---
title: 'Sport på discovery+, 6’eren, Canal 9 og Eurosport 1+2 i uge 8'
url: 'https://presse.warnerbrosdiscovery.dk/post/sport-pa-discovery-6eren-canal-9-og-eurosport-1-2-i-uge-8'
author: 'Skydance Danmarks presseside'
published: '2021-02-17T11:21:18+00:00'
updated: '2021-02-17T10:22:04+00:00'
description: 'Der står en masse danskere på startlisterne, når weekenden byder to belgiske endagsløb i landevejscykling. Derudover er der snooker i verdensklasse fra England, ligesom der både er fodbold fra Europa League og 3F Superligaen på programmet. Alt sammen kan ses på discovery+ og Discoverys danske tv-kanaler.'
image: 'https://frontend-assets.clipsource.com/5b86984a65a7a/dnd-5b6aa8d02fd21/2021/02/17/602ced23931f1_thumbnail.jpg'
category: Sport
language: da
---

# Sport på discovery+, 6’eren, Canal 9 og Eurosport 1+2 i uge 8

![](https://frontend-assets.clipsource.com/5b86984a65a7a/dnd-5b6aa8d02fd21/2021/02/17/602ced23931f1_thumbnail.jpg)

Der står en masse danskere på startlisterne, når weekenden byder to belgiske endagsløb i landevejscykling. Derudover er der snooker i verdensklasse fra England, ligesom der både er fodbold fra Europa League og 3F Superligaen på programmet. Alt sammen kan ses på discovery+ og Discoverys danske tv-kanaler.

**Mandag den 22. til søndag den 28. februar på discovery+ og Eurosport 1+2**   
Snooker, mænd   
**Cazoo Players Championship 2021**   
Direkte fra England. Startende med 16-delsfinaler om mandagen til finale om søndagen. Verdensmester Judd Trump er både forsvarende mester og ligger nummer et på ranglisten i øjeblikket, så de fleste øjne hviler på ham. Kan han leve op til favoritværdigheden?   
*Kommentator: Henrik Kaj Hansen*

**Torsdag den 25. februar kl. 17.30 på discovery+ og 6’eren**   
Europa League, 32-delsfinale returopgør   
**Arsenal – Benfica**   
Direkte fra Emirates Stadium i London, England. Arsenal hænger en smule efter i Premier League, og skal træner Arteta have et trofæ i sin første hele sæson for Arsenal, begynder Europa League at ligne det bedste bud. Overfor står Benfica, som også har skuffet i den hjemlige, Primeira Liga, i Portugal. Der bliver spænding om, hvem der booker en plads i 16-delsfinalen i Europa League.   
*Kommentatorer: Zak Egholm og Mikkel Bischoff*

**Torsdag den 25. februar kl. 20.55 på discovery+ og 6’eren**   
Europa League, 32-delsfinale returopgør   
**Manchester United – Real Sociedad**   
Direkte fra Old Trafford i Manchester, England. Det første opgør mellem de to klubber blev spillet i Torino grundet englændernes forbud mod at rejse til Spanien. Nu venter returopgøret i Manchester, hvor Ole Gunnar Solskjær og hans mandskab skal forsøge at spille sig videre til næste runde af Europa League.   
*Kommentatorer: Peter Piil og Morten Bruun*

**Lørdag den 27. februar kl. 14.00 på discovery+ og Eurosport 2**   
Landevejscykling, mænd   
**Omloop Het Nieuwblad**   
Direkte fra de belgiske landeveje. Der skal køres 200 kilometer i den nordlige belgiske provins, Østflandern, hvor rytterne starter i Gent og slutter i Ninove. Man kan forvente at se danske profiler som Kasper Asgreen, Mads Pedersen og Søren Kragh Andersen, som alle stiller til start.   Sidstnævnte endte på tredjepladsen sidste år, hvilket må give forhåbninger om mere i år.   
*Kommentatorer: Thomas Bay og Brian Holm*

**Søndag den 28. februar kl. 14.00 på discovery+**   
Landevejscykling, mænd   
**Kuurne-Bruxelles-Kuurne**   
Direkte fra de belgiske landeveje. Der venter rytterne over 200 kilometer, når turen går fra Kuurne til den belgiske hovedstad, Bruxelles, og tilbage til Kuurne igen. Sidste år snød danske Kasper Asgreen alt og alle og vandt. I år stiller han til start sammen med otte andre danskere. Det bliver interessant at se, om danskerne kan blande sig i kampen om topplaceringerne.   
*Kommentatorer: Thomas Bay og Brian Holm*

**Søndag den 28. februar kl. 13.00 på discovery+ og Eurosport 2**   
3F Superliga, 18. spillerunde   
**OB – Randers**   
Direkte fra Nature Energy Park i Odense. Randers har leveret en flot sæson indtil videre og har kurs mod en plads i top seks for første gang siden strukturændringen. OB er en af de hold der skal forsøge at spille sig ind i top 6 i grundspillets sidste kampe. Med andre ord er der ekstremt vigtige point på spil for begge mandskaber, når de tørner sammen søndag eftermiddag i Odense.   
*Kommentatorer: Zak Egholm og Morten Bruun*

**Søndag den 28. februar kl. 15.00 på discovery+ og Canal 9**   
3F Superliga, 18. spillerunde   
**FC København – AGF**   
Direkte fra Parken i København. Ekstrem interessant kamp mellem to hold, der begge skal forsøge at hægte sig på i toppen af 3F Superligaen. FC København har set stærke ud i foråret, mens AGF har haft lidt udfordringer med at score mål. Der er lagt op til en intens kamp, der kan vise sig at være sæsondefinerende for begge hold. *Kommentatorer: Peter Piil og Lars Jacobsen*
