Highlights uge 15 - Warner Bros. Discovery

Nyt afsnit: Grænseløst forelsket
Torsdag d. 10. april kl. 20.00 på Kanal 5
Frank og Sallie skal giftes og er bange for at komme for sent. Tony besøger sin thailandske familie. Det er akavet for ham at sidde ved bordet, når svigermor sidder på gulvet. Daniel og Huyen får taget bryllupsbilleder uden at vide, om de kan blive gift.
Dansk reportageserie fra 2025.
Sæsonafslutning: Vejens helte
Tirsdag d. 8. april kl. 20.00 på Kanal 5
En bil er endt i en stejl grøft ved Dyrehaven. Redderen Raed skal forsøge at løfte bilen op, men den frostglatte skråning udfordrer den erfarne redder. Der er sket et trafikuheld i Køge - og den første ulykke har allerede ført endnu en med sig, så redderen Kasper skynder sig af sted med udrykning.
Dansk reportageserie fra 2025.
Sæsonafslutning: Politijagt
Onsdag d. 9. april kl. 20.00 på Kanal 5
En lun sommernat er Kenneth og Mathias fra tungvognsafdelingen ude for at kontrollere studentervogne, og her møder de en vogn fuld af festglade unge mennesker, men farten er for høj.
Dansk reportageserie fra 2025.
Sæsonafslutning: Fanget på Politiets kamera
Tirsdag d. 8. april kl. 21.00 på Kanal 5
På Syddjurs spotter videobilen en efterlyst Audi, som kører med stjålne nummerplader, og et større koordineringsarbejde går i gang for at få standset bilen, inden den stikker af.
Dansk reportageserie fra 2025.