Skip to main content

discovery+ Highlights – April

26 marts 2021

discovery+ Highlights – April

I april er der masser af dansk underholdning, amerikanske dokumentarer og inspirerende boligrenovering på programmet på discovery+.
Glæd dig bl.a. til tredje sæson af 'Over Atlanten', helt nye afsnit af 'Bare Elvira', en hæsblæsende tredje sæson af 'Fanget på Politiets kamera' og sæson nr. 31 af 'De unge mødre'.

Vi har samlet de største nyheder fra discovery+ herunder, så du nemt kan danne dig et overblik over, hvad du skal streame den kommende måned.

Sæsonpremiere: Bare Elvira (sæson 2)

Tirsdag d. 6. april discovery+

Find pressemateriale her

Diamantdatteren, influenceren og generation Z-pigen Elvira Pitzners liv er stadig glamourøst, misundelsesværdigt - og fuldkommen kaotisk. Elvira er nu 23 år og hendes ambitioner er på ingen måde som hendes jævnaldrendes. For hvor mange andre på hendes alder vælger studie og den sikkerhed, der ligger i en uddannelse, skruer Elvira nu endnu højere op for det fashionable liv, hvor hun kaster sig ud i modedesign, ekstravagante lanceringer og eksklusive forretningsrejser. Men med større eksponering følger også større pres, og når hendes projekter forfølges af uforudsete, medieskabte shitstorme, gør det stadig ondt, selvom huden er blevet lidt tykkere. Et punkt i Elviras liv er særlig kaotisk, nemlig istandsættelsen af hendes hus. For Elviras drøm om det slot, hendes huskøb skulle ende med at være, er meget langt fra at være færdigt. Spørgsmålet er nu, om den frustrerede Elvira overhovedet skal bo i huset eller finde en hel ny vej i udlandet? 

Dansk reportageserie fra 2021.

Sæsonpremiere: Over Atlanten (sæson 3)

Søndag d. 11. april på discovery+

Find pressemateriale her

Sejlbåden Challenger 93 stævner endnu engang ud fra kanarieøen Lanzarote med kurs mod Caribien. Denne gang er tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, tv-vært Felix Smith, kok Umut Sakarya, OL-svømmer Sarah Bro, bageskribent Ditte Julie Jensen og skuespiller Johannes Nymark med ombord. De uerfarne sejlere får igen i år kyndig vejledning fra OL-vinderne Jesper Bank og Martin Kirketerp, der skal sikre, at de kommer sikkert i havn. Men turen bliver ikke uden risiko for besætningen, der sejler afsted på den 6.000 kilometer lange færd uden følgebåd eller anden livline til fastlandet. De seks sejlere skal på turen over Atlanten selv sørge for alt fra madlavning til rengøring, alt imens de sammen skal modstå de uforudsigelige udfordringer, som Atlanten byder på. Og rejsen bliver uden tvivl både intens, opløftende og yderst underholdende, når deltagerne møder store naturoplevelser, hårdt fysisk arbejde og barske vejrudsigter, der får helt nye sider frem i deltagerne. Men kun én ting er sikkert - på det åbne hav har de kun hinanden. 

Dansk underholdningsprogram fra 2021.

Sæsonpremiere: De unge mødre (sæson 31)

Fredag d. 2. april discovery+

Find pressemateriale her

Livet som ung mor i Danmark byder på svære dage og bekymringer, men også store sejre og ikke mindst uendelig kærlighed. Alt det fortæller ’De unge mødre’ med deres egne ord, når der er premiere på sæson 31 – kun på discovery+. I denne sæson skal vi lære Cæcilie meget bedre at kende, som vi kort nåede at møde i sæson 30. Hun er mor til Sophia og tvillingerne Valdemar og Mynthe. Trods sine 24 år er der ikke udsigter til, at hun vil have flere børn i fremtiden, men hun vil i stedet gerne dele sine æg med andre, der ikke kan få børn. Livet som mor er nemlig det bedste, der er sket for hende, og en oplevelse, hun ønsker for alle. Vi skal også møde de nye, unge mødre Julie og Cecilie, og så er der gensyn med Majbrit, Luna, Maria og Simone.

