---
title: 'Sport på discovery+, Canal 9, 6’eren og Eurosport 1 og 2 i uge 2'
url: 'https://presse.warnerbrosdiscovery.dk/post/sport-pa-discovery-canal-9-6eren-og-eurosport-1-og-2-i-uge-2'
author: 'Skydance Danmarks presseside'
published: '2022-01-06T13:30:00+00:00'
updated: '2022-01-06T13:30:00+00:00'
description: 'Fodbold fra verdens ældste samt nogle af de mest traditionsrige cupturneringer er på programmet, herunder FA Cuppen, Carabao Cuppen og den spanske Super Cup. Derudover byder ugen også på snooker fra London Masters, skiskydning fra Tyskland, tennis fra Australien samt golf fra PGA Touren. Alt dette og en masse andet sport vil være at finde i næste uge på dicovery+ og discoverys danske tv-kanaler.'
image: 'https://frontend-assets.clipsource.com/5b86984a65a7a/dnd-5b6aa8d02fd21/2022/01/06/61d6cda6b2c1e_thumbnail.jpg'
category: Sport
language: da
---

# Sport på discovery+, Canal 9, 6’eren og Eurosport 1 og 2 i uge 2

![](https://frontend-assets.clipsource.com/5b86984a65a7a/dnd-5b6aa8d02fd21/2022/01/06/61d6cda6b2c1e_thumbnail.jpg)

***Fodbold fra verdens ældste samt nogle af de mest traditionsrige cupturneringer er på programmet, herunder FA Cuppen, Carabao Cuppen og den spanske Super Cup. Derudover byder ugen også på snooker fra London Masters, skiskydning fra Tyskland, tennis fra Australien samt golf fra PGA Touren. Alt dette og en masse andet sport vil være at finde i næste uge på dicovery+ og discoverys danske tv-kanaler.***

**Mandag d. 10. januar kl. 20:00 på discovery+ og 6’eren** FA Cup, 3. runde  
**Manchester United – Aston Villa** Direkte fra Old Trafford, Manchester. Steven Gerrard skal for første gang efter han overtog tropperne i Aston Villa på besøg hos Manchester United. Der findes næppe mange hold, som den tidligere Liverpool-spiller hellere vil slå end de røde djævle. Omvendt må United-spillerne være sultne efter at få revanche efter det første indbyrdes opgør i sæsonen, som Aston Villa trak sig sejrrigt ud af med 1-0.   
*Kommentatorer: Peter Piil &amp; Mikkel Bischoff*

**Mandag d. 10. januar til søndag d. 16. januar på discovery+ og Eurosport 1**  
Snooker, mænd   
**London Masters** Direkte fra Alaxandra Palace, London. London Masters, som er årets anden turnering på World Snooker Touren, er i fuld gang. Her kæmper de 16 bedste spillere på touren om den samlede præmiesum på 6.300.000 kr. Den forsvarende mester er kineseren Yan Bingtao.   
*Kommentator: Henrik Kaj Hansen*

**Onsdag d. 12. januar kl. 19:30 på discovery+ og 6’eren** Carabao Cup, semifinale   
**Tottenham – Chelsea** Direkte fra Tottenham Hotspur Stadium, London. Chelsea vandt det første opgør overbevisende 2-0 og har allerede det ene ben i finalen. Pierre Emile Højbjerg og resten af Tottenham-mandskabet skal derfor finde storspillet frem, hvis de skal gøre sig forhåbninger om at vinde trofæet, de senest kunne stille i trofæskabet i 2008.  
*Kommentatorer: Casper Høygaard &amp; Morten Bruun*

**Onsdag d. 12. januar kl. 19:55 på discovery+ og Canal 9** Den spanske Super Cup, semifinale  
**Barcelona – Real Madrid** Direkte fra King Fahd International Stadium, Riyadh, Saudi Arabien. Den spanske Super Cup er de seneste år blevet afviklet under varme himmelstrøg. Det er igen tilfældet i dette års udgave, når sidste sæsons mester og sølvvinder skal op imod de to finalister fra Copa Del Rey-finalen. Den første semifinale i dette års Super Cup er et vaskeægte El Classico. Real Madrid må anses som værende favoritter i opgøret taget deres førerposition i La Liga i betragtning. Samtidig har hovedstadsklubben et godt tag på Barcelona og har vundet de seneste fire indbyrdes opgør.   
*Kommentatorer: Peter Piil &amp; Mikkel Bischoff*

