Anden sæson af HBO’s komedieserie IT’S FLORIDA, MAN får premiere 29. november
Sæson to af den vanvittige HBO-komedieserie IT’S FLORIDA, MAN. får premiere lørdag den 29. november på HBO Max.
Fra Rough House Pictures (HBO’s Eastbound & Down og The Righteous Gemstones) og Range Studios kommer denne absurde late-night-komedieserie, som bringer utrolige, virkelige historier fra solskinsstaten til live – fortalt af dem, der selv bor der. Serien indeholder ærlige beretninger fra almindelige floridianere, der bliver genskabt med humor af et skiftende hold af skuespillere og komikere. Resultatet er en hylende morsom serie, der kaster lys over det virale, skøre og bizarre. Med lige dele humor og hjerte er IT’S FLORIDA, MAN et kærlighedsbrev til strandene, sumpene og kældrene i en misforstået, men magisk stat.
Anden sæson byder på gæstestjerner som Adam Devine, Edi Patterson, Tiffany Haddish, Haley Joel Osment, Bert Kreischer, Nick Swardson, Johnny Knoxville, Shea Whigham, Taika Waititi, Rita Ora, Holmes, David Koechner, Joel Kim Booster, Chet Hanks, Milan Carter, Nick Thune, Swoozie Kurtz, Johnny Pemberton, Ryan Mirvis, Brian Sacca, Ping Wu, Olivia Taylor Dudley, Frankie Quiñones, Hassie Harrison, Joseph Ruud og Michael McDonald.
Sæson to er skabt og executive produceret af Mark Herwick for Range Studios og Jeff Tomsic, som også instruerer. Executive producers er Danny McBride og Brandon James for Rough House Pictures.
IT’S FLORIDA, MAN., sæson 2 (6 x 60 min), får premiere den 29. november på HBO Max.
Se traileren HER
Billeder kan hentes HER
(brugernavn: press, adgangskode: press2024)