Dansk reportageserie fra 2021.

Sæsonpremiere: Fanget på Politiets kamera (sæson 3)

Tirsdag d. 6. april discovery+

Find pressemateriale her

Høj fart, uopmærksomhed og alkohol er stadig årsag til langt de fleste ulykker og trafikdræbte i Danmark, og politiets civile videobiler kæmper dagligt for at antallet af ulykker og dræbte bliver bragt ned. Med unik adgang til politiets egne optagelser, kommer vi helt tæt på de danske færdselsbetjentes arbejde. I sæson tre af 'Fanget på Politiets kamera' er vi igen med til eftersættelser, hvor trafiksyndere gør alt, hvad de kan, for at slippe væk. Vi ser og mærker farten og intensiteten hjemme i stuerne, når jagten sætter ind. Igennem Københavns gader påkører en vanvidsmotorcykel en cyklist, da den forsøger at stikke af via cykelstien. I Nordsjælland går den vilde jagt, da et banderelateret køretøj absolut ikke vil tale med politiet. På Fyn forsøger en Mercedes at påkøre den civile videobil, og i Midtjylland må politiet tilkalde hundepatruljer, da en knallertbølle stikker af.

Dansk reportageserie fra 2021.

Premiere: Expedition Back to the Future

Fredag d. 30. april discovery+

Josh Gates, ivrig opdagelsesrejsende og vært for Discovery Channel's 'Expedition Unknown', har brugt sin karriere på at rejse verden rundt og undersøge historiens største legender og mysterier. Nu tager han ud på sit livs rejse på jagt efter den mest ikoniske bil i Hollywoods historie - DeLorean Time Machine fra den klassiske sci-fi-trilogi 'Back to the Future'. Sammen med skuespillegenden Christopher Lloyd (Emmett "Doc" Brown fra filmen) rejser Josh gennem USA og en af filmverdenens største franchises på en episk søgen efter dette tidløse køretøj - alt sammen i håbet om at levere og donere bilen til The Michael J. Fox Foundation.

Amr. underholdningsprogram fra 2021.

Premiere: Ed Gein: The Real Psycho

Fredag d. 23. april discovery+

Dette er den utrolige historie om et dokumentarfilmholds skræmmende sammenstød med onde ånder. I den isolerede landsby Plainfield, Wisconsin, gik besætningen ud for at dokumentere de forfærdelige forbrydelser, som seriemorderen og gravrøveren Ed Gein, en af de mest berygtede psykopater i amerikansk historie, begik i 1950'erne. Men det uforklarlige forstyrrer deres optagelser - og de bliver ofre for en overnaturlig og voldelig tilstedeværelse. Pludselig bliver de selv en del af historien og opsøger derfor et berømt medium for at hjælpe dem med at afdække de uhyggelige kræfter, der stadig er på spil.

Amr. krimidokumentar fra 2021.

Premiere: Chopped: 420

Fredag d. 30. april discovery+

Gør dig klar til at blive ført hen, hvor 'Chopped' aldrig har været før! I 'Chopped: 420' er indsatsen "høj", når Ganja-gourmeter skal dyste mod hinanden for at ophøje hemmelige ingredienser fra cannabis-spisekammeret til et køkken med kulinarisk troværdighed. Fire kokke skal konkurrere om at tage 'Chopped's dommere til nye, kulinariske højder, men for at imponere dommerne og vinde $10.000, skal kokkene omdanne stoner-cravings og THC til fantastiske, kulinariske retter. "Bong" appetit!

Amr. underholdningsprogram fra 2021.

