Skip to main content

Warner Bros. Discovery præsenterer stærkt kommentatorhold til ny NBA-sæson

20 oktober 2025

Den 22. oktober tager verdens bedste basketliga NBA hul på sæsonen. Se superstjerner som Stephen Curry, LeBron James og Nikola Jokic konkurrere på sportens største scene, når NBA flytter til HBO Max og Warner Bros. Discoverys tv-kanaler.

Danske basketball-fans får adgang til en lang række af kampe fra Regular Season og hver en kamp fra Playoffs, når NBA flytter til HBO Max.

Aftalen indeholder også Tip-Off, NBA Cup, Martin Luther King Jr. Day, NBA All-Star og alt fra NBA Play-In-turneringen og hele vejen til NBA-Finals. Udvalgte kampe vil blive vist på 6’eren.

- Vi ved, at vi overtager en rettighed, som har været i meget kyndige hænder i årevis. Derfor er det med både ærefrygt og ydmyghed, at vi går til opgaven med at vise en masse verdensklasse-basket til det danske publikum. De danske basketfans får adgang til mere end 100 kampe fra Regular Season alene og næsten 100 kampe mere fra Playoff-fasen, og jeg tør godt at love, at vi glæder os helt vildt til at komme i gang, siger sportsdirektør hos Warner Bros. Discovery, Søren Klæstrup.

WBD har sammensat et stærkt hold af kommentatorer og eksperter, der er klar til at tage hul på sæsonen.

- Jeg er meget stolt af den flok af folk, som skal formidle NBA til danskerne. Der er både nye og etablerede stemmer, men alt i alt håber jeg, at man vil opleve, at de går til opgaven med både friskhed, passion og noget ungdommelig kådhed, siger Søren Klæstrup.

Warner Bros. Discoverys NBA-hold

Mathias Bak Christensen har spillet i den danske basketliga i mere end et årti og har tidligere repræsenteret det danske landshold. Han har også dækket basketball i en ekspertrolle hos Sport Live.

- Jeg har glædet mig som et lille barn. Det har været en drengedrøm siden NBA kom på dansk tv, og jeg har tænkt, at hvis jeg en dag kunne få lov at stå med den her mulighed, ville jeg nærmest gøre alt for det. Jeg er simpelthen så spændt på at komme i gang, siger Mathias Bak Christensen.

Christian Benzon har sin basketerfaring fra USA, hvor han har spillet på college med nogle af nutidens NBA-stjerner. Efter flere år på den anden side af Atlanten vendte han i 2017 retur til Danmark for at spille for IC Horsens. Benzon er et velkendt ansigt i basketmiljøet og har skabt en stor følgerskare på Instagram og TikTok.

- Jeg er vokset op med at håbe på, at jeg en dag kom i NBA. Det gjorde jeg desværre ikke, men nu får jeg lov at kommentere det. Jeg har spillet med og mod flere af dem, der spiller i NBA i dag, og jeg glæder mig voldsomt meget til at få lov at følge dem, siger Christian Benzon.

Jonas Skaaning startede sin journalistkarriere hos Warner Bros. Discovery og har siden arbejdet med basketball som kommentator for DR og TV2, hvor han har dækket henholdsvis OL og NBA.

- Jeg glæder mig helt vildt til at få lov at sætte ord på den passion og begejstring, jeg har for NBA. Jeg håber, der er mange, der får øjnene op for, hvor fantastisk fedt det er, og det bliver min vigtigste opgave at kunne formidle den begejstring, jeg selv har for det, siger Jonas Skaaning.

Julianna Okosun er en stor profil på det danske basketball-landshold, og er netop skiftet til Malbas i den svenske basketliga. Tidligere i karrieren brugte hun tre år på Marquette University i Wisconsin, USA.

- Man skal glæde sig til at se basket på et sindssygt højt niveau og med et nyt crew, som kommer med ny energi og er klar til at formidle, hvor fedt NBA er. Jeg glæder mig helt vildt til at vise, hvor fed en sport det er, og måske også fortælle nogle af dem, som ikke allerede er hooked, hvorfor de skal se med, siger Julianna Okosun.

Morten Stig Jensen er et meget velkendt ansigt og stemme blandt basketball-fans. Han har dækket NBA som journalist og ekspert i forskellige roller, blandt andet som kommentator hos DR, som skribent hos amerikanske medier som Forbes og Yahoo og som vært på NBA-podcasten Buzzer Beater.

- Det bliver nørdet, det bliver godt og det bliver hyggeligt. Det skal være plads til det hele, og jeg kommer til at tage seeren i hånden efter bedste evne, og så tager vi en rejse sammen, siger Morten Stig Jensen.

