Skip to main content

Ex’erne kommer - premiere på ‘Ex on the Beach’ d. 3. april

21 marts 2022

Hvor ønsker man allermindst at møde sin ex? På en bountystrand i Caribien med sin nye flirt? Måske! Om knuste hjerter heles eller knuses endnu mere, finder du ud af d. 3. april, når sæson 7 af ‘Ex on the Beach’ har premiere på discovery+.

Otte skønne singler indlogerer sig i en vanvittig villa i Caribien, klar til at feste, flirte og nyde livet. Men hvordan går det, når man skal date, og ens iskolde ex dukker op? Det vil tiden vise.

Selvom de overdådige omgivelser burde være lutter idyl, så venter der masser af intriger og drama, som vi bedst kender det fra ‘Ex on the Beach’, hvor både nye ansigter og et par velkendte ‘Ex on the Beach’-personligheder tropper op i varmen.

- I 2018 rullede første sæson over skærmen, og nu er vi klar med sæson 7 af ét af landets mest populære reality -og datingformater. Det er imponerende og kan kun lade sig gøre takket være de medvirkende, der år efter år leverer til fulde og i år endda i sådan en grad, at vi har måtte forlænge sæsonen med ekstra episoder for at få det hele med, siger programdirektør hos Discovery Pil Gundelach Brandstrup.

Ex efter ex dukker op af det krystalblå, caribiske vand og sætter alt ind i kampen om kærligheden - og det går ikke stille for sig. For nogle er følelserne for længst glemt, mens sårene hos andre knap er helet.

Selv i Caribien er din ex ikke din værste fjende, det er som altid den utilregnelige tablet. Den er hjerteløs som aldrig før, så det handler som altid om at nyde tiden i ‘Ex on the Beach’ til fulde, for ingen ved, hvornår eventyret slutter. Velkommen til sæson 7 af ‘Ex on the Beach’.

’Ex on the Beach’ sæson 7 har premiere søndag d. 3. april på Kanal 4 og discovery+, hvor du som altid kan se de første to afsnit.

 

Kontakter

Sascha Meineche

PR Specialist