Premiere: One Week to Sell

Fredag d. 23. april discovery+

’One Week to Sell’ følger indretningsarkitekt og designer, Taylor Spellman, når hun forvandler usælgelige hjem til hotte ejendomme. Hjulpet af Kate Dickens, hendes højre hånd og ven i mere end tredive år, skaber Taylor personlige designplaner for huse, der er svære at komme af med, og gør dem attraktive og stilfulde på et stramt budget. Taylor mødes med ejendomsmægleren for at identificere områder, der kan skræmme potentielle købere væk, og implementerer på få dage smukke, praktiske og kreative løsninger, der gør boligen til et ægte drømmehus for en ny køber.

Amr. livstilsprogram fra 2021.

Premiere: Pig Royalty

Tirsdag d. 6. april discovery+

Velkommen til Helotes, Texas, hvor griseudstillinger er lige så store som lokale fodboldkampe. I den helt nye serie, 'Pig Royalty', kan du dykke ned i den ekstreme verden af svinekonkurrencer og følge rivaliseringen mellem to uforglemmelige familier: Baleros , der har regeret øverst i årevis, og Rihns, der ønsker at besejre dem og blive det næste store grisedynasti. De to familier krydser Texas og konkurrerer om de ultimative priser: Penge, stipendier og store, skinnende bæltespænder, der "kroner" dem som vinder. Lad ikke familiernes Sydstatssmil og gæstfrihed narre dig - indsatsen er høj, og familiens arv, omdømme og tusinder af dollars er på spil. Må den bedste gris vinde!

Amr. dokumentarserie fra 2021.

Månedens tip
Skal du i gang med et forårsprojekt i din bolig? Vi har samlet et væld af inspiration til dine boligprojekter, som kan ses nu på discovery+.

Foråret og det lunere vejr er lig med projekter både inde og ude. Trænger huset til en makeover, kan man f.eks. finde inspiration i fire sæsoner af 'Fixer Upper' på discovery+, hvor ægteparret Chip og Joanna Gaines hjælper huskøbere med at designe og renovere forfaldne huse. Det samme gør søskendeparret Leanne og Steve Ford, som sætter helt særlige huse i stand med sans for de unikke detaljer i 'Restored by the Fords'. I 'Christina on the Coast' stå indretningsarkitekten Christina Anstead derimod for at forvandle slidte ejendomme til funklende boliger i det sydlige Californien, hvor man samtidig kan drømme sig til varmere himmelstrøg og solbeskinnede baghaver. Og det er der ligesådan rig mulighed for i 'Pool Kings', hvor man over syv sæsoner kan dykke ned i swimmingpools og fantastiske arkitektløsninger.


Kontakter

Lena Bøgild Willard

Kommunikations- og PR-chef

Seneste nyheder

06/10/2026

Highlights uge 42 - Warner Bros. Discovery

Premiere: SOS - Danskere i nød Onsdag d. 14. oktober kl. 21.00 på Kanal 5 På Mallorca skal golfturisten Hans flyves hjem med ambulancefly, mens han familie står tilbage i chok. I Østrig er vi med, når ambulanceflyet Knogleekspressen redder uheldige danskere hjem fra skiferien. Og så oplever turisten Ronny et mirakel, da han går til lægen i Grækenland.  Dansk krimidokumentar fra 2026. Nyt afsnit: Beredskabet Tirsdag d. 13. oktober kl. 21.00 på Kanal 5 Nær den dansk-tyske grænse skal der afholdes en hemmelig og omfattende motorvejskontrol. Beredskabet skal facilitere kontorpladser og ophold for de knapt 100 styrelses- og myndighedspersoner, der skal foretage kontrollen. Beredskabet yder førstehjælp på Bornholm til Folkemødets 100.000 besøgende. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Fanget på Politiets kamera Tirsdag d. 13. oktober kl. 20.00 på Kanal 5 På en landevej tæt ved Randers må flere betjente arbejde sammen for at få standset to motorcykler, der kører vanvittigt hurtigt. Videomotorcyklen spotter en Jaguar, som sætter farten op, da motorvejen ophører, og kører over 140 km/t. Og så bliver to betjente i videobilen noget overraskede, da de pludselig møder en spøgelsesbilist på ringvejen i Aarhus. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Politijagt Onsdag d. 14. oktober kl. 20.00 på Kanal 5 Kenneth og hans kollegaer er på målrettet narkoindsats med fokus på stilladsbiler, og her viser der sig at være god grund til at kontrollere. Hos Rasmus fra Københavns Politi er der travlt, når motorcykelsæsonen skydes i gang med åbningen af Dyrehavsbakken. Kasper måler fart i byen og flere bilister kører for stærkt. Og i Virginia rykker Fie ud til et uheld forårsaget af en uopmærksom bilist. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Politijagt - Sverige Søndag d. 18. oktober kl. 19.05 på Kanal 5 Malin og Max stopper en gruppe berusede lommetyve på E4. I Luleå tager Veronica sig af en meget fuld kvinde, der mener, at hun kan køre hjem. Svensk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Grænsevagterne - Sverige Søndag d. 18. oktober kl. 18.15 på Kanal 5 I Landvetter-lufthavnen mistænker toldvæsenet menneskehandel, da de finder kondomer og angststillende midler i en kvindes taske. Anton stopper en overlæsset varevogn. Svensk reportageserie fra 2026.