Aske Strandbygaard har flere års erfaring som kommentator hos Sport Live og Viaplay. Han har tidligere været redaktør på basketball-mediet Fullcourt.dk og er nuværende presse- og kommunikationschef i Danmarks Basketball-forbund.

- NBA er basketball’ens Mekka. Det er der, hvor de bedste atleter og spillere er. NBA er for mig det ypperste, der er indenfor basketball, og det er en enestående mulighed, at få lov til at kommentere. Det er jeg meget beæret over, og glæder mig helt vildt til at komme i gang, siger Aske Strandbygaard.

Seneste nyheder

05/12/2025

HBO udgiver officiel trailer for HBO Original-serien A Knight of the Seven Kingdoms

HBO har udgivet den officielle trailer til dramaserien A Knight of the Seven Kingdoms. Fra Westeros-verdenen kommer en hjertelig fortælling om en uventet eventyrduo. A Knight of the Seven Kingdoms består af seks afsnit og har premiere 19. januar på HBO Max. Nye afsnit udgives hver mandag.

03/12/2025

Highlights uge 50 - Warner Bros. Discovery

Nye afsnit: Harry Potter: Wizards of Baking Søndag d. 14. december kl. 10.00 & kl. 11.05 på Kanal 4 De fem resterende hold henter inspiration fra polyjuice-eliksiren og genskaber to spiselige artefakter i en hyperrealistisk stil. I afsnit 4 skal bagerne skabe ikoniske Harry Potter-artefakter i kæmpestørrelse med et magisk element inspireret af den afslørende Aparecium-besværgelse. Eng. underholdningsprogram fra 2025. To Have and to Holiday Lørdag d. 13. december kl. 19.20 på Kanal 5 Da Celeste og Jason bliver forlovet, beder de hendes præstefar, som ikke er klar til at give sin datter væk, om at stå for deres julebryllup. Amr. julefilm fra 2024. The Finnish Line Lørdag d. 13. december kl. 20.00 på Kanal 4 Anya deltager i sin fars sidste hundeslædeløb i Finland, men hendes førerhund er skadet. Sammen med Coles hund kæmper hun mod sin fars rival, Monty. Amr. julefilm fra 2024. Trivia at St. Nick's Torsdag d. 11. december kl. 20.00 på Kanal 4 Da de studerende forlader universitetet for at tage på vinterferie, samles medarbejderne for at deltage i deres yndlingsaktivitet - den årlige quizturnering på pubben. Amr. julefilm fra 2024.

28/11/2025

Nyheder på HBO Max i december og januar

Fra Westeros over de levende døde og til Louvre. HBO Max har det hele: hyg med julefavoritterne, gys med Fear the Walking Dead, og glæd dig til nye premierer – anden sæson af The Pitt, fjerde sæson af Industry og den helt nye serie A Knight of the Seven Kingdoms fra Game of Thrones-universet. Plus: den spektakulære dokumentar om Louvre-røveriet – og meget mere, kun på HBO Max. Detaljer kan ændres. Flere titler vil blive offentliggjort løbende.

25/11/2025

Highlights uge 49 - Warner Bros. Discovery

Sæsonafslutning: Verdens Vildeste Race Onsdag d. 3. december kl. 21.00 på Kanal 5 Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo og søstrene Safina og Filippa Coster-Waldau fortsætter gennem Italien og oplever smukke middelalderbyer og italiensk temperament i kaotiske Napoli, hvor finalen skal stå. Hvem kan kalde sig vindere i sidste ende? Dansk underholdningsprogram fra 2025. Nyt afsnit: Harry Potter: Wizards of Baking Søndag d. 7. december kl. 11.00 på Kanal 4 De resterende seks hold skaber magiske transportinspirerede showpieces, der giver illusionen om bevægelse og inkorporerer klassiske engelske desserter. Eng. underholdningsprogram fra 2025. Sæsonaflsutning: Grænsevagterne - Sverige Tirsdag d. 2. december kl. 21.00 på Kanal 5 Olivia tjekker en gruppe mennesker og finder en masse cigaretter. En kvinde, der er blevet afvist i lufthavnen, nægter at gå, før hun får champagne fra politiet. Svensk reportageserie fra 2025. Sæsonafslutning: Akutmodtagelsen - Norge Søndag d. 7. december kl. 23.10 på Kanal 5 Tiårige Marius var lige ved at lave et frontflip på sine ski, da det gik frygteligt galt. På skadestuen skal de beslutte, om de kan hjælpe ham, eller om han skal tages direkte på hospitalet. Norsk reportageserie fra 2025. Holiday Crashers Lørdag d. 6. december kl. 19.25 på Kanal 5 To bedste venner har det sjovt sammen med at crashe julefester. Lige indtil deres opdigtede identiteter fanger dem i et net af løgne - og kærlighed. Amr. julefilm fra 2024. Debbie Macomber's Joyful Mrs. Miracle Søndag d. 7. december kl. 20.00 på Kanal 4 Tre voksne søskende vender tilbage til deres barndomshjem for at opfylde en afdød slægtnings sidste ønske og forsøge at blive enige om, hvem der skal drive familieforetagendet. Amr. julefilm fra 2024.

