---
title: 'Sport på discovery+, Canal 9, 6’eren og Eurosport 1 og 2 i uge 41'
url: 'https://presse.warnerbrosdiscovery.dk/post/sport-pa-discovery-canal-9-6eren-og-eurosport-1-og-2-i-uge-41'
author: 'Skydance Danmarks presseside'
published: '2022-10-06T08:00:00+00:00'
updated: '2022-10-06T08:00:01+00:00'
description: "Seerne på discovery+ og Warner Bros. Discoverys danske tv-kanaler kan i den kommende uge opleve fremragende golf, speedway og cykling, ligesom der sædvanligvis også er underholdning fra landets bedste fodboldrække med to spændende opgør. \_"
image: 'https://frontend-assets.clipsource.com/5b86984a65a7a/dnd-5b6aa8d02fd21/2022/10/05/633d5e71684c0_thumbnail.jpg'
category: Sport
language: da
---

# Sport på discovery+, Canal 9, 6’eren og Eurosport 1 og 2 i uge 41

![](https://frontend-assets.clipsource.com/5b86984a65a7a/dnd-5b6aa8d02fd21/2022/10/05/633d5e71684c0_thumbnail.jpg)

***Seerne på discovery+ og Warner Bros. Discoverys danske tv-kanaler kan i den kommende uge opleve fremragende golf, speedway og cykling, ligesom der sædvanligvis også er underholdning fra landets bedste fodboldrække med to spændende opgør.***

**Mandag den 10. oktober og torsdag den 13. oktober på discovery+ og Eurosport 2** Speedway, mænd  
**National British Championship** Direkte fra Storbritannien. Dette års britiske mesterskab skal have fundet sin vinder. Følg de to afdelinger af dette års Grand Final direkte, når medaljerne og præmiepengene skal fordeles mellem de kvalificerede hold.   
*Kommentator: Lars Munkedal*

**Tirsdag den 11. oktober til søndag den 16. oktober på discovery+ og Eurosport 1** Landevejscykling, mænd   
**Tour de Langkawi** Direkte fra de malaysiske landeveje. Det malaysiske etapeløb Tour de Langkawi bliver tirsdag skudt i gang med første etape fra Kuala Lumpur til Kuala Pilah. Løbet er blandt de sidste i denne sæson, og cykelfans kan hver dag se frem til en ny etape, hvor profiler som George Bennett, Rui Costa og Juan Sebastian Molano jagter etapesejre.   
*Kommentatorer: Thomas Bay og Jesper Mørkøv.*

**Torsdag den 13. oktober til lørdag den 15. oktober på discovery+** Golf, kvinder  
**Ladies European Tour – New York** Direkte fra Trump Golf Links At Ferry Point, New York. Fra torsdag til lørdag kan The Aramco Team Series følges på discovery+, når golfeventet vender tilbage til the Ladies European Tour. I New York skal golfstjernerne spille med amatører, og både som hold og individuelt dyster de om trofæet på Trump Golf Links At Ferry Point. Turneringen byder på en samlet præmiesum på knap 7,5 millioner kroner.  
*Kommentator: Anders Sigdal*

**Torsdag den 13. oktober til søndag den 16. oktober på discovery+ og Eurosport 2** Golf, mænd  
**PGA Tour – Japan Championship** Direkte fra Narashino Country Club, Inzai, Chiba Prefecture. Flere store stjerner har meldt deres deltagelse til 2022-udgaven af ZOZO Championship i Japan. Der er mulighed for at se både Rickie Fowler, Xander Schauffele og Tommy Fleetwood i aktion, når Narashino Country Club danner rammen om et par spændende dage på PGA Touren. Spillerne kæmper om i alt 82 millioner kroner.  
*Kommentatorer: Andreas Hartø &amp; Jesper Knudsen*

**Søndag den 16. oktober klokken 13:00 på discovery+ og Canal 9** 3F Superliga, 13. runde  
**Viborg FF – OB   
Direkte fra Energi Viborg Arena. Der er vigtige point om top-6 på spil, når OB søndag eftermiddag skal forsøge at komme tættere på Viborg i tabellen. Det bliver dog svær opgave mod et Viborg-hold, som på ny har leveret flot i årets Superliga og er et af ligaens stærkeste hjemmehold.   
*Kommentatorer: Zak Egholm &amp; Flemming Povlsen*

**Søndag den 16. oktober klokken 15:00 på discovery+ og 6’eren** 3F Superliga, 13. runde   
**FC Nordsjælland – AGF** Direkte fra Right to Dream Park. Der er lagt op til drama og underholdning, når AGF skal en tur forbi kunstgræsset i Farum. Her skal aarhusianerne forsøge at stille noget op mod FC Nordsjælland, som har sprudlet i dette efterår. Det unge Nordsjælland-hold er allerede udråbt som mulig guldkandidat, og skal stikke en kæp i hjulet på AGF-træner Uwe Röslers forhåbninger om bringe AGF tilbage i top-6-slutspillet i denne sæson.   
*Kommentatorer: Peter Piil &amp; Lars Jacobsen*