01/10/2026

Danske stjerner jagter EM-medaljer – se cykel-EM på HBO Max og 6'eren

Efter VM venter det næste store mesterskab for Europas cykelelite. Fra den 2. til 7. oktober afholdes cykel-EM i Ljubljana, Slovenien, og Danmark stiller til start med flere af landets største profiler, heriblandt Mads Pedersen, Kasper Asgreen, Mikkel Bjerg og Cecilie Uttrup Ludwig, som jagter EM-medaljer. Hele mesterskabet kan følges på HBO Max, 6’eren og Eurosport 1. 

30/9/2026

Highlights uge 41 - Warner Bros. Discovery

Sæsonafslutning: Forbrydelser der rystede Danmark Onsdag d. 7. oktober kl. 21.00 på Kanal 5 Mette Herholdt har været væk i to år, før nogen for alvor begynder at lede efter hende. Da politiet finder hende, ligger hun død i et køleskab. Kæresten har udgivet sig for at være Mette og holdt hendes datter i troen på, at moren stadig lever. Dansk krimidokumentar fra 2026. Nyt afsnit: Beredskabet Tirsdag d. 6. oktober kl. 21.00 på Kanal 5 En losseplads brænder i Randers, og i Esbjerg skal et beboelsesområde beskyttes mod et skybruds potentiale ødelæggelser. Herudover hærger fugleinfluenza en stor fjerkræsbesætning. Beredskabsstyrelsens mandskab skal forhindrer smittespredning og med håndkraft indsamle tusindvis af aflivede fjerkræ. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Fanget på Politiets kamera Tirsdag d. 6. oktober kl. 20.00 på Kanal 5 På Køge Bugt Motorvejen kører en varebil opsigtsvækkende langsomt, og da videobilen kontakter føreren, reagerer han ikke umiddelbart. Videobilen spotter en motorcyklist, der kører på en trafikeret vej uden hænderne på styret. Og så må politiet have fat i den samme bilist to gange på blot 20 minutter, da han fortsætter med at overskride færdselsloven. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Politijagt Onsdag d. 7. oktober kl. 20.00 på Kanal 5 Kasper har travlt til torsdagstræf i Roskilde, hvor mange biler larmer og kører for hurtigt. Han stopper blandt andet en bil, der laver ulovlige, høje lyde, og det får alvorlige konsekvenser. Jan rykker ud til et solouheld, hvor en kvinde er kørt ind i et vejtræ. I Nordsjælland er Kenneth på kontrol, da en lastbil fanger hans opmærksomhed. På USA’s østkyst rykker Fie ud til en melding om et barn, der siger, at han er blevet slået af sin mor. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Politijagt - Sverige Søndag d. 11. oktober kl. 19.05 på Kanal 5 Malin bliver overhalet af en bil i ekstrem fart og indleder en jagt på føreren. Angelica har nattevagten og har travlt med fulde folk og slagsmål. Svensk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Grænsevagterne - Sverige Søndag d. 11. oktober kl. 18.15 på Kanal 5 I Trelleborg bliver Stefan trist, da han finder tre hvalpe gemt i et lille bur i lasten på en varevogn. Bella stopper en bil fuld af sprut. Svensk reportageserie fra 2026.

