---
title: 'Sport på discovery+, Eurosport 1 og 2, Canal 9 og 6’eren i uge 13'
url: 'https://presse.warnerbrosdiscovery.dk/post/sport-pa-discovery-eurosport-1-og-2-canal-9-og-6eren-i-uge-13'
author: 'Skydance Danmarks presseside'
published: '2023-03-23T09:00:00+00:00'
updated: '2023-03-23T09:00:00+00:00'
description: 'En stor sportsuge er i vente. Ugen byder både på fantastiske cykelløb, der kulminerer med året andet monument, Flandern Rundt. Derudover er 3F Superligaen tilbage ovenpå landskampspausen, og i Mesterskabs- og Kvalifikationsspillet venter der to interessante opgør, når Brøndby får besøg af Viborg, mens kriseramte AaB skal en tur til Horsens. Alt dette og meget mere sport på discovery+ og Warner Bros. Discoverys danske tv-kanaler.'
image: 'https://frontend-assets.clipsource.com/5b86984a65a7a/dnd-5b6aa8d02fd21/2023/03/22/641b0e28dc8d7_thumbnail.jpg'
category: Sport
language: da
---

# Sport på discovery+, Eurosport 1 og 2, Canal 9 og 6’eren i uge 13

![](https://frontend-assets.clipsource.com/5b86984a65a7a/dnd-5b6aa8d02fd21/2023/03/22/641b0e28dc8d7_thumbnail.jpg)

***En stor sportsuge er i vente. Ugen byder både på fantastiske cykelløb, der kulminerer med året andet monument, Flandern Rundt. Derudover er 3F Superligaen tilbage ovenpå landskampspausen, og i Mesterskabs- og Kvalifikationsspillet venter der to interessante opgør, når Brøndby får besøg af Viborg, mens kriseramte AaB skal en tur til Horsens. Alt dette og meget mere sport på discovery+ og Warner Bros. Discoverys danske tv-kanaler.***

**Onsdag den 29. marts klokken 12:00 på discovery+ og Eurosport 1** Landevejscykling, mænd  
**Dwars Door Vlaanderen** Direkte fra de belgiske landeveje. Den flamske cykeluge er i fuld gang, og det traditionsrige løb Dwars Door Vlaanderen byder på i alt 188 km fra Roeslelare til Waregrem. Løbet er sidste mulighed for at pudse formen af før årets andet monument, Flandern Rundt. I fjor vandt Mathieu van der Poel, der senest sejrede i Milano-Sanremo, og han ser ud til at være i uhyggelig form og er blandt storfavoritterne.   
*Kommentatorer: Thomas Bay &amp; Brian Holm*

**Torsdag den 30. marts til søndag den 2. april på discovery+ og Eurosport 2** Golf, mænd  
**PGA Tour – Valero Texas Open** Direkte fra TPC San Antonio, Texas. Ovenpå World Golf Championship bliver verdenseliten i Texas til Valero Texas Open, der blev etableret helt tilbage i 1922. J. J. Spaun vandt sin første og hidtil eneste sejr på PGA Touren ved seneste udgave. I år kan vinderen tage over 11 millioner kroner med hjem.   
*Kommentatorer: Mark Haastrup &amp; Jesper Knudsen*

**Lørdag den 1. april klokken 15:30 på disocvery+ og Eurosport 1** Landevejscykling, mænd  
**Grand Prix Miguel Indurain** Direkte fra de spanske landeveje. I det nordlige Spanien i regionen Navarra går det løs ved endagsløbet, der er opkaldt efter den femdobbelte Tour de France-vinder, Miguel Indurain.  Andreas Kroon har meldt sin ankomst og kan forhåbentligt gøre en god figur. Franske Warren Barguil var først over målstregen i 2022.  
*Kommentatorer: Anders Mielcke &amp; Matti Breschel*

**Søndag den 2. april klokken 09:00 på discovery+ og Eurosport 1** Landevejscykling, mænd  
**Flandern Rundt** Direkte fra de belgiske landeveje. Årets andet monument og finalen på den flamske cykelrute vil øjensynligt byde på storslået underholdning, når et stjernespækket felt kæmper om at stå som sejrherre i et af cykelsportens helt store løb. Kasper Asgreen opnåede karrierens højdepunkt, da han vandt løbet i 2020. Asgreen og flere danskere, herunder Mads Pedersen og Søren Kragh Andersen, skal kæmpe om topplaceringerne mod stjerner som den forsvarende mester Mathieu van der Poel, Tadej Pogačar og Wout van Aert.  
*Kommentatorer: Thomas Bay &amp; Brian Holm*

**Søndag den 2. april klokken 13:00 på discovery+ og Canal 9** 3F Superliga, runde 23  
**AC Horsens – AaB** Direkte fra CASA Arena Horsens. Gæsterne fra AaB er på mission-overlevelse med Oscar Hiljemark i spidsen ovenpå Erik Hamréns fyring. Inden første runde i kvalifikationsspillet er de bolsjestribede otte point efter dagens modstander fra Horsens, der indtager rækkens 10. plads på den gode side af nedrykningsstregen. Der er derfor masser på spil fra første fløjt, og Horsens kan med en sejr for alvor lægge afstand til nordjyderne.   
*Kommentatorer: Thomas Gravgaard &amp; Flemming Povlsen*

**Søndag den 2. april klokken 15:00 på discovery+ og 6’eren** 3F Superliga, runde 23   
**Brøndby IF – Viborg FF** Direkte fra Brøndby Stadion. Brøndby IF sikrerede sig en plads i det fine selskab på det alleryderste mandat på trods af nederlag i sidste runde af grundspillet. Der er syv point op til medaljepladserne, som er den erklærede målsætning for klubben fra Vestegnen. Netop tredjepladsen indtager dagens modstander og sæsonens positive overraskelse fra Viborg, som vandt en overbevisende 2-0-sejr, da de gæstede Brøndby Stadion tilbage i november.   
*Kommentatorer: Peter Piil &amp; Mikkel Bischoff*
