---
title: 'Sport på discovery+ og Eurosport 1 og 2 i uge 48'
url: 'https://presse.warnerbrosdiscovery.dk/post/sport-pa-discovery-og-eurosport-1-og-2-i-uge-48'
author: 'Skydance Danmarks presseside'
published: '2022-11-24T09:00:00+00:00'
updated: '2022-11-24T09:52:03+00:00'
description: 'Næste uge byder på masser af underholdende cykelsport, når det blandt andet går løs ved banecyklingens Champions League og Superprestige-konkurrencen i cykelcross. Derudover dyster de bedste snookerspillere i Skotland, mens golfeliten sætter kursen mod Bahamas. Alt dette og meget mere sport på discovery+ og Warner Bros. Discoverys danske tv-kanaler i den kommende uge.'
image: 'https://frontend-assets.clipsource.com/5b86984a65a7a/dnd-5b6aa8d02fd21/2022/11/23/637e050666406_thumbnail.jpg'
category: Sport
language: da
---

# Sport på discovery+ og Eurosport 1 og 2 i uge 48

![](https://frontend-assets.clipsource.com/5b86984a65a7a/dnd-5b6aa8d02fd21/2022/11/23/637e050666406_thumbnail.jpg)

***Næste uge byder på masser af underholdende cykelsport, når det blandt andet går løs ved banecyklingens Champions League og Superprestige-konkurrencen i cykelcross. Derudover dyster de bedste snookerspillere i Skotland, mens golfeliten sætter kursen mod Bahamas. Alt dette og meget mere sport på discovery+ og Warner Bros. Discoverys danske tv-kanaler i den kommende uge.***

**Mandag den 28. november til søndag den 4. december på discovery+ og Eurosport 1** Snooker, mænd  
**Scottish Open** Direkte fra Meadowbank Sports Centre*,* Edinburgh. Nordirske Mark Allen var forrygende ved det netop overståede UK Championship. Her lavede han blandt andet imponerende syv frames i finalen, da han sikrede sig sejren over kinesiske Ding Junhui. Allen er derfor også blandt favoritterne, når det går løs ved weekendens Scottish Open, hvor vinderen kan tage over 680.000 kr. i lommen. Forsvarende mester er belgiske Luca Brecel.  
*Kommentatorer: Henrik Kaj Hansen &amp; Michael Ørbech Couriol*

**Torsdag den 1. december til 4. december på discovery+ og Eurosport 2** Golf, mænd **PGA Tour 2022 – 2023 World Challenge** Direkte fra Albany, New Providence, Bahamas. 20 af de bedste spillere på Touren drager til Bahamas, når det løs ved Tigers Woods’ World Challenge-turnering. Turneringen blev første gang afholdt i 2000 og har til formål at samle penge ind til den legendariske golfspillers fond. Spillerne kæmper dog også om 7,2 millioner kroner. Norske Viktor Hovland vandt turneringen i fjor.   
*Kommentatorer: Anders Sigdal &amp; Andreas Hartø*

**Fredag den 2. december og lørdag den 3. december på discovery+ og Eurosport 1** Banecykling, kvinder og mænd  
**Track Champions League – London** Direkte fra Lee Valley VeloPark, London. Vinderne af dette års Champions League i banecykling skal findes, når fjerde og femte afdeling afholdes i den engelske hovedstad.  Alle fire konkurrencer er stadig pivåbne, og meget kan vende op og ned på podiepladserne efter tredje afdeling, der finder sted i den kommende weekend.  
*Kommentatorer: Thomas Bay &amp; Brian Holm*

**Lørdag den 3. december kl. 13:30 på discovery+ og Eurosport 2** Cykelcross, kvinder og mænd  
**Superprestige 2022 – Boom** Direkte fra Boom, Belgien. Det er blevet tid til fjerde afdeling i denne sæsons Superprestige-konkurrence. Her skal både kvindelige og mandlige cykelcrossryttere prøve kræfter med en krævende rute i byen Boom. I 2021 vandt verdensstjernen Wout Van Aert afdelingen i Boom. Inden løbet fører belgiske Laurens Sweeck mændenes samlede stilling, mens hollandske Ceylin Del Carmen Alvarado er i front hos kvinderne.   
*Kommentatorer: Trine Schmidt, Thomas Bay og Brian Holm*