24/11/2025

INDUSTRY sæson 4 har premiere 12. januar

Fjerde sæson af den anmelderroste HBO Original-dramaserie INDUSTRY har premiere mandag den 12. januar på HBO Max.

20/11/2025

HBO forlænger to Game of Thrones-serier med nye sæsoner frem til 2028.

HBO-serierne A Knight of the Seven Kingdoms og House of the Dragon fra Game of Thrones-universet forlænges.

20/11/2025

HBO Original-dramaet TASK vender tilbage med sæson 2

HBO-dramaserien TASK, med Emmy®-vinder Mark Ruffalo i hovedrollen, er blevet fornyet til en anden sæson. Første sæson af Brad Ingelsbys TASK har modtaget bred anerkendelse for sit fængende manuskript og enestående skuespilpræstationer.

19/11/2025

Oplev koncertaftenen Together For A Better Day – live på HBO Max.

Den 3. december sendes Together For A Better Day live fra Avicii Arena i Stockholm – en koncertaften dedikeret til unges mentale sundhed og arven efter Tim "Avicii" Bergling, der tragisk begik selvmord i 2018. Koncerten vil blive livestreamet på HBO Max til hele Norden.

18/11/2025

Highlights uge 48 - Warner Bros. Discovery

Sæsonpremiere: Harry Potter: Wizards of Baking Søndag d. 30. november kl. 10.20 på Kanal 4 James og Oliver Phelps sorterer otte par bagere i de fire Hogwarts-huse og beder dem derefter om at skabe et showpiece med en indbygget smagsprøve. Eng. underholdningsprogram fra 2025. Nyt afsnit: Verdens Vildeste Race Onsdag d. 26. november kl. 21.00 på Kanal 5 Vi er blandt olivenplantager og vildsvin, når Bagedyst-dommerne Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo dyster mod skuespilsøstrene Safina og Filippa Coster-Waldau på tværs af Italien i ’Verdens vildeste race’. De to hold kan løbende løse opgaver, som vinder dem timer. Hvem lægger den bedste strategi? Dansk underholdningsprogram fra 2025. Nyt afsnit: Grænsevagterne - Sverige Tirsdag d. 25. november kl. 21.00 på Kanal 5 Claes bliver kaldt til tolden, da et par har forsøgt at bringe et stort pengebeløb ud af Sverige. Stefan stopper en overlæsset bil i Skåne. Svensk reportageserie fra 2025. Nyt afsnit: Akutmodtagelsen - Norge Søndag d. 30. november kl. 22.05 på Kanal 5 En kvinde er faldet på kontoret, og lægen Ingvild er bekymret for hovedskader. Samtidig kommer en blødende mand ind efter en ulykke med en motorsav. Norsk reportageserie fra 2025. Tv-premiere: Space Jam - A New Legacy Lørdag d. 29. november kl. 18.20 på Kanal 5 Da LeBron James og hans søn Dom bliver fanget i en digital verden af en AI-skurk, må LeBron få dem hjem i sikkerhed. Det sker ved at føre Snurre Snup, Lola Bunny og alle de andre udisciplinerede Looney Tunes til sejr over AI-computerens digitale mester på banen: et hold af spillere fra NBA og WNBA, som du aldrig har set dem før. Amr. familiefilm fra 2021. Catch Me If You Claus Fredag d. 28. november kl. 22.00 på Kanal 4 På randen af ​​sit store gennembrud fanger den håbefulde nyhedsanker Avery Quinn en ubuden gæst i sit hjem iført et rødt jakkesæt, der hævder at være julemandens søn Chris. Amr. julefilm fra 2023.

17/11/2025

The Conjuring: De sidste ritualer har eksklusiv streamingpremiere på HBO Max 21. november

New Line Cinemas The Conjuring: De sidste ritualer har, en Warner Bros. Pictures-udgivelse, får global streamingpremiere eksklusivt på HBO Max fredag den 21. november.

13/11/2025

Anden sæson af HBO’s komedieserie IT’S FLORIDA, MAN får premiere 29. november

Sæson to af den vanvittige HBO-komedieserie IT’S FLORIDA, MAN. får premiere lørdag den 29. november på HBO Max.

