---
title: 'Sport på Canal 9, Eurosport 1 og Eurosport 2 i uge 49'
url: 'https://presse.warnerbrosdiscovery.dk/post/sport-pa-canal-9-eurosport-1-og-eurosport-2-i-uge-49'
author: 'Skydance Danmarks presseside'
published: '2019-11-26T12:31:23+00:00'
updated: '2020-05-07T12:24:25+00:00'
description: 'Der venter endnu en spændende sportsuge på Discoverys kanaler i næste uge. Som altid er der lækkerier fra 3F Superligaen til de fodboldhungrende, men der er også noget for dem, som kan lide sne, fart og afgørelser på hundrededele. Weekenden byder nemlig på konkurrencer i World Cuppen i alpin skisport og langrend.'
image: 'https://frontend-assets.clipsource.com/5b86984a65a7a/dnd-5b6aa8d02fd21/2019/11/26/5ddd0bd3e6ece_thumbnail.jpg'
category: Sport
language: da
---

# Sport på Canal 9, Eurosport 1 og Eurosport 2 i uge 49

![](https://frontend-assets.clipsource.com/5b86984a65a7a/dnd-5b6aa8d02fd21/2019/11/26/5ddd0bd3e6ece_thumbnail.jpg)

**Der venter endnu en spændende sportsuge på Discoverys kanaler i næste uge. Som altid er der lækkerier fra 3F Superligaen til de fodboldhungrende, men der er også noget for dem, som kan lide sne, fart og afgørelser på hundrededele. Weekenden byder nemlig på konkurrencer i World Cuppen i alpin skisport og langrend.**

**Mandag den 2. til søndag den 8. december på Eurosport 1 og 2**   
Snooker   
**UK Championship**   
Direkte fra York i England. Så skal nogle af verdens bedste kø-mænd igen aktion. Denne gang gælder det UK Championship, som er en af årets største turneringer. Her bliver det spændende at se, om den forsvarende mester Ronnie O’Sullivan igen kan sætte resten af verdenseliten til vægs og stikke af med de knap 1,8 millioner kroner der er i præmiepenge til vinderen.   
*Kommentator: Henrik Kaj Hansen*

**Fredag den 6. til søndag den 8. december på Eurosport 1**   
Alpint skiløb   
**World Cup, mænd og kvinder**   
Direkte fra Lake Louise og Beaver Creek. Det gælder fartdisciplinerne hos både mænd og kvinder i denne weekend. Mændene kører både Super G, styrtløb og storslalom i Beaver Creek, mens kvinderne dyster i styrtløb og Super G på pisterne i Lake Louise.   
*Kommentatorer: Niels Henrik Stene og Flemming Dyrbye*

**Lørdag den 7. og søndag den 8. december på Eurosport 1**   
Langrend   
**World Cup, mænd og kvinder**   
Direkte fra Lillehammer i Norge. Her gælder det point til World Cup-regnskabet. Lørdag står den på skiatlon for både mænd og kvinder – det er disciplinen, hvor løberne både skal køre klassisk stil og fristil. Søndag gælder det så stafet, hvor nordmændene helt sikkert håber at kunne drage fordel af hjemmebanen og sikre sig den sejr, som alle i Norge håber på.   
*Kommentator: Sebastian Sørensen*

**Søndag den 8. december kl. 13.00 på Eurosport 2**   
3F Superliga, 19. runde   
**Sønderjyske – Esbjerg**   
Direkte fra Sydbank Park i Haderslev. Det her er kampen, som ingen af deltagerne har råd til at tabe. Esbjerg skal nemlig helt holde kontakten til de øvrige hold i bunden af rækken, men Sønderjyske ikke har lyst til at blive involveret i den absolutte bundstrid. Det kan måske give et lidt anspændt opgør, men den kan også få kampen til at eksplodere i mål, underholdning og dramatik.   
*Kommentatorer: Casper Høygård og Morten Bruun*

**Søndag den 8. december kl. 15.00 på Canal 9**   
3F Superliga, 19. runde   
**FC Nordsjælland – FC København**   
Direkte fra Right to Dream Park i Farum. FC Nordsjællands unge mandskab er noget svingende i præstationerne. Den ene weekend spiller de drømmebold og i den næste ville Simon Emil Ammitzbøll kunne forstærke holdet. FCK håber selvfølgelig på, at den tidligere økonomi- og indenrigsminister bliver skiftet ind, når de gæster Farum i jagten på tre point, som kan gøre at de holder trit med topholdet FC Midtjylland.   
*Kommentatorer: Zak Egholm og Lars Jacobsen*
