---
title: 'HBO Max styrker fanoplevelsen med lancering af podcasts'
url: 'https://presse.warnerbrosdiscovery.dk/post/hbo-max-styrker-fanoplevelsen-med-lancering-af-podcasts'
author: 'Skydance Danmarks presseside'
published: '2026-05-19T08:04:51+00:00'
updated: '2026-05-19T08:04:52+00:00'
description: "Den europæiske podcastlancering skydes officielt i gang den 19. maj med 'Harry Potter: The Official Film Podcast'. Herefter følger flere podcasts fra 'Game of Thrones'-universet – herunder 'House of the Dragon' og 'A Knight of the Seven Kingdoms' – samt andre fanfavoritter."
image: 'https://frontend-assets.clipsource.com/5b86984a65a7a/dnd-5b6aa8d02fd21/2026/05/19/6a0c1101e1d3f_thumbnail.png'
category: 'HBO Max'
language: da
---

# HBO Max styrker fanoplevelsen med lancering af podcasts

![](https://frontend-assets.clipsource.com/5b86984a65a7a/dnd-5b6aa8d02fd21/2026/05/19/6a0c1101e1d3f_thumbnail.png)

**Den europæiske podcastlancering skydes officielt i gang den 19. maj med 'Harry Potter: The Official Film Podcast'. Herefter følger flere podcasts fra 'Game of Thrones'-universet – herunder 'House of the Dragon' og 'A Knight of the Seven Kingdoms' – samt andre fanfavoritter.**

HBO Max annoncerer i dag lanceringen af podcasts på tjenesten i hele Europa og styrker dermed sin position som den ultimative destination for fans, der ønsker at fordybe sig endnu mere i universerne bag deres yndlingsserier og -franchises.

Ved at integrere podcasts direkte på HBO Max\* udvider platformen måden, publikum kan engagere sig i historierne på – med eksklusivt indblik bag kulisserne og samtaler med film-og serieskabere samlet ét sted side om side med det øvrige indhold.

Fra juni ruller HBO Max en række franchisebaserede podcasts ud på tværs af Europa med *Game of Thrones* som omdrejningspunkt. Fans får adgang til blandt andet *The Game of Thrones Anniversary Special Podcast*, *A Knight of the Seven Kingdoms Podcast* og *The Game of Thrones Podcast: House of the Dragon*. Sidstnævnte får en helt ny sæson – for første gang også i videoformat – der lanceres i forbindelse med sæson tre af *House of the Dragon,* der får premiere 22. juni på HBO Max.

Derudover vil diverse podcasts, der er knyttet til nogle af HBO Max’ mest populære serier og film, være tilgængelige, herunder *The Last of Us*, *The Pitt,* *The Comeback* og *Sinners: In Proximity*, samt rewatch-podcasten *The History of Curb Your Enthusiasm.*

Den europæiske podcastlancering skydes officielt i gang 19. maj med *Harry Potter: The Official Film Podcast*, som får premiere samtidig med den globale lancering.

Podcasten, der har den anerkendte filmkritiker og tv-vært Rhianna Dhillon som vært, byder på en underholdende og indsigtsfuld gennemgang af de otte *Harry Potter*-film med gæster, filmfaglige analyser og dybdegående nedslag i øjeblikke, der har defineret en generation.

*Harry Potter: The Official Film Podcast* lanceres med to episoder ved premieren og udkommer derefter ugentligt, hvor hver film behandles over to episoder. Fans kan streame videoversionen eksklusivt på HBO Max\*, mens lydversionen også er tilgængelig på større podcastplatforme som Apple Podcasts og Spotify.

*\*Abonnement påkrævet. Vilkår og betingelser gælder.*