29/9/2026

Nyheder på HBO Max i oktober

Her er de nye serier, film og sportsbegivenheder, der kommer på HBO Max i oktober. Ændringer kan forekomme

29/9/2026

Fra feriedrøm til akut krise: Reportageserien SOS - Danskere i nød får premiere 14. oktober på Kanal 5 og HBO Max

I den nye reportageserie, SOS - Danskere i nød, følger vi redningstjenesten SOS International, når de rykker ud for at hjælpe danskere, der er blevet syge eller kommet alvorligt til skade på rejser i udlandet.  

25/9/2026

Horrorserien Crystal Lake får premiere 15. oktober

CRYSTAL LAKE er forhistorien til gyser-franchisen FREDAG DEN 13. Serien får premiere 15. oktober på HBO Max

22/9/2026 - Sidst opdateret 29 september 2026

Highlights uge 40 - Warner Bros. Discovery

Nyt afsnit: Beredskabet Tirsdag d. 29. september kl. 21.00 på Kanal 5 En ældre borger er forsvundet og efterlyst i Nordjylland. Hvert sekund tæller, mens Beredskabet endevender hver en afkrog for at finde den forsvundne. I Rødbyhavn skal en kuldsejlet båd ophugges og fjernes fra havnebassinet. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Fanget på Politiets kamera Tirsdag d. 29. september kl. 20.00 på Kanal 5 Tæt på Aarhus er videobilen kørt frem til et Striben-arrangement og må stoppe en risikabel manøvre. På en sønderjysk landevej må en betjent springe for livet, da en bil kører direkte mod ham – og den ser ikke ud til at bremse. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Forbrydelser der rystede Danmark Onsdag d. 30. september kl. 21.00 på Kanal 5 En 37-årig mand bliver skudt og dræbt på åben gade midt i København. Gerningsmanden ligner et almindeligt madbud, men bag leveringen gemmer sig en nøje planlagt likvidering. Dansk krimidokumentar fra 2026. Nyt afsnit: Politijagt Onsdag d. 30. september kl. 20.00 på Kanal 5 I Kalundborg er der festival, og Jan og Bahaa har travlt med at sikre ro og orden på festivalpladsen. Kenneth og hans kollegaer stopper en varebil, som slet ikke burde køre på vejene. Dansk reportageserie fra 2026. Tv-premiere: Politijagt - Sverige Søndag d. 4. oktober kl. 19.05 på Kanal 5 Martin får et chok, da han gennemsøger en EPA-traktor og finder nazisymboler og en pistol. Jonna forsøger at stoppe en bil, der nægter at standse. Svensk reportageserie fra 2026. Sæsonpremiere: Grænsevagterne - Sverige Søndag d. 4. oktober kl. 18.15 på Kanal 5 Toldbetjent Stefan røntgenfotograferer en pakke på posthuset og ser noget, der ligner et menneskehoved. Mimmi bliver mistænksom over for en kvinde med en hund. Svensk reportageserie fra 2026.

17/9/2026

Årets sidste turneringer i PGA-touren kan streames på HBO Max

Rasmus Højgaard og Rasmus Neergaard-Petersen jagter vigtige ranking-point for at sikre tourkort til PGA Touren 2027. Al dramatikken fra efterårets slutspurt og årets sidste turneringer i PGA-touren kan streames på HBO Max. 

16/9/2026

Overraskende twist i ny sæson af Jaget Vildt: Kendte seerfavoritter vender tilbage og kommandocentralen får uventet hjælp

I dag starter optagelserne til 8. sæson af Warner Bros. Discoverys underholdningsprogram Jaget Vildt, og denne gang samler programmet nogle af de mest mindeværdige deltagere fra tidligere sæsoner samt to helt særlige assistenter i kommandocentralen. 

