Skip to main content

Et stjernespækket hold af kendte danskere kører om kap i Verdens Vildeste Race til efteråret på Kanal 5 og HBO Max

2 juni 2025

Verdens Vildeste Race

Margrethe Vestager og Connie Nielsen er blandt de 20 kendisser, der kaster sig ud i et vildt race gennem nogle af verdens smukkeste og mest udfordrende områder i det nye underholdningsprogram. Se alle deltagerne her.

Warner Bros. Discovery er stolte af at præsentere det nye format Verdens Vildeste Race, der får premiere på Kanal 5 og HBO Max til efteråret. 

Vi kommer igennem fem forskellige lande og fem spektakulære og udfordrende ruter. På hver rute dyster to hold med to kendte danskere bag rattet om at komme først til slutdestinationen. Og det bliver en hæsblæsende kamp mod tiden, hvor holdene udelukkende er udstyret med et fysisk kort, en kørebog og deres egne evner til at navigere og samarbejde. Der er lagt op til både drama, latter og rørende øjeblikke, når deltagernes grænser sættes på prøve.

Ruter og hold

Ruterne og de 10 forskellige hold i Verdens Vildeste Race er følgende:

·       Uganda - Fra Entebbe via Queen Elizabeth National Park til Jinja:

Hold 1: Margrethe Vestager og Connie Nielsen

Hold 2: Christian Fuhlendorff og Lasse Rimmer

·       Italien - Fra Firenze via San Marino til Napoli

Hold 1: Safina Coster-Waldau og Filippa Navarana Coster-Waldau 

Hold 2: Markus Grigo og Katrine Foged Thomsen 

·       Lapland - Fra Rovaniemi i Finland til Lofoten i Norge 

Hold 1: Peter Falktoft og Esben Bjerre 

Hold 2: Mads Steffensen og Flemming Møldrup 

·       Transsylvanien - Fra Sibiu til Bukarest, Rumænien

Hold 1: Philip Gehl og Anders Gehl Larsen 

Hold 2: Elisa Lykke og Anne-Louise Hassing  

·       Kirgisistan - Fra Bisjkek til Son-Kul 

Hold 1: Troels Lyby og Simi Jan  

Hold 2: Anders Breinholt og Jakob Riising  

Kristian Rosasco, Programdirektør hos Warner Bros. Discovery i Danmark, siger om castet på Verdens Vildeste Race:

”Vi har glædet os til at præsentere det sprudlende cast af kendte danskere, der har sagt ja til at tage kampen op i Verdens Vildeste Race. Med humor og gåpåmod kaster de sig ud i et hæsblæsende eventyr – og vi tør godt love, at seerne kan se frem til en medrivende rejse fyldt med spænding, grin og godt selskab”.

Regler og format 

Holdene er delt op i grønt hold og gult hold. For at skabe en ægte, autentisk oplevelse kører holdene altid i lokalforankrede køretøjer fra det land, de dyster i.

Det er ikke tilladt for holdene at benytte moderne navigation. Derimod får hvert hold udleveret en rygsæk, der indeholder nødvendigt udstyr såsom et polaroidkamera, et fysisk kort, kikkert, lommelygte og andre ting, der kan bruges undervejs. 

I hver bil finder deltagerne en kørebog, der giver den overordnede rute og de specifikke dagsruter. Kørebogen indeholder også programmets spilleregler, som blandt andet indebærer, at man kun må køre indtil solnedgang, for ellers vanker der en tidsstraf.

Holdene navigerer og planlægger ved hjælp af kortet og ved at spørge lokale til råds, hvilket skaber både udfordringer og unikke interaktioner undervejs. 

Verdens Vildeste Race er produceret af collectif TV og optaget i nogle af verdens mest spektakulære områder. 

Programmet bliver sendt på Kanal 5 og HBO Max i efteråret 2025. 

Kontakter

Signe Bjørg Granberg

Senior Manager Communications and PR

Seneste nyheder

08/9/2026

Highlights uge 38 - Warner Bros. Discovery

Nyt afsnit: Politijagt Onsdag d. 16. september kl. 20.00 på Kanal 5 Kenneth og Mathias har fokus på studenterkørsel, men da de spotter en række følgebiler, der kører over for gult og rødt lys i et kryds, må de sætte efter dem i stedet. Kasper er på laserkontrol, da en bilist har alt for travlt i byen. I Kalundborg finder Jan og hans kollega en bil, der er meldt stjålet og som skal undersøges for DNA-spor. Og i Virginia rykker Fie ud til meldinger om en meget fuld mand foran byens bibliotek.  Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Beredskabet Tirsdag d. 15. september kl. 21.00 på Kanal 5 Der udbryder fugleinfluenza i en ægproducents besætning. Thisted Beredskabscenter skal udtage det døde fjerkræ for at forhindre en katastrofal smittespredning. Giftige kemikalier siver ud af en blokvogn i Hillerød, og et skybrud over Esbjerg betyder oversvømmede vejbaner. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Fanget på Politiets kamera Tirsdag d. 15. september kl. 20.00 på Kanal 5 På landevejen tæt ved Randers må politiet have en alvorssnak med en motorcyklist, der kører alt for stærkt. På Sydsjælland spotter videobilen en lille Suzuki, der krydser en jernbaneoverkørsel, selvom lyset blinker og bommen er på vej ned. Og så kommer to nordjyske betjente på arbejde, da de standser en påvirket fører, der ikke umiddelbart kan navnet på bilens ejer. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Forbrydelser der rystede Danmark Onsdag d. 16. september kl. 21.00 på Kanal 5 Den respekterede springrytter og hesteprofil Iben Salling Syrik findes brutalt dræbt i et udendørs spabad ved sit sommerhus. Mistanken retter sig hurtigt mod eksmanden, men først tre år senere fører afgørende spor fra et Garmin-ur, overvågning og et drabsvåben til en dom. Dansk krimidokumentar fra 2026.