12/11/2025

Highlights uge 47 - Warner Bros. Discovery

Nyt afsnit: Verdens Vildeste Race Onsdag d. 19. november kl. 21.00 på Kanal 5 Mads Steffensen og Flemming Møldrup kæmper om at komme først til den norske kyst. Deres modstandere, Esben Bjerre og Peter Falktoft, har foden på speederen. Begge hold kæmper med kortet, for det er svært at finde vej, når der er langt mellem både vejskilte og mennesker. Hvem løfter trofæet ved målstregen? Dansk underholdningsprogram fra 2025. Sæsonafslutning: Politijagt Onsdag d. 19. november kl. 20.00 på Kanal 5 Sabrina rykker ud til en usædvanlig melding om en mand, der går rundt og gør af hunde og børn i et villakvarter i Utah. Dét, der i første omgang lyder som en spøg, udvikler sig i en ganske alvorlig retning. Dansk reportageserie fra 2025. Sæsonafslutning: Gadebetjentene Tirsdag d. 18. november kl. 20.00 på Kanal 5 Jimmi kaldes til en demonstration ved Torvehallerne, hvor en gruppe højtråbende veganere demonstrerer mod en jæger, som er ved at flå et rådyr. Dansk reportageserie fra 2025. Nyt afsnit: Grænsevagterne - Sverige Tirsdag d. 18. november kl. 21.00 på Kanal 5 Stefan har mistanke om smugleri på Øresundsbroen, da han stopper en bil fyldt med øl fra top til bund. Claes håndterer en beruset franskmand. Svensk reportageserie fra 2025. Nyt afsnit: Akutmodtagelsen - Norge Søndag d. 23. november kl. 22.05 på Kanal 5 En ældre kvinde er blevet bidt af et egern, og en anden patient siger, at en gekko har bidt ham. En kvinde er faldet i skoven og har brækket begge håndled. Norsk reportageserie fra 2025. Tv-premiere: Mumier på udebane Søndag d. 22. november kl. 19.00 på Kanal 5 Tre ægyptiske mumier, der bor i en hemmelig by under jorden, drager ud på et tosset eventyr i nutidens London på jagt efter en ring, der er blevet stjålet fra den royale familie. Spansk animationsfilm (med dansk tale) fra 2023. Tv-premiere: The Flash Mandag d. 17. november kl. 21.00 på Kanal 5 Verdener støder sammen i ”The Flash”, da Barry bruger sine superkræfter til at rejse tilbage i tiden for at ændre begivenhedernes gang. Amr. actioneventyr fra 2023.

11/11/2025

Optagelserne til DUNE: PROPHECY sæson 2 er i gang

Danske Sarah-Sofie Boussnina er tilbage på rollelisten sammen med Emily Watson, Olivia Williams og Travis Fimmel

05/11/2025

Highlights uge 46 - Warner Bros. Discovery

Nyt afsnit: Verdens Vildeste Race Onsdag d. 12. november kl. 21.00 på Kanal 5 Der er ræs tværs gennem smukke og kolde Lapland, når Mads Steffensen og Flemming Møldrup tørner sammen mod Peter Falktoft og Esben Bjerre. Det gælder om at komme først, men undervejs kan holdene løse opgaver, der vinder dem timer. Dansk underholdningsprogram fra 2025. Nyt afsnit: Politijagt Onsdag d. 12. november kl. 20.00 på Kanal 5 Kenneth og Mathias tager ud i det københavnske natteliv for at kontrollere partybusser. Under indsatsen stopper de en bus, der udgør en potentiel fare for både festgæster og andre trafikanter. Dansk reportageserie fra 2025. Nyt afsnit: Gadebetjentene Tirsdag d. 11. november kl. 20.00 på Kanal 5 På Nørrebro er en narkohandel i gang, da narkobetjenten Daniel kører forbi. Hurtigt får han backup og narkohandleren og hans makker bliver standset og visiteret. Dansk reportageserie fra 2025. Nyt afsnit: Grænsevagterne - Sverige Tirsdag d. 11. november kl. 21.00 på Kanal 5 Lisa forsøger at hjælpe en beruset og glad nordmand, der pludselig bliver aggressiv. I Arlanda kontrollerer Olle en mand med en kriminel fortid. Svensk reportageserie fra 2025. Nyt afsnit: Akutmodtagelsen - Norge Søndag d. 16. november kl. 22.05 på Kanal 5 En treårig dreng er faldet ned ad trappen derhjemme og har fået et snitsår i panden. Sygeplejerske Silje bliver overrasket, da det viser sig at være hendes søn. Norsk reportageserie fra 2025.

29/10/2025

Stream Vinter-OL på HBO Max

Nu er der 100 dage til Vinter-OL! HBO Max samler hele den olympiske oplevelse ét sted. Vinter-OL er inkluderet i alle streamingabonnementer på HBO Max i Europa, hvilket giver live-adgang til Vinter-OL for millioner af fans med alle 116 medaljebegivenheder fra Milano-Cortina 2026.