16/9/2026

KILL JACKIE med Sidse Babett Knudsen får premiere 2. oktober på HBO Max

Thrillerserien KILL JACKIE med danske Sidse Babett Knudsen og den Oscar-, BAFTA- og Tony-prisvindende skuespiller Catherine Zeta-Jones (Chicago, Wednesday) i hovedrollen, får premiere den 2. oktober på HBO Max.

15/9/2026

HBO afslører nye navne til Harry Potter sæson 2

HBO Original-serien Harry Potter har besat følgende roller til seriens anden sæson: Rafe Spall som “Arthur Weasley”, Molly Hewitt-Richards som “Hulkende Hulda” og Jasper Ambrose som “Colin Creevey”

15/9/2026

Timm Vladimir åbner køleskabet hos en perlerække af kendte danskere i nyt underholdningsprogram på Kanal 5 og HBO Max

Det kendte underholdningsprogram, Vis mig dit køleskab, vender tilbage i en ny version på Kanal 5 og HBO Max med Timm Vladimir som vært. Programmet er netop gået i optagelse og får premiere i starten af 2027. 

15/9/2026

HBO og HBO Max modtager 21 Emmy-priser

“The Pitt” og “DTF St. Louis” løb med aftenens største priser som henholdsvis Bedste dramaserie og Bedste miniserie, mens Jean Smart skrev historie ved at vinde Emmy-prisen for Bedste kvindelige hovedrolle i en komedieserie for samtlige fem sæsoner af "Hacks". 

15/9/2026

Highlights uge 39 - Warner Bros. Discovery

Nyt afsnit: Fanget på Politiets kamera Tirsdag d. 22. september kl. 20.00 på Kanal 5 Et monowheel påkalder sig opmærksomhed i Esbjerg, hvor føreren kører langt stærkere, end køretøjet burde kunne. Uden for Roskilde spotter videobilen to køretøjer, der kører ræs på en trafikeret landevej. Og så kører en varebil ekstremt hurtigt og laver en hovedløs overhaling inden om på en regnvåd motorvej. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Forbrydelser der rystede Danmark Onsdag d. 23. september kl. 21.00 på Kanal 5 En 89-årig kvinde bliver udsat for et brutalt seksuelt overgreb i sit eget hjem i Randers. Dårligt gående og svagtseende bliver hun offer for en mand, som ikke er fremmed. Han har tidligere stået ved hendes dør som hendes postbud. Dansk krimidokumentar fra 2026. Nyt afsnit: Politijagt Onsdag d. 23. september kl. 20.00 på Kanal 5 Kenneth og kollegaerne er på lastbilkontrol ved Rødby Havn, og her stopper de en lastbil med flere problemer. Kasper har fat i en fører, der har alt for travlt på vej på arbejde - og det får konsekvenser. Dansk reportageserie fra 2026. Nyt afsnit: Beredskabet Tirsdag d. 22. september kl. 21.00 på Kanal 5 Rigsfællesskabet er underlagt et massivt amerikansk pres. Med Daneborg på brystet er Beredskabsstyrelsens mandskab i Nuuk for at sikre grønlænderne og kongeriget. I Høng raser en kæmpe brand. Beredskabet må begrænse omfattende ødelæggelser, der vækker minder om Børsen-branden. Dansk reportageserie fra 2026.

10/9/2026

Se Danmarks største speedway-aften på HBO Max og 6’eren

Lørdag den 12. september samles speedwayfans fra hele landet i Vojens, når næstsidste afdeling af Speedway Grand Prix-sæsonen 2026 køres på dansk grund. Med Leon Madsen, Michael Jepsen Jensen, Frederik Jakobsen og Anders Thomsen i feltet er der lagt op til en intens aften foran et passioneret hjemmepublikum, og hele løbet kan ses på HBO Max og 6’eren.