Anden sæson af Max Original-serien Peacemaker har premiere 22. august

Max Original-serien Peacemaker fra DC Studios og Warner Bros. Television, skabt til tv af James Gunn med John Cena i hovedrollen, er tilbage med en anden sæson
Se teaser HER
Den nye sæson følger Christopher "Chris" Smith, også kendt som Peacemaker – den selverklærede superhelt – når han kæmper med at forsone sig med sin fortid og sin nyfundne følelse af mening. Samtidig fortsætter han stædigt kampen mod skurkene i sine lettere vanvittige forsøg på at skabe fred for enhver pris.
På rollelisten for anden sæson finder vi John Cena, Danielle Brooks, Jennifer Holland, Freddie Stroma, Steve Agee og Robert Patrick. Nye navne på rollelisten inkluderer Frank Grillo, David Denman, Sol Rodriguez og Tim Meadows.
James Gunn har skrevet alle otte episoder og instrueret tre af dem, herunder den første. Executive producers er James Gunn, Peter Safran og John Cena. Instruktion foretages også af Greg Mottola, Peter Sollett og Althea Jones. Peacemaker er baseret på karaktererne fra DC og produceret af Gunns Troll Court Entertainment og The Safran Company i samarbejde med Warner Bros. Television.
Peacemaker sæson 2 (8 episoder) har premiere 22. august på Max.