04/9/2026

HBO Original-serien Harry Potter har fundet skuespillerne til Dobby, Ginny Weasley og Tom Riddle

Lenny Rush er castet som Dobby, Bonnie Hill som Ginny Weasley og Billy Barratt som Tom Riddle i anden sæson af HBO's Harry Potter-serie.

04/9/2026

HBO Max markerer 25-året for HBO-serien Band of Brothers med ny dokumentar

Jubilæet fejres med dokumentaren Band of Brothers: Legacy og eksklusivt ekstramateriale i HBO Max-appen

04/9/2026

Kevin Zegers, Milla Jovovich og Paul Gross castet til sæson 2 af Heated Rivalry

Anden sæson af hitserien Heated Rivalry vender tilbage på HBO Max i 2027.

03/9/2026

Supergirl klar til streamingpremiere på HBO Max

DC Studios’ nye storfilm Supergirl får global streamingpremiere eksklusivt på HBO Max 10. september.

03/9/2026

Yaga med Carrie-Anne Moss og Hudson Williams får premiere på HBO Max

Se teaseren for den nye dramaserie, Yaga, der får premiere til oktober på HBO Max.

02/9/2026

Ny teaser til Harry Potter og de vises sten

HBO har offentliggjort den anden officielle teaser til Harry Potter og de vises sten. Serien, som består af otte episoder, får premiere til jul på HBO Max.

01/9/2026

Highlights uge 37 - Warner Bros. Discovery

Nyt afsnit: Forbrydelser der rystede Danmark Onsdag d. 9. september kl. 21.00 på Kanal 5 I mere end 34 år var drabet på Hanne With en af Danmarks mest omtalte uopklarede drabssager. Trods omfattende efterforskning og utallige spor lykkedes det aldrig politiet at identificere gerningsmanden. Mange troede, at sagen aldrig ville blive opklaret. I denne episode af ’Forbrydelser der rystede Danmark’ følger vi den bemærkelsesværdige efterforskning, der strakte sig over mere end tre årtier, og det DNA-gennembrud, som til sidst førte politiet til manden bag drabet. Dansk krimidokumentar fra 2026. Nyt afsnit: Beredskabet Tirsdag d. 8. september kl. 21.00 på Kanal 5 Skagen Klitplantage står i flammer. Et svært fremkommeligt terræn, tørke og drilsk blæst vanskeliggør slukningen og udfordrer Beredskabets mandskab. I København driller en el-generator, så der er ingen strøm på en overvågningscentral, som Beredskabet opstiller for politiet. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Politijagt Onsdag d. 9. september kl. 20.00 på Kanal 5 En bil kører alt for stærkt på motorvejen. Kasper sætter efter, da føreren skal narkotestes og en større efterforskning må igangsættes, da det viser sig, at mistænkelige genstande er blevet kastet ud på motorvejen fra bilen. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Fanget på Politiets kamera Tirsdag d. 8. september kl. 20.00 på Kanal 5 På motorvejen ved Aarhus er videobilen efter en BMW, der tilsyneladende ikke ved, hvordan man skal bruge havariblinket. I en lille midtjysk by bliver en Audi målt med laser til at køre over 100 km/t, hvilket er vanvidskørsel. Dansk reportageserie fra 2026.

27/8/2026

Nyheder på HBO Max i september

Her er de nye serier, film og sportsbegivenheder, der får premiere på HBO Max i september.

26/8/2026

Fjerde sæson af The Gilded Age får premiere 2. november på HBO Max

Den Emmy®-nominerede HBO Original-dramaserie The Gilded Age fra skaberen Julian Fellowes vender snart tilbage med sin fjerde sæson på HBO Max. Se den nye teaser.

25/8/2026

Highlights uge 36 - Warner Bros. Discovery

Efterårssæsonen på Kanal 5 skydes i gang med krimi og blå blink.

24/8/2026

Melvin trækker i uniformen: Nu skal han være betjent

Melvin Kakooza har drømt om at blive politibetjent, siden han var barn. Nu tager han første skridt mod drømmen i en ny programserie på Kanal 5 og HBO Max.  

21/8/2026

HBO Max løfter sløret for de første billeder og en helt ny teaser for tredje sæson af The Pitt

Noah Wyle vender tilbage i hovedrollen, når tredje sæson af den anmelderroste dramaserie The Pitt får premiere i januar 2027.

19/8/2026

Se årets US Open eksklusivt på HBO Max

HBO Max og Eurosport blænder snart op for årets sidste Grand Slam-turnering, hvor tennisverdenens største stjerner tørner sammen ved US Open i New York. 

18/8/2026

HBO Original-serien IT: Welcome to Derry vender tilbage

HBO Original-dramaserien IT: WELCOME TO DERRY er blevet fornyet for en anden sæson. Siden premieren af første sæson har serien været blandt de fire største seriepremierer globalt i HBO Max' historie.