Havn, og her stopper de en lastbil med flere problemer. Kasper har fat i en fører, der har alt for travlt på vej på arbejde - og det får konsekvenser. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Beredskabet Tirsdag d. 22. september kl. 21.00 på Kanal 5 Rigsfællesskabet er underlagt et massivt amerikansk pres. Med Daneborg på brystet er Beredskabsstyrelsens mandskab i Nuuk for at sikre grønlænderne og kongeriget. I Høng raser en kæmpe brand. Beredskabet må begrænse omfattende ødelæggelser, der vækker minder om Børsen-branden. Dansk reportageserie fra 2026.

10/9/2026

Se Danmarks største speedway-aften på HBO Max og 6’eren

Lørdag den 12. september samles speedwayfans fra hele landet i Vojens, når næstsidste afdeling af Speedway Grand Prix-sæsonen 2026 køres på dansk grund. Med Leon Madsen, Michael Jepsen Jensen, Frederik Jakobsen og Anders Thomsen i feltet er der lagt op til en intens aften foran et passioneret hjemmepublikum, og hele løbet kan ses på HBO Max og 6’eren.