---
title: 'Victor Axelsen: Danmarks mest populære mand hos Bjerre og Falktoft'
url: 'https://presse.warnerbrosdiscovery.dk/post/victor-axelsen-danmarks-mest-populaere-mand-hos-bjerre-og-falkto'
author: 'Skydance Danmarks presseside'
published: '2024-08-06T17:07:28+00:00'
updated: '2024-08-06T17:07:28+00:00'
description: "Victor Axelsens kærlighedsaffære med OL kulminerede med en guldmedalje – den anden i træk. Og det blev naturligvis markeret i dagens udgave af I Paris Går Det Godt på Max.\_"
image: 'https://frontend-assets.clipsource.com/5b86984a65a7a/dnd-5b6aa8d02fd21/2024/08/07/66b332691aaea_thumbnail.png'
category: Sport
language: da
---

# Victor Axelsen: Danmarks mest populære mand hos Bjerre og Falktoft

![](https://frontend-assets.clipsource.com/5b86984a65a7a/dnd-5b6aa8d02fd21/2024/08/07/66b332691aaea_thumbnail.png)

Victor Axelsens kærlighedsaffære med OL kulminerede med en guldmedalje – den anden i træk. Og det blev naturligvis markeret i dagens udgave af I Paris Går Det Godt på [Max](https://www.max.com/dk/en/olympics?utm_campaign=DK-EU-H1-WBD-C13-PR-CAM-DR-W-AllSports-Undefined-240722-&utm_medium=oc&utm_source=pr.com&utm_content=text-earned-pr.com-id1).

Gennem sin karriere har Victor Axelsen både spillet rollen som ham den unge, ham den nye og forhåndsfavoritten, men ved OL i Paris har han for første gang spillet, som ham der kunne tabe. Derfor spørger Peter Falktoft og Esben Bjerre ind til, hvilken rolle, Victor Axelsen befinder sig bedst i.

 

\- Det er altid nemmere at spille som underdog og vide, at hvis man vinder, er det fuldstændig vanvittigt, svarer Victor Axelsen.

 

I programmet forklarer han desuden, hvor meget badminton betyder for ham:

 

\- Badminton er det eneste sted i mit liv, hvor jeg virkelig føler mig i zonen, udover når jeg leger med mine børn. Når først jeg kommer i den zone, så ved jeg, at jeg kan. Det er jo ikke liv eller død, men det føles sådan, fortæller Victor Axelsen.

 

Paraguayansk svømmer forvist fra OL-byen

 

Esben Bjerre og Peter Falktoft kommer også rundt om den paraguayanske svømmer Launa Alonso, som også har gjort sig bemærket ved OL i Paris. Ikke for sine præstationer i bassinet, men for sin opførsel i OL-byen. Svømmeren er blevet smidt ud for angiveligt at skabe upassende stemning. Herunder at forstyrre andre atleter ved at iføre sig sit eget personlige tøj i stedet for den officielle paraguyanske OL-uniform, hvilket tilsyneladende udløser de helt store følelser.

 

\- En uniform er en uniform, og uden den er vi jo som dyr, lyder analysen fra Peter Falktoft, som sammen med makkeren Esben Bjerre sender daglige programmer fra OL på [Max](https://www.max.com/dk/en/olympics?utm_campaign=DK-EU-H1-WBD-C13-PR-CAM-DR-W-AllSports-Undefined-240722-&utm_medium=oc&utm_source=pr.com&utm_content=text-earned-pr.com-id1).

 

[Se dagens afsnit af I Paris Går Det Godt her](https://play.max.com/video/watch-sport/dbb5e7af-c6d7-5f74-bd6f-babdad34a89d/5622c392-9d49-4955-9099-cf284d2ca9d2).

 

Du kan se hvert øjeblik af OL i Paris – live og on-demand - på [Max](https://www.max.com/dk/en/olympics?utm_campaign=DK-EU-H1-WBD-C13-PR-CAM-DR-W-AllSports-Undefined-240722-&utm_medium=oc&utm_source=pr.com&utm_content=text-earned-pr.com-id1).
