Skip to main content

Highlights uge 36 - Warner Bros. Discovery

30 august 2024

Efterårssæsonen på Kanal 5 skydes i gang med masser af blå blink.

Premiere: Gadebetjentene

Tirsdag d. 3. september kl. 21.00 på Kanal 5

Der bliver fejret sidste skoledag i Fælledparken på Østerbro. Nærbetjentene Jimmi og Malte befinder sig midt mellem hundredevis af festglade teenagere, da parken pludselig udvikler sig til et gerningssted. I Indre By må betjentene både håndtere fulde mennesker og voldelige overfald. Og da de får en melding om en kniv på en natklub, må de rykke hurtigt. På Vesterbro er Lau og hans kollegaer fra den Operative Specialafdeling på en narkoaktion. Her stiller de skarpt på et såkaldt ”hvidt bud”, der har forklædt sig for ubemærket at kunne sælge stoffer på gaden.

Dansk reportageserie fra 2024.

Sæsonpremiere: Fanget på Politiets kamera

Tirsdag d. 3. september kl. 20.00 på Kanal 5

På motorvejen mellem Randers og Aarhus udvikler en eftersættelse af en efterlyst Hyundai sig til en sag om både narko og tyveri. I Hovedstadsområdet prøver en sort Toyota at stikke af fra politiet, og da bilisten både kører hasarderet, uden kørekort og påvirket af narko, venter der lang fængselsdom.

Dansk reportageserie fra 2024.

Sæsonpremiere: Politijagt

Onsdag d. 4. september kl. 20.00 på Kanal 5

Vlado sætter efter en bil, der ikke vil stoppe, og selv da Vlado får kontakt med føreren af bilen, er jagten ikke slut. Kasper stopper en bilist, der har drukket for meget til at køre bil, og Martin fra Københavns Nærpoliti har held med at undersøge de steder, narkosælgerne opbevarer deres varer i Nordvestkvarteret. I Virginia rykker danske Fie ud til en ulovlig indtrængning og det viser sig at være en fuld mand, der er havnet det helt forkerte sted.

Dansk reportageserie fra 2024.

Sæsonpremiere: Grænsevagterne - Sverige

Tirsdag d. 3. september kl. 22.05 på Kanal 5

Jocke er klar til at anholde en eftersøgt mand i Arlanda. I tolden finder Olivia smuglergods og Claes stopper en handicappet chauffør uden kørekort.

Svensk reportageserie fra 2024.

Kontakter

Mette Holm

Tekstredaktør