---
title: 'I Paris Går Det Godt: Reportage fra den storpolitiske bordtennisfinale mellem Kina og Nordkorea og en højgravid fægter'
url: 'https://presse.warnerbrosdiscovery.dk/post/i-paris-gar-det-godt-reportage-fra-den-storpolitiske-bordtennisf'
author: 'Skydance Danmarks presseside'
published: '2024-07-31T11:49:05+00:00'
updated: '2024-07-31T11:49:05+00:00'
description: 'Der er dømt storpolitik og høj søgang i dagens afsnit af I Paris Går Det Godt på Max. Esben Bjerre og Peter Falktoft forsøger at få interview med Nordkoreas sølvmedaljevindere i bordtennis – og så er der bare balder i bølgerne, når parret lader sig fascinere af de vilde billeder fra surfkonkurrencerne på Tahiti.'
image: 'https://frontend-assets.clipsource.com/5b86984a65a7a/dnd-5b6aa8d02fd21/2024/07/31/66aa2490354ce_thumbnail.jpeg'
category: Sport
language: da
---

# I Paris Går Det Godt: Reportage fra den storpolitiske bordtennisfinale mellem Kina og Nordkorea og en højgravid fægter

![](https://frontend-assets.clipsource.com/5b86984a65a7a/dnd-5b6aa8d02fd21/2024/07/31/66aa2490354ce_thumbnail.jpeg)

Der er dømt storpolitik og høj søgang i dagens afsnit af I Paris Går Det Godt på Max. Esben Bjerre og Peter Falktoft forsøger at få interview med Nordkoreas sølvmedaljevindere i bordtennis – og så er der bare balder i bølgerne, når parret lader sig fascinere af de vilde billeder fra surfkonkurrencerne på Tahiti.

På dagen hvor triatleterne endelig kunne få nærkontakt med det omdiskuterede vand i Seinen, kommer de to værter vidt omkring i OL-dækningen. Både geopolitisk og geografisk. Først gælder det en tur til bordtennisfinalerne i mixeddouble mellem Kina og Nordkorea eller, som de to formulerer det: ”Kommunistkampen over dem alle. Det er ligegyldigt, hvem der vinder. Kommunismen vinder i begge tilfælde.”

 

Målet for dagen er klart – Esben vil forsøge at få et interview med de to nordkoreanske spillere – og har i den anledning terpet koreanske gloser.

 

Tilbage i studiet handler det om gigantiske bølger og frygtløse surfere på havet omkring Tahiti – og særligt Peter Falktoft deler ud af sine erfaringer med sporten fra flere somre i Klitmøller.

 

De to når også at vende de foreløbig lovende resultater fra det danske dressurhold – og fortæller historien om fægteren, som skrev historie ved at vinde en OL-kamp som gravid i 7. måned.

 

[Se dagens afsnit af I Paris Går Det Godt på Max her](https://play.max.com/sport/cd62601f-b347-5fbe-937f-184b36069f27).