**Onsdag d. 12. januar til søndag d. 16. januar på discovery+ og Eurosport 1**  
Skiskydning, kvinder og mænd  
**World Cup – Ruhpolding** Direkte fra Ruhpolding, Tyskland. 6. afdeling på World Cuppen står for døren i det sydlige Tyskland. Hos kvinderne venter der onsdag 7,5 km. sprint, mens søndag består af 10 km. jagtstart. Mændene kan se frem til 10 km. sprint om torsdagen og 12,5 km. jagtstart søndag eftermiddag.  
*Kommentatorer: Rasmus Froslev Jensen*

**Torsdag d. 13. januar kl. 19:30 på discovery+ og 6’eren** Carabao Cup, semifinale  
**Liverpool – Arsenal** Direkte fra Anfield Road, Liverpool. Gæsterne fra Arsenal er på jagt efter deres første Liga Cup-titel siden 1993. Der venter dog en svær opgave mod Liverpool, som er ubesejret mod London-holdet i de seneste fem indbyrdes opgør. Begge mandskaber har dog flere spillere afsted på landsholdstjeneste, hvilket kan give spændende overrasker i startopstillingen.  
*Kommentatorer: Peter Piil &amp; Morten Bruun*

**Torsdag d. 13. januar kl. 19:55 på discovery+ og Canal 9** Den Spanske Super Cup, semifinale  
**Atlético Madrid – Athletic Bilbao** Direkte fra King Fahd International Stadium, Riyadh, Saudi Arabien. Den anden semifinale byder på Diego Simeones Atlético Madrid mod sidste sæsons Super Cup-vindere, Athletic Bilbao. Her må holdet fra Madrid påtage sig favoritværdigheden på trods af svingende resultater i den hjemlige liga.  
*Kommentatorer: Casper Høygaard &amp; Mikkel Bischoff*

**Fredag d. 14. januar til lørdag d. 15. januar på discovery+ og Eurosport 1**  
Tennis, mænd  
**ATP 250 Adelaide** Direkte fra Memorial Drive Tennis Centre, Adelaide, Australien. Inden årets første Grand Slam-turnering, Australian Open, løber af stablen, gør nogle af de bedste spillere på touren sig klar ved opvarmningsturneringen i det sydlige Australien. Blandt de bekræftede deltagere er blandt andet den karismatiske franskmand Gaël Monfils, den tidligere Grand Slam-vinder Marin Čilić og den hårdtservende amerikaner John Isner.   
*Kommentatorer: Sisse Folmø, Michael Mortensen, Anders Haahr Rasmussen og Thomas Skouboe*

**Fredag d. 14. januar til søndag d. 16. januar på discovery+ og Eurosport 2**  
Golf   
**PGA Tour Hawaii Open** Direkte fra Waialae Country Club, Honolulu, Hawaii. Årets anden turnering på PGA Touren finder sted på Hawaii. Her dyster verdenseliten om en samlet præmiesum på over 49.000.000 kr., hvor vinderen kan tage over 8.800.000 kr. med sig hjem. Den forsvarende mester er amerikaneren Kevin Na.   
*Kommentatorer: Morten Buckhøj &amp; Anders Hartø*

**Søndag d. 16. januar kl. 19:25 på discovery+ og 6’eren** Den spanske Super Cup  
**Finale** Direkte fra King Fahd International Stadium, Riyadh, Saudi Arabien. Denne sæsons spanske Super Cup skal have fundet en vinder. De to finalister vil blive vinderne af de to semifinaleopgør, der står imellem henholdsvis Barcelona – Real Madrid og Atlético Madrid – Athletic Bilbao.  
*Kommentatorer: Peter Piil &amp; Mikkel Bischoff*
